Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at sikre, at politiske beslutninger sker på et oplyst grundlag?

Erhvervsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-08-2024

Er du i gang med en samfundsvidenskabelig eller juridisk uddannelse og interesseret i erhvervspolitik, samt at gøre det enklere at drive en ansvarlig virksomhed i Danmark? Så er du måske en af vores nye studentermedhjælpere i Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR).

 

Om dine opgaver

Som studentermedhjælper indgår du i en vigtig del af den daglige opgaveløsning i kontoret i et studenterteam med 2-3 andre studentermedhjælpere. Dine primære opgaver vli bistå i at screene høringsportalen for erhvervsrelevant regulering, føre statistik til brug af politiske sager, bistå kontorets fuldmægtige med informationsindsamling, samt journalisering og notatskrivning.

 

Som studentermedhjælper hos os får du:

  • mulighed for at arbejde med regulering på forskellige fagområder

  • mulighed for at indgå i tæt samarbejde med kontorets fuldmægtige

  • mulighed for at blive inddraget i kontorets øvrige arbejde

Vi lægger vægt på, at du:

  • er i gang med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse - gerne på bachelorniveau

  • kan gå analytisk til værks og er hurtig til at finde ind til kernen i komplekse problemstillinger

  • er grundig og systematisk i dit arbejde

  • er i stand til at arbejde sammen med andre

  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner

  • har praktisk erfaring fra andre studiejobs eller praktikophold

Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har indsigt i forvaltning og/eller i virksomhedernes administration.

 

OBR er en arbejdsplads hvor man som student behandles ligeværdigt, inddrages, og udfordres. Man arbejder i et positivt miljø, med en varierende opgaveportefølje, som ofte indebærer et løbende samarbejde med mange øvrige ministerier. Derfor opnår man også et solidt kendskab til embedsværket og arbejdet i centraladministrationen. Det er udviklende, at få indsigt i processen for udarbejdelse af lovgivning i Danmark, samt hvordan den konkret får betydning for dansk erhvervsliv. - Amalie, studentermedhjælper i OBR.

 

Om Område for Bedre Regulering

I Område for Bedre Regulering arbejder vi for at skabe gode vilkår for dansk erhvervsliv. Det gør vi ved at forebygge unødvendige byrder for virksomhederne i ny erhvervsregulering og sikre, at konsekvenserne ved ny erhvervsregulering bliver belyst bedst muligt.

 

Vi arbejder også for, at reguleringen understøtter virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller, samt at erhvervsrettet EU-regulering implementeres mest hensigtsmæssigt i dansk lovgivning.

 

Vi er også sekretariat for Erhvervslivets EU- og Regelforum, der peger på områder, hvor virksomheder oplever de største byrder og kommer med forslag til forenklinger.

 

Det er en central opgave i Område for Bedre Regulering at vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet ved forslag til nye love, bekendtgørelser og EU-regulering samt at kvantificere reguleringens konsekvenser, når de er væsentlige.

 

Vi screener også for overholdelse af principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. I kontoret modtager vi således al ny erhvervsrettet regulering i høring, og vi hjælper andre ministerier med at udarbejde gode erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

 

Du vil indgå i et tæt samarbejde med 2-3 andre studentermedhjælpere, samt ca. 20 fuldtidsansatte. Vi har ikke langt mellem grin og hyggelige sociale arrangementer. Vidensdeling er en værdsat del af vores DNA, og vi lader de spidse albuer blive udenfor døren. Vi kommer med flere forskellige baggrunde, hvilket giver en god dynamik og sparring, og vi giver plads til hinanden.

 

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på fem forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie.

 

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

 

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

 

Om ansættelsen

Ansættelse sker efter overenskomst mellem HK/STAT og Finansministeriet. Din ugentlige arbejdstid bliver 15-20 timer, og vi ønsker, at ansættelsen påbegyndes hurtigst muligt. Vi er fleksible i forhold til undervisning og eksamensperioder din uddannelse er trods alt det vigtigste.

 

Der er tale om to studenterstillinger med opstart hurtigst muligt.

 

Hvis du vil høre mere om stillingen eller om vores arbejde, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Johan Juul-Andersen på tlf. 35 29 16 72 og teamleder Kristian Søger Nielsen på 35 29 13 16. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Jørgensen på tlf. 91 33 71 39.

 

Interesseret?

Lyder det som noget for dig? For at søge stillingen klikker du på linket Søg stilling i annoncen og følg instruktionerne. Din ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet skal være modtaget senest søndag den 15. september.

 

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

 

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Vision:

Vi skaber de bedste rammer for ansvarlige virksomheder

 

Mission:

I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive ansvarlig virksomhed og skabe udvikling i hele Danmark

 

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 15-09-2024

Arbejdssted: København Ø

 

Hjemmeside

https://erhvervsstyrelsen.dk/

 

Spørgsmål om jobbet

Diana O. Birch

HR-rekrutteringspartner

91 33 71 39

 

Kristian Søger Nielsen

35291316

 

Johan Juul-Andersen

Fuldmægtig

35 29 16 72

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Erhvervsstyrelsen

Adresse 1
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Adresse 2
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-08-2024
Udløber
15-09-2024
Kviknummer
LJA-85654734
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Erhvervsstyrelsen

Adresse
Langelinie Allé 17
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-08-2024
Ansøgningsfrist
15-09-2024
Kviknummer
LJA-85654734
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed