Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være statens foretrukne udbudsrådgiver?

Økonomistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
27-05-2022

Økonomistyrelsens Rådgivningsenhed tilbyder en unik mulighed for dig, som har lyst til at rådgive kollegaer i staten om udbud og kontrakter, da vi grundet vores brede kontaktflade kan give et helt særligt indblik i statens mange forskellige indkøb og udbud. Vi tilbyder de bedste betingelser for, at du kan videreudvikle dig fagligt, og du får mulighed for at arbejde sammen med engagerede kollegaer i et fagligt stærkt miljø, hvor vi løser vores opgaver i fællesskab og med godt humør.

Vi hjælper vores kollegaer, som spænder bredt over hele staten, med at gennemføre udbudsforretninger, og vi tilbyder derfor en sjælden opgaveportefølje, hvor du kan bistå med at gennemføre udbud af et mix af ydelser, som du ikke finder andre steder.

Inden for det seneste år har vi bistået vores kolleger i staten med udbud af alt fra helt store, kritiske it-systemer over konsulentydelser og grafiske ydelser til tolkeydelser og en enkelt brandbil. Vi kan derfor love dig, at det er sjældent, at to dage er ens hos os, og at du med sikkerhed får mulighed for at blive fagligt udfordret.

Alle, der arbejder med indkøb og udbud i staten kan ringe ind til os og få juridisk rådgivning inden for udbud og kontrakter - og du kan derfor aldrig forudse, hvilket spørgsmål du bliver mødt med det gør det virkelig sjovt at arbejde hos os.

Vi arbejder tæt sammen med Statens Indkøb, som er ansvarlig for statens indkøbspolitik, og derfor kommer du også helt tæt på de centrale politiske processer. Hvis det har din interesse, kan du derfor også få lov til at bidrage til processer om, hvordan vi kan efterleve regeringens strategi for grønne indkøb.

Bliv en del af et fagligt stærkt fælleskab

Vi søger dig, som har lyst til en bred kontaktflade i staten, og som kan lide at opbygge nære klientrelationer. Det fylder meget for os, at de opgaver vi løser, skaber værdi og gør en forskel for vores kollegaer i staten samtidig med, at vi selv gerne vil blive fagligt udfordret. Derfor vil du også opleve, at vi løser mange af de opgaver, som typisk findes på et advokatkontor, hvorfor vi også er flere, der har en baggrund fra et advokatkontor eller et konsulenthus. Omvendt kan dialogen med vores kunder blive tættere, da det er vores kollegaer, som vi hjælper.

På din nye arbejdsplads vil du sidde i et fagligt stærkt miljø med et hold af engagerede kollegaer, som tæller både udbudsjurister, kontrakt- og indkøbsrådgivere samt it-projektledere.

Din kommende kollega, Peter, fortæller: Det er fagligt tilfredsstillende, at vi dagligt kan rådgive og hjælpe kollegaer i staten. Vi har et stærkt udbudsretligt miljø, hvor vi løbende sparrer med hinanden i forhold til de spændende opgaver vi løser. Denne sparring er med til at skabe et godt socialt miljø i enheden.

Vi kan også garantere, at du ofte vil have et smil på læben, når du arbejder, da vi vægter det sociale element højt, ligesom dine kollegaer altid har tid til at sparre med dig om komplekse udbudsretlige problemstillinger.

Du kan rådgive om indkøb, udbud og kontraktstyring

En stilling hos os er alsidig og giver mulighed for at prøve kræfter med alle facetter inden for udbudsretten. Du kan selv få lov til at præge din hverdag, da vi håndterer mange forskellige og spændende opgaver. Du vil i størstedelen af dine opgaver arbejde tæt sammen med kontorets dygtige fuldmægtige, og du vil derfor have en vigtig rolle som faglig sparringspartner.

