
Djøf organiserer samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske akademikere og studerende. Vi repræsenterer mere end 100.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
En god begyndelse i Djøf
Nye kolleger får en god start både fagligt og socialt. Du får en tutor og et introduktionsprogram, så du bliver sat ind i arbejdsredskaber og lærer medarbejdere, forretningsgange og arbejdsområder at kende.
Sådan rekrutterer vi
Et rekrutteringsforløb i Djøf varer et par uger og består af 2 samtalerunder og en testfeedback. Ansættelsesudvalget består af den nærmeste leder og nogle af de kolleger, der skal arbejde tæt sammen med dig.
Vi anvender test og vurderingsredskaber, når vi rekrutterer og udvikler medarbejdere og ledere. Du møder vores HR-medarbejdere til testen, der tager udgangspunkt i arbejdsstil og måler motivation og talent. Læs mere om vores testforløb.
Send en uopfordret ansøgning
Alle ledige stillinger finder du på Djøfs hjemmeside
Du er også velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os via vores rekrutteringssystem JobNext.