Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Erfaren økonom til afdeling for samfundsanalyse og statistik


Finans Danmark står midt i en større og spændende forandring af organisationen, som skal styrke dens evne til at varetage finanssektorens interesser i en periode, hvor den finansielle sektor i endnu højere grad skal understøtte samfundets udvikling og modstandskraft – både i stabile og kritiske tider. Til arbejdet med at kommunikere bankernes rolle i samfundsøkonomien søger vi en erfaren økonom, der skal bidrage til analyser af bankernes aktuelle situation i bred forstand samt relevante trends i den finansielle sektor.

Om stillingen

Du bliver del af et fagligt stærkt team af økonomer i Finans Danmarks nye afdeling for samfundsanalyse og statistik, hvor du får ansvar for at udarbejde økonomiske analyser og statistik med fokus på banksektoren.

Du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem økonomi, politik og kommunikation, og dine analyser vil få direkte betydning for både den offentlige debat og den politiske interessevaretagelse.

Opgaver og ansvar

  • Analyser af bankernes indtjening og kapitalisering samt konkurrencesituationen på det danske bankmarked med perspektivering til andre brancher og lande
  • Monitorering og analyse af renteudviklingen i samspil med den makroøkonomiske konjunktursituation, med særligt fokus på betydningen for banksektoren
  • Bidrag til større, strategiske analyser af trends og udviklingstendenser i banksektoren, fx digitalisering, grøn omstilling og nye finansielle formidlere.
  • Løbende dialog og sparring med medlemsbankerne for at sikre, at analyserne afspejler den virkelighed, de opererer i.
  • Formidling af analyser og indsigter i form af rapporter, nyheder og præsentationer til både interne og eksterne interessenter.
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger på tværs af Finans Danmark – herunder eksperter i finansiel regulering, Public Affairs og kommunikation – for at sikre at analyserne omsættes til politisk relevante budskaber.

Vi tilbyder

Du bliver en del af afdelingen 'samfundsanalyse og statistik', hvor vi har samlet analytiske og statistiske kræfter i huset. Du får dygtige kolleger både i afdelingen og i resten af organisationen, og du vil have stor mulighed for vidensdeling og faglig udvikling.

Finans Danmark har til huse i Amaliegade i indre by, hvor du får ca. 105 kolleger. Vi er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, et godt samarbejde og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på udvikling og indflydelse

Om dig

Du har en uddannelse om cand.polit, cand.oecon eller lignende. Vi forventer, at du har solid erfaring med analyser og statistik – gerne fra den finansielle sektor, hvor du har opnået indsigt i bankernes virkelighed og regulatoriske rammevilkår. Du har flair for kvantitative metoder og mestrer statistikværktøjer på et højt niveau.

Du arbejder analytisk og struktureret, og du formår at omsætte komplekse data til klare og anvendelige indsigter. Du evner at se både den faglige og den politiske side af en sag og kan kommunikere den i et ligefremt sprog, der er tilgængeligt for ikke-økonomer, uden at gå på kompromis med fagligheden.

Derudover har du stærke samarbejdsevner og trives i en rolle, hvor du både arbejder tæt med kolleger på tværs af organisationen og har en løbende dialog med medlemsvirksomheder og eksterne interessenter. Du har en skarp pen og kan formidle dine analyser klart og overbevisende – både i rapporter, notater og præsentationer.

Kontakt og ansøgning

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør for samfundsanalyse og statistik, cheføkonom Niels Arne Dam på nad@fida.dk eller 3016 1122.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 23. maj 2025. Vi behandler kun ansøgninger fremsendt via vores digitale rekrutteringssystem. Ansøgninger fremsendt via mail vil blive slettet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor. Vores medlemmer er Danmarks finansielle motor og bidrager til sikker og effektiv drift af det finansielle system, og understøtter et bæredygtigt og digitalt Danmark rigere på muligheder. Både for den enkelte, og for fællesskabet.



🕑 Fuldtid  |  København K  |  23-05-2025


Ansøg her

Virksomhed
Finans Danmark
Arbejdssted
Amaliegade 7
1256 København K
Ansøgningsfrist
23-05-2025



Tilbage til søgning