Det er vigtigt for os, at du arbejder med de ting, der interesserer dig mest, og at du har mulighed for at fordybe dig i de opgaver, du finder mest spændende, hvad enten det er:

  • rådgivning af statslige kunder om indkøb, udbud og kontraktstyring
  • udarbejdelse af udbuds- og kontraktmateriale samt gennemførelse af udbud for statslige myndigheder
  • videndeling inden for området ved artikelskrivning eller ved at drive et af vores netværk, som har til formål at understøtte videndeling på tværs af de statslige institutioner
  • forenkling og ensretning af indkøbs- og udbudsprocesser i staten igennem arbejdet med fælles digitale paradigmer og skabeloner, som vi løbende udvikler og sætter strøm til
  • faglig ledelse af mindre erfarende kollegaer
  • varetagelse af sager ved Klagenævnet for Udbud eller deltagelse i dialog med aktører for at forebygge, at der overhoved opstår klagesager.

Vi oplever stor efterspørgsel efter rådgivning vedrørende IT- og konsulentudbud, og har du erfaring med dette eller er interesseret i at udvikle dine kompetencer inden for disse områder, vil det være en fordel.

Har du interesse for grønne indkøb har du også mulighed for at fordybe dig i, hvordan vi kan købe grønnere og mere bæredygtigt ind i staten.

En hverdag med plads til både arbejds- og familieliv

Vores kontor er kendetegnet ved en stærk holdånd, og vi lægger stor vægt på, at vi alle føler arbejdsglæde, samt at vi har det sjovt i hverdagen. Vi gør meget ud af at fejre hinandens successer, ligesom vi prioriterer sociale arrangementer og en improviseret fredagsbar, før vi går på weekend.

Vi har fokus på, at vi hele tiden udvikler os både fagligt og personligt, og du kan derfor regne med at der altid er en kollega, som har tid til at sparre med dig om dine opgaver, og som giver dig feedback på de opgaver, du har løst.

Vi insisterer også på, at du skal have tid til at dyrke dine fritidsinteresser, hvorfor du vil få en familievenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider, hvor du i vidt omfang selv kan tilrettelægge din arbejdsdag.

Ansættelsessted

Stillingen er forankret i Økonomistyrelsens del af Rådgivningsenheden, som er en selvstændig enhed der drives i tæt samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi sidder i hjertet af København hos Økonomistyrelsen i Skt. Annæ Palæ tæt ved Kongens Nytorv og Kongens Have. Læs mere om enheden og dine kommende kollegaer på www.statensindkob.dk.

Organisatorisk er Økonomistyrelsens del af Rådgivningsenheden placeret i Kontoret for Jura & Rådgivning, der del af Center for Indkøb og Udbud, som også omfatter kontoret for Statens Indkøb. I centret er vi over 30 medarbejdere med solid udbudsretlig og indkøbsfaglig erfaring og baggrunde fra både den offentlige og private sektor. Vi arbejder tæt sammen med kollegaer i resten af Økonomistyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og du får således mulighed for at træde ind i en faglig stærk og dybt specialiseret enhed, hvor vores fokus udelukkende er på at udvikle gode kontrakter og udbudsmaterialer.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Lauvring Hansen på telefon 23 28 31 86 eller e-mail anlaha@oes.dk.

Det praktiske

Vi ser frem til at høre fra dig. Tryk på knappen Søg stillingen og send din motiverede ansøgning med CV og eventuelle bilag senest den 16. juni 2022.

Vi planlægger at holde 1. samtaler både den 10. og 20. juni samt 2. samtaler den 23. juni - så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi håber på at kunne byde dig velkommen til august.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Ansøgningsfrist

16-06-2022

Arbejdssted

København

Hjemmeside

www.oes.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Økonomistyrelsen

Adresse 1
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Adresse 2
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-05-2022
Udløber
16-06-2022
Kviknummer
LJA-83659518
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Økonomistyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
27-05-2022
Ansøgningsfrist
16-06-2022
Kviknummer
LJA-83659518
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed