Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Jurist til Borgmesterkontoret – bliv en del af et stærkt team


Vil du være en del af et centralt juridisk team, som rådgiver og gør en forskel for hele organisationen i Esbjerg Kommune?

Borgmesterkontoret i Esbjerg Kommune leder efter en ny kollega, der er interesseret i at arbejde med juridisk rådgivning, sagsbehandling og sparring inden for alle kommunens direktørområder.

Du bliver en del af et team på i alt tre jurister, hvor vi samarbejder tæt.

Vi er på udkig efter dig, der

  • er cand.jur.,
  • gerne har erfaring fra en lignende stilling – eller hurtigt kan sætte dig ind i området,
  • kan arbejde selvstændigt, men du er også en holdspiller, der tager din tørn for teamet,
  • er analytisk stærk og god til at skelne væsentligt fra uvæsentligt,
  • arbejder strukturereret og med et godt overblik,
  • er stærk i skriftlig- og mundtlig kommunikation, og
  • er udadvendt og har humoristisk sans.

Som jurist ved Borgmesterkontoret kommer du til at arbejde med juridisk betjening af Byrådet og økonomiudvalget. Derudover vil du komme til at arbejde med juridisk rådgivning inden for styrelsesret og forvaltningsret, samt inden for de politiske udvalgsområder; Kultur & Fritid, Børn & Skole, Social & Arbejdsmarked, Sundhed & Omsorg, Klima & Miljø og Plan & Byudvikling.

Vi arbejder desuden med kontrakter, formueret, erstatningssager og aktindsigt. Du vil også komme til at udarbejde høringssvar og notater til de politiske udvalg, borgmester og direktion, ligesom du deltager i vigtige opgaver i forbindelse med afviklingen af valg.

Vi tilbyder

  • spændende- og udfordrende arbejdsopgaver, hvor dagene aldrig er ens,
  • gode muligheder for faglig dygtiggørelse og kompetenceudvikling,
  • gode kolleger, som glæder sig til at få dig med på holdet,
  • fleksibel arbejdstid inden for rammerne af flekstid,
  • høj grad af selvstændig tilrettelæggelse af opgaveløsningen,
  • løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Vi ønsker du starter pr. 1. august 2025.

Bliver du ansat i stillingen, skal du aflevere en straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vil du have flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kommunaldirektør Rikke Vestergaard på telefonnummer 40203748.

Ansøgning

Esbjerg Kommune opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
Søndag den 1. juni 2025, og der afholdes samtaler fredag den 6. juni 2025. Eventuel 2. samtale vil blive afholdt torsdag den 12. juni 2025.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk

Klik på ”Send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevant dokumentation.



🕑 Fuldtid  |  Esbjerg  |  01-06-2025


Ansøg her

Virksomhed
Esbjerg Kommune
Arbejdssted
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Ansøgningsfrist
01-06-2025



Tilbage til søgning