Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til sikre, at kritiske produkter ikke falder i de forkerte hænder og at sanktioner vedtaget af det internationale samfund overholdes?

Erhvervsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-11-2020

Har du lyst til at arbejde både nationalt og internationalt med eksportkontrol af produkter med civil/militær anvendelse og derved være med til at sikre, at produkter og teknologier, der potentielt set kan være farlige, ikke falder i de forkerte hænder? Så er du måske en af vores nye kollegaer i Erhvervsstyrelsens Internationale Område i Team Global Handel og Sikkerhed.

 

Om arbejdet i Erhvervsstyrelsens Internationale Område

I Erhvervsstyrelsens internationale område har vi fokus på at sikre et solidt dansk aftryk på EUs erhvervsrettede regulering og handelspolitik, så det bliver enkelt og attraktivt at drive virksomhed i hele Danmark. Det gør vi ved at deltage i udviklingen af reglerne for EU's indre marked og på det handelspolitiske område, så det bliver nemmere for virksomheder at handle på tværs af grænserne i EU og på de globale markeder.

 

Den internationale handel er dog underlagt en række restriktioner af hensyn til den globale sikkerhed. Vi arbejder for i samarbejde med en række andre myndigheder at kritiske produkter ikke falder i de forkerte hænder og misbruges til fx overtrædelse af menneskerettigheder eller udvikling af masseødelæggelsesvåben.  Vi arbejder også for, at sanktioner vedtaget af det internationale samfund overholdes af danske virksomheder. Vores dagsorden udvikler sig løbende som en konsekvens af politiske såvel som teknologiske forandringer.

 

Vi er med hele vejen fra afdækning af interesser i Danmark til forhandlingerne i internationale fora samt den efterfølgende implementering i dansk lovgivning. Vi afgør, om danske virksomheder må eksportere deres dual-use produkter til tredjelande, ligesom vi hjælper virksomheder med at navigere i forhold til EUs sanktioner mod fx Rusland og Nordkorea. Vi er desuden involveret i at screene udenlandske investeringer i andre EU-medlemslande for effekter på national sikkerhed og offentlig orden som følge af vores rolle som EU-kontaktpunkt.

 

Opgaverne i Team Global Handel og Sikkerhed

Som medarbejder i Team Global Handel og Sikkerhed kan dine opgaver kan bl.a. bestå i, at:

  • implementere, fortolke og formidle EU-regulering og andre internationale regler

  • sagsbehandle og vejlede danske eksportvirksomheder om risikoen for anvendelse af civile produkter til masseødelæggelsesvåben

  • indgå i teamets tætte samarbejde med specialister i bl.a. Forsvarsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og Toldstyrelsen

  • planlægge og gennemføre kontrol med, om reglerne overholdes af virksomhederne

  • håndtere aktindsigter og Folketingsspørgsmål om arbejdet med eksportkontrol og sanktioner

  • udarbejde positionspapirer og policy-initiativer på det internationale område

  • koordinere med andre ministerier og afgive evt. danske bemærkninger til andre EU-landes screeninger af udenlandske investeringer

 

Stillingerne kan indebære en vis rejseaktivitet bl.a. i forbindelse med dækning af møder i Bruxelles.

 

Samfundsvidenskabelig profil med interesse for erhvervspolitik

Vi forestiller os, at du har en juridisk eller samfundsvidenskabelig videregående uddannelse - du kan f.eks. have læst jura, statskundskab eller merc. (jur/pol). Du må gerne være nyuddannet, men du kan også have nogle års erfaring. Som udgangspunkt leder vi efter min. én kollega med juridisk baggrund samt generalister.

 

Du har forståelse for betydningen af korrekt og grundig sagsbehandling og vejledning af virksomheder. Som person er du initiativrig og engageret i dit arbejde. Du trives med at have mange forskellige opgaver og samarbejde på tværs, hvor alle bidrager med viden, kompetencer og nysgerrighed. Du er ikke bange for at have travlt i perioder og formår at prioritere din tid.

 

Vi lægger derudover vægt på, at du er grundig, har en høj ansvarsfølelse, kan arbejde selvstændigt såvel som i et team og er interesseret i at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Det er desuden en fordel, hvis du har viden om EUs institutioner og har interesse for dansk og international sikkerheds- og erhvervspolitik.

 

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 750 medarbejdere, som arbejder på fire forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

 

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

 

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

 

Om ansættelsen

Ansættelse sker som fuldmægtig eller konsulent efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om såvel faste fuldtidsstillinger som 1-årige projektansættelser med tiltrædelse snarest muligt.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Signe Flege på 35 29 15 71. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Jørgensen på 91 33 71 39.

 

Interesseret?

For at søge stillingen klikker du på linket Søg stilling i annoncen og følg instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest mandag den 23. november.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 48 og 49.

 

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 23-11-2020

Arbejdssted: København

 

Hjemmeside

https://erhvervsstyrelsen.dk/

 

Spørgsmål om jobbet

Diana O. Jørgensen

HR-rekrutteringspartner

91 33 71 39

 

Signe Flege

Kontorchef

35 29 15 71

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Erhvervsstyrelsen

Adresse 1
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Adresse 2
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-11-2020
Udløber
23-11-2020
Kviknummer
LJA-81362819
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Erhvervsstyrelsen

Adresse
Langelinie Allé 17
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-11-2020
Ansøgningsfrist
23-11-2020
Kviknummer
LJA-81362819
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed