Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Interesserer du dig for kommunikation, konkurrencepolitik og EU? Så er her muligheden for at få praktisk erfaring med alle 3 i en mindre brancheforening inden for autobranchen


AUTIG har brug for en bedre digital tilstedeværelse, og som vores nye student får du ansvaret for at vedligeholde vores hjemmeside og udvikle vores digitale platforme, skrive artikler til nyhedsbreve og aviser. Desuden vil du få mulighed for at påvirke EU’s konkurrencepolitik på autoområdet, hvor AUTIG spiller en væsentlig rolle.

Om AUTIG

AUTIG er brancheforening for danske grossister, producenter og importører af reservedele til biler. Der er tale om både små, mellemstore og store virksomheder med produktion i hele verden. Vi arbejder for at sikre de bedst mulige betingelser og rammevilkår til at drive handelsvirksomhed gennem politisk interessevaretagelse og medlemsfordele. Vores mærkesager er lige adgang til data fra bilerne og sikring af den frie konkurrence for reparation af biler med det formål af sikkerheden på vejen opretholdes til den bedst mulige pris.

Her er dit nye studiejob:

Som AUTIG’s student vil du få berøring med alle dele af eftermarkedet i autobranchen og komme til at arbejde praktisk og konkret med kommunikation og lobbyisme.

Du vil både få selvstændige ansvarsområder som omdrejningspunktet for vores digitale tilstedeværelse og få mulighed for projektarbejde på sekretariatet og med kolleger i Bruxelles om politiske sager og kommunikation.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse
  • Kan arbejde både selvstændigt og i hold
  • Har erfaring med at arbejde med hjemmesider og online kommunikation
  • Har interesse for EU-politik og interessevaretagelse

Det tilbyder vi dig:

Vi tilbyder et job i en mindre brancheforening, hvis mission er, at sikre den frie konkurrence for reparation af biler ved at påvirke EU-lovgivningen.

Du får:

  • Stor selvbestemmelse og mulighed for selv at præge dit jobindhold
  • Mulighed for at arbejde med EU-politik i praksis
  • En masse erfaring og kvalifikationer til CV’et

Ansættelse ca. 10-15 timer pr. uge med stor fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder. Vi har attraktive løn- og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst samt fantastisk forplejning og medarbejdergoder.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Mads Engberg på 26 80 26 35.

Ansøgningsfrist: 23. maj 2025 pr. mail til engberg@autig.dk

Bemærk: Send gerne din ansøgning med det samme - vi tager løbende kandidater til samtale.

Region:

Region Hovedstaden

Jobtype:

Tidsbegrænset

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Albertslund

Yderligere oplysninger fås hos:

Mads Engberg

Telefon: +45 2680 2635

Hjemmeside:

http://www.autig.dk

 



🕑 Deltid  |  Taastrup  |  23-05-2025


Ansøg på e-mail

Virksomhed
AUTIG
Arbejdssted
Skagensgade 1, 1.
2630 Taastrup
Ansøgningsfrist
23-05-2025



Tilbage til søgning