Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Kontorchef i Center for det behandlende sundhedsvæsen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet


Vil du være med til at udarbejde fremtidens sundhedspolitik, give den bedste ministerbetjening, arbejde strategisk med aktører, og er du en god, inddragende og motiverende chef? Så er du måske vores nye kontorchef?

Om os
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet er vi med til at sætte rammerne for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen samt fremme danskernes sundhed gennem forebyggelse og behandling. 


Din hverdag hos os
Du har en vigtig rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet. Du vil blive en del af ledelsen i Center for det behandlende sundhedsvæsen, som sammen med kontoret for Sundhedsstruktur danner 4. afdeling. Afdelingen har en række opgaver vedr. sundhedsreformen og det behandlende sundhedsvæsen og skal understøtte omstillingen til et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. Blandt afdelingens hovedopgaver i 2025 er implementering af sundhedsreformen, 10 års planen for psykiatri samt Kræftplan V. Opgaverne for den nye kontorchef i Center for det behandlende sundhedsvæsen omfatter blandt andet sygehuspolitik, kræft og hjerteområdet, akutområdet og sundhedsuddannelser. Du bliver chef for ca. 14 medarbejdere.


Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant akademisk uddannelse, formentlig samfundsvidenskabelig (fx cand.scient.pol, cand.jur. eller cand.polit.). Du bliver chef for et bredt og vigtigt område med stor travlhed og politisk bevågenhed, og du skal derfor kunne holde mange bolde i luften og samtidig sikre høj kvalitet og holdbare løsninger.

Du skal have indgående kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation og meget gerne erfaring fra sundhedsområdet eller tilsvarende velfærdsområder.

Din ledelsesstil
Som chef sætter du retning og leverer resultater i samarbejde med resten af afdelingen, departementet og koncernen, bl.a. Sundhedsstyrelsen. 
Du er visionær, strategisk og analytisk stærk, samtidig med at du har blik for kvaliteten i det enkelte produkt. I forhold til medarbejderne arbejder du tillidsbaseret og evner at udvikle dem. Du sætter personaleledelse højt og formår at udøve synlig og troværdig ledelse. Endvidere har du gode samarbejdsevner og opnår resultater ved dialog med interessenterne på området. Du har stor gennemslagskraft og kan prioritere, træffe beslutninger og nå målene.


Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i et hus, der skaber resultater og udvikler på store velfærdsområder. Et sted, hvor en dynamisk hverdag og høje krav går hånd i hånd med en positiv indstilling og en stærk kultur for samarbejde og med god mulighed for sparring med chefkollegaerne.

Som kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet er du tæt på beslutningerne og kan gøre en afgørende forskel på sundhedsområdet. Du får lejlighed til at både udøve og udvikle alle aspekter af chefrollen - fra strategisk ledelse til personaleudvikling, analyse og resultatskabelse med en lang række interessenter. 


Om ansættelsen
Ansættelse sker i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med en grundløn efter gruppe 1 (LR 37). Ansættelsen sker i et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse.


Kontakt os gerne 
Få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingschef Lene Brøndum Jensen på telefon 2250 2556.


Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest torsdag den 20. maj  2025 kl.12.00. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22.  Der vil indgå test i ansættelsesprocessen.

Du kan læse mere om os på www.sum.dk.
 

Indenrigs -og Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
 

Om Indenrigs- og Sundhedsministeriet

I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark.

Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling.

Vi arbejder for gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde leveår, og for at sikre et robust sundhedsvæsen i udvikling.

Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for, at regeringen kan lave løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.



🕑 Fuldtid  |  København K  |  20-05-2025


Ansøg her

Virksomhed
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Arbejdssted
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Ansøgningsfrist
20-05-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Arbejdssted
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Ansøgningsfrist
20-05-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken