Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at sikre de strategiske rammer for Forsvarsministeriets Koncerns HR

Forsvarsministeriets Koncerns HR

København, Storkøbenhavn

Indrykket
02-02-2024

Vil du bidrage til at ruste Danmark til den nye sikkerhedspolitiske situation? Vil du være med til at sætte den strategiske retning på HR-området for over 20.000 kollegaer? Og trives du i spændingsfeltet mellem politik og HR? Så er du måske vores nye kollega.

 

Europa og Danmark står midt i en af de største sikkerhedspolitiske kriser i nyere tid. Med forsvarsforliget 2024-2033 står Forsvarsministeriets område over for en historisk styrkelse, hvor der blandt andet er stort fokus på rekruttering, fastholdelse og uddannelse.

 

Om os

I rammen af forsvarsforliget er der flere initiativer på HR- og uddannelsesområdet, der skal være med til at sikre, at koncernen kan rekruttere, udvikle og ikke mindst fastholde kvalificerede militære og civile medarbejdere.

 

I Team HR-styring har vi ansvaret for at skabe politik-udvikling på HR-området og understøtte forsvarsministerens visioner. Derudover har vi også det overordnede ansvar for chefområdet, diversitet og ligestilling, overenskomster og en række andre områder, som vedrører forholdene for medarbejderne på Forsvarsministeriets område.

 

Om stillingen

Vi har mange spændende opgaver foran os. Det er blandt andet vores opgave at sikre, at de HR-initiativer, som bliver vedtaget i forsvarsforliget, bliver til virkelighed. Det betyder, at vi skal fastholde forligets momentum, så koncernen kan komme i mål med implementeringen af indsatser vedrørende rekruttering og fastholdelse.

 

Dine konkrete arbejdsopgaver vil variere, og du kommer bl.a. til at:

  • udarbejde faglige indstillinger og beslutningsoplæg til ministeren

  • behandle indstillinger inden for chefområdet

  • behandle borgerhenvendelser inden for HR-området

  • bidrage til besvarelse af spørgsmål fra Forsvarsudvalget og Folketinget

  • deltage i udvikling af HR-området inden for koncernen

 

Det forventes, at du kan tilpasse dig skiftende arbejdsbelastninger og varierende opgaver, og at du er åben over for at justere din arbejdstid og dine arbejdsopgaver efter behov.

 

En af dine kommende kollegaer fortæller: Opgavernes variation er virkelig motiverende for mig. Jeg er engageret i opgaver, som fordrer langsigtet tænkning, og samtidig har vi også klassiske hasteopgaver, når der for eksempel skal udarbejdes sager i forbindelse med forligets delaftaler.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk eller militær uddannelse. Derudover har du erfaring med ministerbetjening og gerne strategisk HR.

 

For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du kan udvikle konkrete og velgennemtænkte løsninger. Du er i stand til at tage ansvar for og udvikle din egen portefølje af arbejdsopgaver. Det er vigtigt for os, at du formår at give beslutningstagere den nødvendige forståelse for komplicerede fagområder gennem klare og kortfattede skriftlige fremstillinger.

 

Det er også vigtigt for os, at du viser initiativ og entusiasme, når du arbejder med opgaverne. En stor del af dit arbejde afhænger af gode relationer til kollegaer fra andre dele af Forsvarsministeriets departement og resten koncernen. Det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og er imødekommende.

 

Dine arbejdsfunktioner kræver, at du kan håndtere dem med overblik og sammenkæde dem med koncernens overordnede strategier. Det forventes, at du er villig til at påtage dig en aktiv rolle og gå foran. Det er vigtigt, at du er motiveret for at tilegne dig ny viden og udforske forskellige emneområder.

 

Vi stræber efter at udføre vores arbejde med stor faglig omhu og dedikation. Men som teamleder lægger jeg ikke kun vægt på den høje faglighed det er ligeså vigtigt for mig, at vi har det godt sammen socialt, siger teamleder, Amanda.

 

Ansættelsesvilkår

Du er uddannet akademiker og vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

 

Hvis du er officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.

 

Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant, og er i gang med eller optaget på MMS, og i øvrigt har den rette profil hører vi også gerne fra dig. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen ved funktion i højere stilling.

 

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

 

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

 

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Rikke Frandsen på tlf. 32 66 57 36.

 

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

 

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K

 

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingens indhold, skal du være velkommen til at kontakte teamleder Amanda Drisgaard på telefon 72 81 04 68 eller kontorchef Pernille Heering på telefon 51 79 81 86.

 

Ansøgningsfristen er d. 21. februar 2024.

 

Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter, og ansættelsesprocessen gennemføres inden udgangen af februar måned med henblik på, at du kan starte d. april 2024.

 

Vi vil bede dig om at sende CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamensudskrifter via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

 

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern - både dem i felten og dem bag skrivebordene.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Forsvarsministeriets Koncerns HR

Adresse 1
Holmens Kanal 9
1060 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-02-2024
Udløber
21-02-2024
Kviknummer
LJA-85310272
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Forsvarsministeriets Koncerns HR

Adresse
Holmens Kanal 9
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-02-2024
Ansøgningsfrist
21-02-2024
Kviknummer
LJA-85310272
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed