Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du kickstarte din karriere eller bringe din erfaring i spil som generalist i Skatteministeriet?

Skatteministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-03-2024

Brænder du for ledelsesbetjening og udarbejdelse af solide beslutningsgrundlag? Vil du arbejde med it-porteføljestyring i statens største it-organisation? Så er du måske den, vi søger i kontoret It-strategi og styring i Skatteministeriets departement.

Om jobbet

I Skatteministeriet har vi en afgørende samfundsopgave med at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. En grundsten i Skatteministeriets samfundsopgave er it-udvikling og -drift, for det danske skattevæsen er ét af de mest digitale i verden.

I kontoret It-strategi og styring har vi bl.a. ansvaret for at understøtte prioriteringen af it-porteføljen i Skatteministeriets koncern. Derudover følger vi skattevæsenets mange it-udviklingsprojekter helt tæt og bidrager generelt til at sikre en god og effektiv it-styring i koncernen.

Kontoret er styringsansvarlig for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, men har også samarbejde bredt i departementet såvel som til de øvrige styrelser i koncernen og andre ministerier.

Vi vil gerne styrke den tværgående prioritering af statens største it-portefølje og sikre endnu bedre rammer omkring it-styring i Skatteministeriet. Derfor har vi brug for at få flere medarbejdere med på holdet.

Kontoret løser en bred vifte af forskelligartede opgaver, og dine konkrete opgaver vil derfor blive fastlagt ud fra dine kompetencer og interesser, men du vil bl.a. få til opgave at:

  • bidrage til understøttelse af Skatteministeriets koncerns porteføljeboard, som prioriterer it-porteføljen.
  • bidrage til koncernens arbejde med it-governance og løbende forbedring af rammerne omkring it-styring.
  • Følge EU-området tæt, da lovgivningen ofte munder ud i nye it-projekter i Skatteministeriet.
  • indgå i følgegrupper, der fører tilsyn med it-projekters fremdrift, økonomi, gevinstrealisering mv.
  • bidrage til koncernens arbejde med it-revisioner og samarbejde med Rigsrevisionen.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har en relevant kandidatuddannelse og et stærkt fagligt niveau. Forudgående erfaring fra lignende stillinger er en fordel, men det centrale er, at du er samarbejdsvillig, har mod på at lære nyt og kan arbejde i krydsfeltet mellem politik, administration og it-styring. Du kan således både være nyuddannet eller have erfaring fra lignende stillinger.

Det er vigtigt, at du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, da du vil skulle udarbejde beslutningsgrundlag til koncernledelsen. Derudover skal du have flair for at tilrettelægge gode processer og kunne lide arbejdet med ledelsesbetjening.

Som person er du arbejdsom og tager ansvar for opgaveløsningen, og du undrer dig undervejs. På den måde er du med til at sikre løbende fokus på at skabe forbedringer og se løsningsmuligheder.

Du kan håndtere interne og eksterne interessenter på en god og professionel måde vi lægger stor vægt på at have et godt samarbejde ud mod organisationen.

Endelig skal du have lyst til at medvirke til at skabe den gode kultur og et godt sammenhold i kontoret.

Arbejd tæt på det, der tæller

I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse vores opgaver på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket Søg stillingen senest den 16. april.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fg. kontorchef Sarah Friis Maarupgaard på telefon 72 38 27 35 eller souschef Andreas David Krog på telefon 72 38 86 07.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der indgår tests i ansættelsesprocessen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skatteministeriet

Adresse 1
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-03-2024
Udløber
16-04-2024
Kviknummer
LJA-85393578
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skatteministeriet

Adresse
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
21-03-2024
Ansøgningsfrist
16-04-2024
Kviknummer
LJA-85393578
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed