Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Fagligt stærk økonomi- og regnskabschef


Kan du optimere regnskabsprocesserne og skabe økonomisk ledelsesinformation i en unik organisation, der er  til for – og politisk ledet af - blinde og svagsynede?

Dansk Blindesamfund søger at give mennesker med synshandicap lige muligheder for at deltage og bidrage på linje med alle andre. Det at gøre noget let for andre er indlejret i kulturen. Vi søger nu en udviklingsorienteret og fagligt stærk økonomi- og regnskabschef, der skal lede 6 medarbejdere, rådgive topledelsen og optimere organisationens økonomi.

En rivende udvikling de senere år har både givet Dansk Blindesamfund vækst og synlige resultater, og det stiller krav til udvikling af økonomifunktionen: Arbejdsgange i bogholderiet skal automatiseres, den økonomiske ledelsesinformation skal styrkes, og vores økonomiske prioriteringer skal i højere grad ske på baggrund af strategiske analyser. Samtidig skal den nye chef være garant for, at medarbejderne har en meningsfuld, attraktiv hverdag og gør en forskel for organisationen.

Dine opgaver

Som økonomi- og regnskabschef har du det faglige ansvar for både budget, opfølgning, regnskab, kapitalforvaltning og økonomisk rådgivning på strategisk niveau. Samtidig har du personaleledelse af afdelingens 6 medarbejdere. Du skal både sætte retning for din afdeling, deltage i den daglige opgaveløsning og være økonomisk sparringspartner for topledelsen.

Du skal lede og videreudvikle Økonomi & Regnskab, herunder:

  • Omskabe økonomirapporteringen til rådgivende ledelsesinformation
  • Rådgive topledelsen og de 20 kredsledere i økonomiske spørgsmål
  • Rekruttere en ny specialist, der kan styrke afdelingens regnskab og automatisere processer
  • Skabe tryghed og transparens i de økonomiske forhold.

Modtagerne af den økonomiske ledelsesinformation er blinde eller svagsynede, så evnen til at omdanne regneark til klare udfordringer og handlemuligheder er afgørende.

Din profil

Du er fagligt stærk inden for både økonomistyring og regnskab. Men lige så vigtigt er det, at du har menneskelige kvaliteter, der gør dig i stand til at begå dig i en forening, som ledes af – og til gavn for - mennesker med synshandicap.

Vi forestiller os om dig:

  • Akademisk uddannelse inden for regnskab og økonomistyring
  • Ledelseserfaring fra en økonomiorganisation – gerne med en vis sammenlignelighed
  • Samarbejdende, rummelig og empatisk – kan sætte dig i andres sted
  • Dygtig kommunikator – kan formidle din faglighed til ledelse, kolleger og frivillige.

Vil du vide mere?

Så læs den uddybende profil her og kontakt dernæst Snorre Andersen fra Mercuri Urval for en fortrolig samtale om stillingen og dine muligheder på:

Vi foretrækker, at alle ansøgere har været i dialog med Mercuri Urval forinden ansøgning.

Ansøgning uploades på linket her senest 5. juni 2025.

Løn og ansættelsesforhold

Du fastansættes som økonomi- og regnskabschef jf. gældende overenskomst fra 1. august 2025. Arbejdsstedet er Handicaporganisationernes unikke, universelle hus, som er verdens mest tilgængelige kontorhus, lige foran Høje Taastrup Station. Organisationen såvel som arbejdsforholdene er meget attraktive.



🕑 Fuldtid  |  Taastrup  |  05-06-2025


Ansøg her

Virksomhed
Dansk Blindesamfund
Arbejdssted
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Ansøgningsfrist
05-06-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Dansk Blindesamfund
Arbejdssted
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Ansøgningsfrist
05-06-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken