Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Kommunikationsfaglige studentermedhjælpere til UddannelsesGuidens redaktion


Vil du være med til at formidle det danske uddannelsessystems mange muligheder og understøtte unge og andre målgruppers valg af uddannelse? Så er arbejdet som studentermedhjælper i Team Redaktion i Styrelsen for It og Læring (STIL) måske noget for dig.

Vi har brug for dig, der brænder for at formidle – skriftligt, visuelt og digitalt – og som vil hjælpe os med at udvikle og vedligeholde de mere end 3.500 sider, som udgør UddannelsesGuiden (ug.dk).

Dine opgaver

Du vil indgå i redaktionens arbejde med at:

  • Opdatere og kvalitetssikre indhold på ug.dk
  • Forbedre UX og tilgængelighed på hjemmesiden
  • Skrive artikler fx om uddannelser, job eller anden relevant viden for uddannelsessøgende
  • Udvælge billeder eller producere visuelt indhold – fx grafikker – til artiklerne
  • Hjælpe med at vedligeholde vores interne kommunikationsplatforme (Jira, Confluence)
  • Læse korrektur
  • Ad hoc-opgaver i Team Redaktion
  • Komme med konstruktive forslag og lyse ideer

Alt sammen i samarbejde med de fem faste redaktører på ug.dk.

UG lanceres i en ny og forbedret version i august 2025. Portalen får et opdateret design og ny teknologisk platform, der skal gøre det nemmere for både uddannelsessøgende og professionelle vejledere at finde den information, de har brug for.

Det tilbyder vi

Vi tilbyder et udviklende studiejob i en erfaren redaktion. Vi har masser af opgaver, men der er også plads til at have det sjovt.

Vi forventer at kunne tilbyde omkring 15 timer om ugen. Vi kan på forhånd aftale fleksibilitet ved eksamensperioder.

Lidt om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for journalistik, kommunikation, retorik, dansk, medier eller lignende og har minimum et år tilbage af dit studie.

Du behøver ikke være ekspert i uddannelsessystemet, men du må gerne:

  • Være stærk i skriftlig formidling og skrap til grammatik og kommaer
  • Være god til at arbejde struktureret og selvstændigt
  • Have erfaring med produktion af grafik og flair for at udvælge billeder
  • Have masser af gå-på-mod og lyst til at gøre ug.dk endnu bedre

Lidt om os

Du bliver en del af Team Redaktion, som er ansvarlig for det redaktionelle indhold på UddannelsesGuiden Redaktionen består af fem redaktører og en product owner – ud over dig. Vi arbejder – ligesom i resten af STIL – agilt, hvor vi planlægger, løser og evaluerer opgaver i 14-dages sprint.

STIL er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet., der arbejder for at fremme den digitale udvikling på undervisningsområdet. Du kan læse mere om os her.

Om UddannelsesGuiden

UddannelsesGuiden er Børne- og Undervisningsministeriets nationale informations- og vejledningsportal. Portalen tilbyder aktuel og fyldestgørende viden om alle offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, dvs. ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelser – og om det at tage en uddannelse. Siden tilbyder også information om en lang række job og karriereveje, en række inspirations- og vejledningsværktøjer samt adgang til eVejledning, der tilbyder digital vejledning.

Læs mere om UddannelsesGuiden her.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og dine eksamener.

Ansættelsesstedet er Teglholmsgade 1, 2450 København SV. I oktober 2025 flytter vi til Kalvebod Brygge.

Vi ønsker at besætte stillingen pr. 01.08.2025 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til redaktør Birgitte Krogh Therkelsen på telefon 20 37 78 02 eller birgitte.krogh.therkelsen@stil.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest tirsdag d. 3. juni 2025. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” og udfylder ansøgningsblanketten.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26. Der vil være test/en caseopgave i forbindelse med samtalerne.

I Styrelsen for It og Læring (STIL) er vi omkring 330 medarbejdere, som samarbejder efter den agile arbejdsform. Vi er en del af Børne- og Undervisningsministeriet og har en central rolle i at forbedre børn, unge og voksnes læring gennem it, digitalisering og data. Med ansvaret for cirka 100 it-løsninger, når vi ud til mere end en million daglige brugere.

 Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.



🕑 Studenterjob  |  København SV  |  03-06-2025


Ansøg her

Virksomhed
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Arbejdssted
Teglholmsgade 1
2450 København SV
Ansøgningsfrist
03-06-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Arbejdssted
Teglholmsgade 1
2450 København SV
Ansøgningsfrist
03-06-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken