
Studentermedhjælper der brænder for kommunikation/markedsføring til ingeniørvirksomhed
Kan du skabe kreativt content og har flair for visuelle produktioner?
Navigerer du hjemmevant i CMS og SoMe - og forstår SEO, algoritmer og data bag?
Og søger du et studiejob og evt. praktikplads, der både vil udvikle og udfordre dig fagligt?
Så er du måske vores nye kommunikationskollega.
I Spangenberg & Madsen søger vi en studentermedhjælper 15 timer ugentligt - med mulighed for kommende fuldtidspraktik - og efterfølgende fortsættelse som studentermedhjælper 15+ timer ugentligt.
Hvem er vi?
Spangenberg & Madsen er en af Danmarks førende teknologirådgivere inden for VVS, ventilation, energi & indeklima, el, brand & sikring, bygningsautomation, elforsyning, katodisk beskyttelse, bygherrerådgivning og bæredygtighed.
Vi prioriterer faglighed højt og har samlet 90 af landets dygtigste rådgivere på vores kontorer i København, Aarhus og Næstved. Vi arbejder med projekter over hele landet også i Grønland.
Vores slogan Rådgivning i harmoni kan mærkes ved første færd både når det gælder mødet med vores kunder - og når vi arbejder sammen.
Øget brandkendskab og visuel branding
Vi er i gang med at udvikle vores brand i en kreativ og involverende proces, hvor vi vil øge virksomhedens kendskabsgrad og styrke brandet over for kunder, samarbejdsrelationer og kommende kollegaer.
Dette gør vi:
-
Visuelt med ny hjemmeside, nyt grafisk materiale, designet merchandise, visuel rekruttering, visuelt content, video/testimonials, employer branding mm.
-
Klassisk kommunikationsstrategisk via artikler, debatindlæg, relationsopbygning på sociale medier, pressesynlighed, faglige events, vidensdeling, kreativ rekruttering mm.
Din rolle bliver at understøtte vores Kommunikationsstrategi ved at:
-
Skabe kreativt content og visuelle produktioner
-
Anvende CMS og SoMe - og arbejde med SEO, algoritmer og dataen bag
Kreativ og selvstændig
Det er vigtigt, at du har din faglige, kreative værktøjskasse i orden og samtidig er klar på at lære nyt og på at lære os nyt! Dine opgaver spænder over hele paletten, med rod i kreativ, visuel kommunikation og strategisk forretningsforståelse.
Som menneske og kollega er du positiv, kreativ og selvstændig - og du griber opgaver med god energi, nysgerrighed og gerne strategisk forretningsforståelse. Du kan både arbejde selvstændigt, koncentreret og effektivt - og være i kreativ dialog, proces og sparre om den bedste løsning.
Ydermere er det et stort plus, hvis du har lyst til at være en del af et uhøjtideligt, muntert og rart kollegafællesskab, hvor vi af og til laver hyggelige ting i og uden for arbejdstid.
Du er:
-
Studerende inden for kommunikation, digital markedsføring eller andet
-
Klar på 15 timers arbejde ugentligt - med hurtig opstart - på vores kontor i Albertslund
-
Praktikplads-søgende og ønsker at lave projektet hos os.
-
Du skriver og formulerer dig korrekt - og har en god forståelse for grammatik.
-
Klar på både rugbrødsarbejde, kreative projekter/opgaver og praktisk afvikling af fx events.
-
Selvstændig og effektiv - overholder deadlines og er mødestabil.
-
Kreativ og god til sparring og faglig dialog.
Vi tilbyder:
-
Attraktive ansættelsesvilkår med
-
Timeløn på 190 kroner i timen.
-
Gratis frokostbuffet sammen med alle kollegaerne i Albertslund.
-
Fri frugt, fri baristakaffe og billige sodavand mm.
-
Mulighed for massage samt en god sundhedsforsikring.
-
Et udviklende arbejdsmiljø med
-
Mulighed for ture ud til vores projekter og vores kontor i Aarhus.
-
Daglig sparring med og læring fra vores dygtige, erfarne kommunikationsansvarlige.
-
Et inkluderende fællesskab med
-
Fredagsmorgenmad og hygge med faglige oplæg og vidensdeling.
-
Månedlige kollegaarrangementer som vinsmagning, bowling/boule, Gocart, DHL-stafet, stor sommer- og julefest m. partner/overnatning, årlig skitur med firmatilskud og meget andet
Er du interesseret?
Så klik på "søg stillingen"-knappen nedenfor.
Her må du gerne vedhæfte eller linke til:
-
En kort, motiveret ansøgning, hvori du forholder dig til ovenstående. Max 15 linjer.
-
Dit CV med eksempler på din faglighed fra din portfolio.
-
En kort/håndholdt mobil-video, hvor du kort siger/viser noget om, hvem du er som menneske/kollega - og hvad du gerne vil bidrage med fagligt.
Vi glæder os til at se din ansøgning.
Ansøgningsfristen er hurtigst muligt - vi ansætter, når vi finder den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt vores kommunikationsansvarlige Louise Gadeberg-Larsen på +45 6167 3760.
Læs mere om Spangenberg & Madsen på vores LinkedIn og på www.sogm.dk.
Lokation:
Albertslund
Stillingstype:
Praktikant, Studentermedhjælp
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Ansøg her
Spangenberg & Madsen
Herstedøstervej 27-29
2620 Albertslund
07-05-2025 09:48
Tilbage til søgning