Da vores nuværende ældrechef søger nye udfordringer, søger vi en ny ældrechef i Lemvig Kommune.
Som ældrechef i Lemvig Kommune vil du indtage kontoret med kommunens bedste udsigt i en charmerende villa i en veldreven og ambitiøs kommune og med mange af dine nærmeste samarbejdspartnere inden for fem minutters gåafstand.
Du skal have blik for at drive ældreområdet som en del af en samlet kommune. Du står i spidsen for en stor driftsorganisation, hvor du skal sikre en effektiv ledelse og styring af ældreområdets opgaver. Det betyder selvfølgelig, at økonomi, personale og administration skal afstemmes i forhold til opgaveløsningen.
Du skal turde afprøve nye måder at løse opgaverne på, udfordre det, der allerede er og selv lade dig udfordre. Du skal være lyttende, nysgerrig og involverende såvel i det daglige som i udviklingen af nye, bæredygtige løsninger og tiltag.
Du vil referere til direktøren for Social/Sundhed og Arbejdsmarked, og indgå i chefgruppen med Sundhedschefen, Handicap- og Psykiatrichefen, Job- og Arbejdsmarkedschefen og direktøren. Chefgruppen arbejder tværfagligt, og derfor søger vi en ældrechef, der er optaget af at skabe fælles løsninger.
Til gengæld for dette får du motiverede kollegaer, dygtige medarbejdere, engagerede politikere og en uformel omgangstone.
Læs mere om job- og personprofil her.
Frist for ansøgning den 11. december 2023 kl. 10.00.
Der ansøges elektronisk via www.lemvig.dk. Første samtalerunde afholdes 14. december 2023, anden samtalerunde 20. december 2023. Kandidater, der går videre til anden samtalerunde inviteres forudgående til en ledervurderingstest afholdt af Mercuri Urval. Der vil i forbindelse med samtalerne blive stillet en opgave. Forventet opstart 1. februar 2024.
Løn efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Pia Ulv Helleland, mobil 40178617 eller Sundhedschef Pernille Kloster Aalund, mobil 51660513.
Læs mere om Lemvig Kommune på www.lemvig.dk
Vi glæder os til at høre fra netop dig!
Frist:
11-12-2023, 10:00
Stillingskategori:
Leder
Område:
Ældreområdet
Arbejdstid:
Fuldtid
Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse
Kontaktperson:
Pia Ulv Helleland
Telefon:
40178617