Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Et antal ph.d.-stillinger i retsvidenskab på SDU


Ved Juridisk Institut vil en eller flere ph.d.-stillinger i jura med tjenestested i Odense eller Esbjerg være ledige til besættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Den primære opgave i ansættelsen er forskning og som følge deraf at udfærdige en ph.d.-afhandling inden for den treårige ansættelse. Som ph.d.-stipendiat på Juridisk Institut vil du indgå i et juridisk forskningsmiljø forankret på et samfundsvidenskabeligt fakultet. 

Vi forventer, at du har faglige kvalifikationer, der svarer til et niveau opnået ved gennemførelse af en relevant kandidatuddannelse. Har du praktisk erfaring inden for fagområder, der er relevante for det foreslåede forskningsprojekt, er det i sagens natur en fordel, men det hverken kræves eller forventes.

Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse på højeste internationale niveau. Gennem ph.d.-forløbet indgår du som ph.d.-studerende i aktive forskningsmiljøer i både ind- og udland og får en omfattende faglig viden ved bl.a. at deltage i ph.d.-kurser. Du opnår desuden undervisningserfaring, idet du kommer til at prøve kræfter med undervisning inden for udvalgte fag på den juridiske uddannelse. Det forventes, at du kan undervise på dansk og/eller engelsk.

Som ansat ph.d.-studerende skal du indgå i det allerede etablerede juridiske forskningsmiljø på vores institut. Vi værner om vores gode arbejdsmiljø, og du forventes derfor at udvise engagement og synlighed i forhold til instituttet – internt som eksternt – og at bidrage positivt til instituttets arbejdsmiljø, dagligdag og løbende drift. 

Du kan finde flere oplysninger om vores ph.d.-uddannelse på vores hjemmeside. På hjemmesiden finder du også information om instituttets meriteringskriterierDet juridiske ph.d.-program udbydes af Ph.d.-skolen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og på deres hjemmeside kan du finde generelle oplysninger om det at være indskrevet som ph.d.-studerende.

Juridisk Institut har en samarbejdsaftale med Universita' Ca' Foscari i Venedig. Den gør, at vi kan tilbyde en såkaldt double PhD degree. Læs mere om aftalen her.

Yderligere oplysninger    
Har du spørgsmål til stillingerne (ift. såvel uddannelsen som ansøgningsproceduren), er du velkommen til at henvende dig til ph.d.-koordinator, lektor Niels Skovmand Rasmussen på nsr@sam.sdu.dk. Bemærk, at der i juli måned grundet ferie ikke kan forventes svar på forespørgsler.

Vi anbefaler, at du som international ansøger tager dig tid til at besøge Work in Denmark, hvor du vil finde information og fakta om at flytte til, arbejde og bo i Danmark, samt International Staff Office ved SDU.

Ansøgningen
Ansøgningen skal indeholde følgende:   

  • Motiveret ansøgning      
    •   Detaljeret cv (uddannelses- og arbejdshistorik skal angives med måneder og årstal)
    •   Eksamensbeviser (kandidatbevis inkl. eksamensresultater) 
    •   Ansøgningsskema til den ledige ph.d.-stilling (download skemaet her
    •   Projektbeskrivelse (maks. fem sider a 2.400 tegn pr. side inkl. mellemrum, noter, bilag, litteraturliste osv.) (download vejledning til udarbejdelse af projektbeskrivelsen her) 
    •   Resumé af din projektbeskrivelse (maks. 250 ord) 
    •   Eventuelle publikationer – dog maks. to (for publicerede kandidatafhandlinger er det kun problemformulering og konklusion, der skal uploades)
    •   Oplysning om erfaring med undervisning eller anden vidensformidling

Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummeret overstreges.

Bemærk: Du må kun uploade to filer. Den første fil skal indeholde den motiverede ansøgning. Den anden fil skal indeholde cv og det øvrige materiale. Filerne skal være i Adobe PDF-format. De to filer må tilsammen maks. fylde 10 MB.

Dokumenter, der ikke er på dansk, norsk eller svensk, skal oversættes til engelsk. Hvis din ansøgning ikke indeholder det påkrævede materiale, kan universitetet afvise den uden yderligere varsel. 

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for ph.d.-stipendiater, som den er beskrevet heri.  

Ansættelse som ph.d.-stipendiat sker i henhold til cirkulære af 20. december 2021 om overenskomst for Akademikere i staten – bilag 5, protokollat om ph.d.-stipendiater.

Ansøgningsprocedure
Ved ansøgningsfristens udløb udvælges et antal ansøgere til faglig bedømmelse (shortlisting), ud fra en overordnet vurdering af hvilke ansøgere der ift. deres kvalifikationer og projektbeskrivelse bedst matcher instituttets strategi og rekrutteringsbehov.

De udvalgte ansøgere vil herefter blive bedømt af et fagkyndigt udvalg under ph.d.-skolen. Når udvalget har afgivet sin indstilling, vil ansøgeren få tilsendt den del af bedømmelsen, der vedrører vedkommende selv. Udvalgte ansøgere inviteres til en ansættelsessamtale.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.   

Ansøgningsfrist: 15. august 2025, kl. 23:59 CET.

Du kan kun søge gennem vores hjemmeside.

 

Juridisk Institut er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der består af i alt fem institutter. Instituttet har cirka 65 fastansatte medarbejdere samt en række deltidsansatte undervisere. Instituttet arbejder for at sikre høj kvalitet og samfundsmæssig relevans inden for retsvidenskabelig forskning, uddannelse og videnudveksling.

Juridisk Institut udbyder den traditionelle jurauddannelse som dagstudie og på deltid (dvs. med undervisning på lørdage) samt kombinationsuddannelsen HA (jur.)/cand.merc.jur. Instituttet varetager endvidere undervisningen i de øvrige juridiske fag, der udbydes på SDU, bl.a. på cand.merc.aud., ingeniøruddannelserne og HD-uddannelserne.

Instituttet har til huse på tre lokationer: Campus Odense (hvor størstedelen af medarbejderne har deres daglige virke), Campus Kolding og Campus Esbjerg. BA jur.-uddannelsen i Esbjerg startede i efteråret 2023, og her er det juridiske fagmiljø derfor fortsat under opbygning.    



🕑 Ph.d.  |   |  15-06-2025


Ansøg her

Virksomhed
Syddansk Universitet
Arbejdssted
Odense eller Esbjerg
Ansøgningsfrist
15-06-2025



Tilbage til søgning