Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at sikre robusthed og beredskab i en samfundskritisk sektor?

Trafikstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
27-09-2022

Er du interesseret i at arbejde for at styrke robusthed og beredskab i en samfundskritisk sektor, og trives du i en dynamisk hverdag med stor variation i opgaver?

Så er stillingen som vores nye kollega i det sektorkoordinerende beredskab i Trafikstyrelsen lige noget for dig!

Transportsektoren udgør en del af samfundets centrale nervesystem. I Trafikstyrelsen beredskabsteam er det vores opgave at understøtte og koordinere beredskabsplanlægningen i sektoren, så mobiliteten kan opretholdes, når uventede kriser og hændelser udfordrer samfundet. I den seneste tid har det ikke mindst været håndtering af COVID-19 og udløbere af den aktuelle situation i Ukraine, der har haft vores fokus.

Teamet fungerer som indgang for sektoren i forhold til større planlægningsopgaver og som koordinerende myndighed ved nationale hændelser. Trafikstyrelsen deltager som fast repræsentant i National Operativ Stab (NOST), der er det centrale forum for koordination af beredskabsindsatsen i den nationale krisestyringsmodel. Det forventes, at du som en af de faste beredskabsmedarbejdere kan indgå aktivt i dette beredskab.

Enheden er også ansvarlig for opgaver vedr. civil understøttelse af Forsvarets forpligtelser under NATO. Det omhandler blandt andet koordinering af og opfølgning på krav til transportaktørerne ifm. den civile understøttelse af NATO-samarbejdet, ligesom enheden deltager i forskellige transportrelaterede arbejdsgruppemøder i NATO-regi.

Teamets virke sker i tæt dialog med myndigheder og aktører i branchen samt gennem tværsektorielt samarbejde med øvrige myndigheder herunder ikke mindst i forhold til NOST. En væsentlig del af arbejdet består således i at opbygge og udvikle samarbejdet i sektoren om samfundsberedskab. Det samarbejde er en grundsten i Trafikstyrelsens evne til at adressere og håndtere de problemstillinger, som opstår inden for det samlede samfundsberedskab i dialog med politi- og forsvarsmyndigheder.

Cyber og beredskabsteamet består af i alt seks dygtige generalister med forskellige baggrunde og fokusområder inden for cyber- og beredskabsområdet. Teamet er placeret i kontoret Security og Cyber, der også har ansvaret for sikkerhed (security) i luftfarten og i havnesektoren. Kontoret består i alt af 25 medarbejdere.

Som en del af dit virke skal du indgå aktivt i Trafikstyrelsens NOST-beredskab, hvilket indebærer, at der kan opstå behov for tilstedeværelse i NOST (Glostrup) med en times varsel (også uden for normal arbejdstid), når staben aktiveres. Aktivitet i NOST uden for normal arbejdstid honoreres særskilt.

Der er desuden et krav, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse til niveauet HEMMELIG gennem hele ansættelsesperioden.

Din profil:

  • Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Har interesse for samfundsrobusthed og beredskab ligesom kendskab til sikkerhedspolitik i bredere forstand også er en styrke.
  • Du er analytisk stærk og formår at sætte dig ind komplekst stof og videreformidle det skarpt og afbalanceret både mundtligt og skriftligt
  • Er en god holdspiller som samtidig evner at tage selvstændigt ansvar for fremdrift på dine opgaver
  • Har stærke kommunikative kompetencer og kan formulere dig både skriftligt og mundtligt i et let tilgængeligt sprog
  • Er imødekommende og vant til at have en udadvendt rolle i forhold til eksterne aktører.

Om du er erfaren eller nyuddannet er ikke afgørende for os. Vi er derimod interesseret i at høre, hvorfor lige du passer ind på denne stilling!

Du kan forvente, at vi kan give dig:

  • et spændende og udfordrende job, som er rigt på udfordringer
  • engagerede kolleger samt et uformelt og velfungerende kollegaskab
  • en arbejdsdag, der rummer plads til fritid og familieliv.

Trafikstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Alt det med småt

Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Skatteministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen forventes i udgangspunktet besat på fuldmægtig-niveau.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om stillingen hos kontorchef Anders Windfeldt Jensen (awje@trafikstyrelsen.dk, tlf. 4178 0431) eller fuldmægtig Stine Nørskov (stnh@trafikstyrelsen.dk, tlf. 4178 0319)

Interesseret?

Hvis vi har fanget din interesse, så glæder vi os til at modtage din ansøgning, cv og relevante eksamenspapirer via styrelsens ansøgningsportal på Job (trafikstyrelsen.dk) senest d. 19. oktober 2022.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Trafikstyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-09-2022
Udløber
19-10-2022
Kviknummer
LJA-84069995
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Handel, indkøb og transport, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Trafikstyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
27-09-2022
Ansøgningsfrist
19-10-2022
Kviknummer
LJA-84069995
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Handel, indkøb og transport, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed