Gem annonce

VisitDenmark søger en dygtig økonom til at sætte tal på turismen

VisitDenmark

København, Storkøbenhavn

Indrykket
19-11-2020

Er du skarp til at jonglere med data, statistikker og økonomiske beregninger og har du solid kvantitativ erfaring som dataanalytiker eller økonom? Så har vi et job til dig, hvis du har lyst til at analysere og sætte tal på turismen i Danmark i et dynamisk og internationalt miljø.

Har du lyst til at være med til at skabe vidensgrundlaget for udviklingen og markedsføringen af Danmark i en branche, hvor data og viden er helt afgørende for at sikre Danmarks position i den internationale konkurrence?

I VisitDenmark baserer vi den internationale markedsføring af Danmark som destination på en solid databaseret viden om turisternes rejseønsker, motiver og digitale brugeradfærd på tværs af markeder. Samtidig er det vores opgave at dokumentere turismens økonomiske betydning for Danmark og løbende monitorere konkurrencesituationen for at være på forkant med udviklingen.

Vi arbejder med nationale og internationale statistikker, modelberegninger af turismeøkonomiske effekter, gennemfører surveys blandt turister, leder efter sammenhænge i datasæt og udforsker nye datakilder som fx tele- og transaktionsdata. Og så har vi et stærkt fokus på kommunikation, tilgængeliggørelse og formidling af viden internt og eksternt.

Opgaver og ansvar:

Du vil blive en vigtig del af vores analyseteam, der udover analysechefen tæller 4 medarbejdere og en student.  Sammen med den anden økonom i afdelingen indtager du en helt afgørende funktion i forhold til at beregne og analysere turismens samfundsmæssige betydning for Danmark. Det er nøgletal, der anvendes bredt i dansk turisme fra det nationale politiske niveau til det lokale destinationsniveau.

Dit arbejde vil skifte mellem større analyseprojekter som beregninger af turismeøkonomi, forecast af turismen i Danmark samt ad hoc data og talleverancer, som kan understøtte dine kollegaers daglige arbejde med at markedsføre og udvikle turismen i Danmark.  Du skal kunne balancere mellem fordybelse og hurtigere leverancer af høj kvalitet. Du vil også få en central rolle i at levere data og viden til ledelsesinformation, corporate kommunikation og til brug for strategiudvikling.

Der er derfor vigtigt, at du er erfaren, har en høj faglig troværdighed er god til at sikre kvalitet i detaljen og sætte dig systematisk ind i de metoder, datakilder og problemstillinger, der arbejdes med i dansk turisme - og de nye opgaver, der også lander på dit bord.  Der vil være en del skriftlig formidling i form af rapporter, præsentationer og notater, så du skal kunne skrive godt og klart.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Beregning af turismeomsætningen i Danmark og udarbejdelse af satellitregnskab for turismen i samarbejde med en kollega og Center for Regional og Turismeforskning

  • Monitorering og forecast af turismeudviklingen internationalt og i Danmark

  • Projektleder af nyt pilotprojekt med brug af teledata som input til turismeøkonomiske beregninger i samarbejde med en kollega

  • Benchmarking og konkurrentanalyse af turismens udvikling i Danmark i forhold til andre lande via internationale statistikker

  • Deltage i projekt om udvikling af et bæredygtigt turismeregnskab.

  • Analyse og intern formidling af overnatningstal for turismen i Danmark via Danmarks Statistik.

  • Support af kollegaer på hovedkontoret og markedskontorer med turismefaglig viden

  • Deltagelse i møder i OECDs statistikgruppe og Nordisk analysegruppe

 

Dine erfaringer og kompetencer:

Vi søger en dygtig metode- og datastærk økonom med en solid værktøjskasse i form af Excel, statistik, økonomiske beregninger og rapportering i Power Point. Du vil blive en efterspurgt kollega, så det er vigtigt, at du er selvstændig, løsningsorienteret og serviceminded. Programmeringserfaring i f.eks. SAS/R er en fordel, men ikke et krav.

Du skal kunne trives med flere sideløbende arbejdsopgaver, som du balancerer at få fulgt til dørs. Desuden vægter vi gode samarbejds- og kommunikationsevner både skriftlig og mundtligt. Det er vigtigt, at du evner at bringe din store detailviden i spil, og gøre den tilgængelig og letforståelig for andre.

Du kan være cand.polit., cand.oecon. eller have anden relevant videregående uddannelse, hvor fokus er på økonomi, statistik, data og talbehandling samt kvantitativ metode. Afgørende for at komme i betragtning til stillingen er, at du minimum har 5 års relevant erhvervserfaring fra en tilsvarende stilling, enten fra en analyseafdeling i en offentlig eller privat virksomhed, et konsulenthus, et analyseinstitut eller lignende.

Vi tilbyder:

Som vores nye kollega får du et spændende og selvstændigt job, hvor du får mulighed for at blive udfordret og at udvikle dine kompetencer i et internationalt miljø med en uformel og uhøjtidelig tone.

Løn forhandles individuelt i forhold til kvalifikationer.

Den ledige stilling er placeret i Viden og Analyse. Arbejdsstedet er på VisitDenmarks hovedkontor, Islands Brygge 43, hvor vi er ca. 50 medarbejdere. Samlet set får du omkring 80 dynamiske og engagerede kolleger i København og på vores markedskontorer, som alle er stolte af at markedsføre Danmark og dermed medvirke til at skabe udvikling og arbejdspladser i hele landet.

Ansøgning:

Vi har brug for dig den 1. februar, 2021 så send ansøgning og CV senest den søndag d. 6. december 2020 via søg stillingen. Alene ansøgninger indsendt via vores E-rekrutteringssystem vil blive taget i betragtning. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Undervejs i processen kan du blive præsenteret for en logik- og personprofilanalyse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til analysechef Helle Damkjær på mobil: 29 43 06 72.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

VisitDenmark

Adresse 1
Islands Brygge 43
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-11-2020
Udløber
06-12-2020
Kviknummer
LJA-81402836
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Del dette job

Virksomhedsinformation

VisitDenmark

Adresse
Islands Brygge 43
2300
København S
Praktisk information
Indrykket
19-11-2020
Ansøgningsfrist
06-12-2020
Kviknummer
LJA-81402836
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce