Gem annonce

Vil du være med til at sikre en sund og robust finansiel sektor?

Finanstilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
31-01-2025

Er du interesseret i finansielle risici og komplekse problemstillinger, og har du en skarp analytisk sans? Vil du have ansvar og indflydelse i den finansielle sektor? Så er du måske vores nye kollega i kontoret for tilsyn med mindre pengeinstitutter.

 

Hvem er vi?

Vi er et team på 16 dedikerede medarbejdere, som fører tilsyn med de mindre pengeinstitutter og kreditservicevirksomheder. Desuden udarbejder og fortolker vi regler om kapitalkrav, kapitaldækning og solvensbehov.

 

Hos os får du en arbejdsdag med faglig tyngde og afvekslende opgaver. Vi vurderer bl.a. institutternes forretningsmodel, kapitalforhold, ledelse og styring, og vi arbejder med problemstillinger, der har samfundsmæssig betydning. Samarbejde og høj faglighed er nøgleord i vores kontor.

 

Dine arbejdsopgaver

Du skal bidrage til løsning af kontorets forskellige tilsynsopgaver. Her skal du på baggrund af data, ansøgninger og inspektioner i institutterne følge instituttets udvikling og vurdere de væsentlige risici, f.eks. om ledelse og styring, compliance- og risikofunktionen, kreditrisiko, kapital og solvens.

 

Du vil hurtigt få ansvar for egne opgaver. Afhængigt af din profil kan du også blive ansvarlig for tilsynet med nogle udvalgte pengeinstitutter. Du vil komme til at behandle forskellige ansøgninger og spørgsmål fra institutterne f.eks. om indfrielse af instituttets kapitalinstrumenter og om ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit & proper).

 

I løbet af året vil du sammen med et undersøgelseshold komme ud på inspektion i pengeinstitutterne, hvor du bl.a. deltager i møder med institutternes ledelse og eksperter. Vi gennemfører inspektioner på tværs af Finanstilsynets bankkontorer, så du vil få indsigt i både mellemstore og mindre pengeinstitutter, og du vil få en stor berøringsflade med Finanstilsynets mange eksperter. Det giver dig også mulighed for at få et godt socialt netværk.

 

Du vil i starten blive introduceret til pengeinstituttets enkelte risikoområder og du vil få mulighed for at specialisere dig. Det er en fordel, hvis du har erfaring på kreditområdet.

 

Passer vi sammen?

Vi søger en kollega, der:

  • Har en uddannelse som økonom eller jurist (fx cand.polit., cand.merc., cand.jur., cand.merc.jur. eller HD).

  • Er nyuddannet eller har erfaring fra den finansielle sektor eller en styrelse

  • Har interesse for finansiel regulering og lyst til at udvikle sig i en stejl læringskurve.

Dine kompetencer

Du passer godt til vores kontor, hvis du har følgende kompetencer:

1. Høj faglighed og lyst til at lære

Du tager ansvar for dine opgaver og leverer høj kvalitet til tiden. Du skal have lyst til et afvekslende og meningsfuldt job med en stejl læringskurve. 

2. Gode kommunikationsevner

Du formidler komplekse emner i et klart og forståeligt sprog. Det skal du bl.a. bruge i dialogen med institutterne og internt overfor både dine kollegaer og direktionen.

3. Resultatorienteret tilgang

Du skaber struktur og arbejder effektivt med komplekse problemstillinger.                   

4. Samarbejdsevner

Du er god til at samarbejde med andre, også selvom de har en anden faglig baggrund. Du kan også samarbejde med institutterne, hvor du bidrager til en god og konstruktiv dialog.

 

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Du vil som udgangspunkt blive indplaceret som fuldmægtig. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

 

Ansættelsesdato: Cirka 1. april 2025.

 

Hvis du først afslutter din kandidatuddannelse i sommeren 2025, kan du starte som bachelorfuldmægtig eller efter nærmere aftale.

 

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og vi har attraktive arbejdsvilkår. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning og fri parkering. Derudover er der mulighed for at deltage i f.eks. fodbold, løb, badminton og funktionel træning. Vi har desuden mange andre personalearrangementer, som er medvirkende til et godt socialt miljø.

 

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem påfinanstilsynet.dk senest den 16. februar 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Bettina Høstrup på tlf. 33 55 84 64 eller vicekontorchef Sidsel Heden Knudsen på tlf. 41 93 35 38.

 

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Emilie Møller Aastrup på tlf. 91 33 70 02.

 

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk - særligt under rubrikken Karriere. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

 

Fakta

Ansøgningsfrist 18-02-2025

 

Arbejdssted Strandgade 29, 1401 København K

 

Hjemmeside

finanstilsynet.dk/

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
31-01-2025
Udløber
18-02-2025
Kviknummer
LJA-85928230
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Finanstilsynet

Adresse
Strandgade
1401
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
31-01-2025
Ansøgningsfrist
18-02-2025
Kviknummer
LJA-85928230
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce