Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at sikre databeskyttelsen i det digitale Danmark?

Digitaliseringsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
19-10-2021

Digitaliseringsstyrelsen søger databeskyttelsesjurist til DPO-enheden i Kontor for Jura.

Har du lyst til at arbejde med juridisk rådgivning på et højt fagligt niveau på tværs af Finansministeriets koncern inden for databeskyttelsesområdet? Så har du lige nu mulighed for at blive en del af DPO-enheden i Digitaliseringsstyrelsens Kontor for Jura.

Om stillingen

Du bliver en del af DPO-enheden i Digitaliseringsstyrelsens Kontor for Jura, hvor du vil bistå Databeskyttelsesrådgiveren (DPO) i Finansministeriets koncern med at varetage de databeskyttelsesretlige opgaver, som DPOen har efter databeskyttelsesforordningen. DPO-enheden består af DPO'en samt 2 databeskyttelsesjurister, og enheden varetager bl.a. opgaver for Finansministeriets departement, Statens Administration, Økonomistyrelsen samt Digitaliseringsstyrelsen.

Du kommer til at varetage en bred vifte af databeskyttelsesretlige opgaver, eksempelvis:

  • Rådgive om databeskyttelsesretlige emner inden for Finansministeriets koncern, f.eks. indgåelse af databehandleraftaler, konsekvensanalyser, håndtering af de registreredes rettigheder, awareness-aktiviteter mm.

  • Vejlede borgere om deres rettigheder i forhold til koncernens behandling af personoplysninger.

  • Overvåge den interne overholdelse af databeskyttelsesreglerne i koncernen.

 

Om dig

Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. med et højt fagligt niveau og et indgående kendskab til databeskyttelsesretten.

Du trives med tempo og formår samtidig at udvise den fornødne grundighed i opgaveløsningen. Du har stærke analytiske evner og formulerer dig velstruktureret samt præcist i både skrift og tale. Du udviser holdånd og helhedsforståelse og har gode evner for samarbejde på tværs af faggrupper.

Det er en fordel men ikke et krav hvis du tillige har:

  • kendskab til beslutningsprocesser i en politisk styret organisation,

  • erfaring med praktisk anvendelse af databeskyttelsesreglerne.

 

Om os

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 300 medarbejdere, der hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din trivsel og kompetence- og karriereudvikling.

Digitaliseringsstyrelsens Kontor for Jura understøtter styrelsens centre, fagkontorer og direktion bredt med juridisk rådgivning og opgaveløsning. Rådgivningen omfatter bl.a. forvaltningsret og databeskyttelsesret samt kontrakts- og udbudsret. Kontoret bistår med gennemførelse af styrelsens store it-udbud samt kvalitetssikring af styrelsens indkøb både ved indgåelse af nye kontrakter, men også ved kontraktstyring og ændringer af eksisterende kontrakter. Derudover har kontoret ansvaret for udarbejdelse af styrelsens lovforslag og koordinering af aktindsigtssager.

Vi er ca. 20 medarbejdere, som er fordelt i henholdsvis kontraktenheden og offentligretsenheden, hvor den koncernfælles DPO-enhed også er placeret. Kontoret ledes af en kontorchef, og derudover er der en teamkoordinator i kontraktenheden og en teamleder med personaleansvar i offentligretsenheden. Du vil fagligt referere til DPOen i forbindelse med varetagelsen af dine databeskyttelsesretlige opgaver. Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for faglig sparring og udvikling. Vi vægter samarbejde og socialt fællesskab højt både i kontoret og på tværs af styrelsen.

Vores kontor er kendetegnet ved en stærk holdånd, og vi lægger stor vægt på arbejdsglæde, samt at vi har det sjovt i hverdagen. Vi gør meget ud af at prioritere sociale arrangementer og en improviseret fredagsbar, før vi går på weekend.

Arbejdet foregår til tider i et hurtigt tempo og med en høj grad af selvstændighed, initiativ og et stærkt ønske om at levere ydelser og resultater af høj faglig kvalitet. Hverdagen er præget af en positiv tilgang til og samarbejde med kollegaer og nye udfordringer og med fokus på, at du løbende udvikler dig. Selvom vi ofte har travlt, insisterer vi på at være en familievenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen. 

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jørgen Breddam på telefon 2360 2124 eller jobre@digst.dk eller teamleder Stinne Andersen på telefon: 2137 0964 eller mail: stiand@digst.dk.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via Søg stillingen-knappen senest onsdag den 10. november 2021.

Vi forventer at holde 1. samtaler primo uge 46 og 2. samtaler ultimo uge 46 og håber at kunne byde dig velkommen i kontoret senest den 1. januar 2022.

I Digitaliseringsstyrelsen opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Digitaliseringsstyrelsen

Adresse 1
Landgreven 4
1017 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-10-2021
Udløber
10-11-2021
Kviknummer
LJA-82839428
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Digitaliseringsstyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1017
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
19-10-2021
Ansøgningsfrist
10-11-2021
Kviknummer
LJA-82839428
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed