Gem annonce

Vil du være Økonomistyrelsens juridiske ekspert i politiske og offentligretlige sager?

Økonomistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
25-03-2021

Har du lyst til at finde de gode løsninger i krydsfeltet mellem jura og politik, og vil du være en del af et stærkt fagligt miljø med bred kontakt til den offentlige sektor? Vi søger lige nu en jurist til Statens Indkøb, der skal arbejde med politiske sager og være sparringspartner for kontoret og resten af Økonomistyrelsen i offentligretlige sager.

 

Om stillingen

Vi har i Statens Indkøb mange politiske sager om offentlige indkøb. I øjeblikket arbejder vi bl.a. på at digitalisere de offentlige indkøb og gøre dem mere grønne.

 

Du vil blive en del af teamet for policy- og e-handel og skal med din juridiske viden og politiske tæft være med til at håndtere og finde gode løsninger på de politiske sager.

 

Herudover opstår der løbende sager med offentligretlige spørgsmål i kontoret og resten af Økonomistyrelsen, og du vil derfor ofte ud over arbejdet med dine egne sager skulle bidrage til resten af styrelsens arbejde som ekspert og sparringspartner.

 

Du vil som udgangspunkt få følgende opgaver:

  • Håndtering af løbende politiske sager, fx til regeringens økonomiudvalg

  • Ansvar for juridiske elementer i større projekter om digitalisering og grønne indkøb

  • Udvikling af regelgrundlaget på indkøbsområdet, herunder udarbejdelse og justering af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, der udmønter politiske beslutninger

  • Bidrag til finansloven, aktstykker mv.

  • Afklaring af løbende offentligretlige spørgsmål i Økonomistyrelsen

  • Kvalitetssikring og sparring i sager om aktindsigt.

Din samlede opgaveportefølje vil blive sammensat på baggrund af dine erfaringer og interesser.

 

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med rig mulighed for at udvikle både juridiske kompetencer, evnen til at arbejde i et politisk miljø og dit kendskab til indkøbsområdet.

 

Herudover vil du i løbet af en typisk arbejdsuge have kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere i Økonomistyrelsen og resten af staten, og du vil derfor få et bredt indblik i arbejdet med at understøtte og udvikle den offentlige sektor.

 

Om dig

Du har en relevant juridisk uddannelse og herudover vil det være en fordel, at du:

  • har erfaring fra en politisk styret organisation, fx et ministerium

  • har erfaring med eller interesse for offentlig ret

  • interesserer dig for samspillet mellem jura og politik og finder det spændende at få de politiske prioriteter til at fungere inden for de juridiske rammer

  • har gåpåmod og motiveres af at finde gode løsninger i fagligt udfordrende sager

  • er god til at opbygge relationer til interessenter og samarbejdspartnere. 

Om Statens Indkøb

Statens Indkøb er en central aktør i det offentlige indkøb. Vi har bl.a. ansvaret for regeringens indkøbspolitiske prioriteter, udbyder indkøbsaftaler som led i Statens Indkøbsprogram og driver sammen med Konkurrence og Forbrugerstyrelsen Rådgivningsenheden - Statens indkøb, som rådgiver staten om udbud og kontrakter.

 

Kontoret består af ca. 35 medarbejdere, hvoraf halvdelen har juridisk baggrund, fordelt på tre teams. Du vil blive en del af teamet for policy- og e-handel, hvor vi er seks medarbejdere. Herudover har vi et team for juridisk rådgivning og et team for udbud, kontraktstyring og projekter. Til dagligt arbejder vi tæt sammen på tværs af kontoret.

 

Hverdagen i Statens Indkøb er præget af en positiv tilgang til nye udfordringer og en ligefrem og åben kommunikation. Vi lægger stor vægt på arbejdsglæde, og at vi har det sjovt i hverdagen, hvor der ofte er sociale arrangementer.

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

 

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Frølich på telefon: 61 96 85 11 eller email: anfro@oes.dk

 

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på Søg stillingen og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest søndag den 18. april 2021.

 

Vi forventer at holde første runde samtaler i uge 16.

 

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.

 

 

 

Sammen gør vi en forskel

Hver dag går vi på arbejde med et mål om at gøre en forskel for vores kollegaer i de statslige institutioner og for borgerne i Danmark. Vi bidrager med viden, systemer og værktøjer, der hjælper de statslige og selvejende institutionerne med sætte en klar retning, mindske bureaukrati og opnå mere tid til deres kerneopgaver.

 

Vi går op i at skabe arbejdsglæde og udvikle kompetencer og potentialet i vores medarbejdere, fordi vi mener, at det er grundstenen for at lykkes med vores kerneopgaver.

 

Du kan læse mere om Økonomistyrelsen på oes.dk eller på LinkedIn.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
25-03-2021
Udløber
18-04-2021
Kviknummer
LJA-81874109
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Økonomistyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
25-03-2021
Ansøgningsfrist
18-04-2021
Kviknummer
LJA-81874109
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce