Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du arbejde med klima og skibsfartens grønne omstilling?

Søfartsstyrelsen

Vestsjælland

Sydsjælland inkl. Møn

Indrykket
29-01-2024

Søfarten står over for en historisk grøn omstilling, der kræver internationale løsninger. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at arbejde med internationale partnerskaber som led i Søfartsstyrelsens indsats for at styrke den grønne omstilling af søfarten. Hvis du har relevant erfaring og har interesse for internationalt samarbejde og skibsfarten - så er det måske dig, vi har brug for!

 

Om jobbet

Klima og Grøn Omstilling (KOGO) er den enhed i Søfartsstyrelsen, som arbejder med den grønne omstilling af skibsfarten gennem internationale forhandlinger og regulering i FNs Internationale Maritime Organisation (IMO) og EU. Derudover understøtter enheden internationale partnerskaber som Zero Emission Shipping Mission og nationale indsatser inden for den grønne omstilling.

 

Vi søger en kollega der kan bidrage til flere af enhedens opgaver inden for den grønne omstilling af skibsfarten. De konkrete opgaver vil afhænge af kvalifikationer og erfaring. Jobbet vil indeholder opgaver inden for følgende områder:

  • Bidrage til fremdrift inden for det internationale partnerskab Zero Emission Shipping Mission som koordinator for sekretariatet. Danmark er et af tre lande, der koordinerer og driver arbejdet i shipping missionen. Din rolle vil bl.a. bestå i at koordinere arbejdet i sekretariatet med deltagelse fra Norge, USA, UK, Global Maritime Fond og Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shiping og sikre fremdrift i shipping missionens arbejdsplan.

  • Bidrage til at gennemføre aktiviteter inden for grøn skibsfart i forbindelse med Søfartsstyrelsens bilaterale myndighedssamarbejde i Kina, Indien, Indonesien, Ghana og Kenya.

  • Bidrage til nationale indsatser med relevans for den grønne omstilling af skibsfarten.

 

Kontoret for Klima og Grøn Omstilling arbejder i tværgående teams, hvor dine kompetencer og viden er afgørende for opgaveløsningen.

 

Dit daglige arbejde vil foregå i et kontor med stærke faglige kompetencer inden for policy, økonomi, teknik og internationale forhandlinger.

 

I jobbet vil du få en stor kontaktflade til andre kollegaer i styrelsen, til andre danske myndigheder, og til interessenter fra fx rederier, udstyrsproducenter, brancheorganisationer og civilsamfundet. Endelig vil jobbet også indebære en bred international profil med kontakt til internationale kollegaer, der arbejder med lignende emner fx i EU eller i IMO.

 

Om dig

Vi forventer, at du har en samfundsmæssig uddannelse, der kan være relevant for arbejdet med den grønne skibsfart.

 

Det vil være en fordel, hvis du har nogle års erfaring enten med grønne internationale parternskaber, maritim regulering, eller mere generelt arbejde med den grønne omstilling af transport og energi enten fra den private eller offentlige sektor. Erfaring med internationalt arbejde kan også være en fordel.

 

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • er en stærk formidler både mundtligt og skriftligt

  • tager initiativ i opgaveløsningen og kan tænke ud af boksen

  • kan omdanne teknisk viden til politiske løsninger

  • arbejder struktureret og følger op selv med stramme deadlines

  • har politisk tæft og blik for at finde strategisk gode løsninger

  • har gode samarbejdsevner - også i forhold til internationale samarbejdspartnere - og godt humør

  • har lyst til at sætte dit præg på opgaver

  • er flydende på dansk og engelsk både i skrift og tale

 

Om os

Søfartsstyrelsen arbejder for vækst i de maritime erhverv og sikkerheden til søs. Samtidig deltager vi aktivt i både europæisk og internationalt samarbejde, da søfarten er et internationalt erhverv. Kontoret for Klima og Grøn Omstilling består af kontorchef, Jakob Haugaard og 10 medarbejdere med forskellige faglige kompetencer inden for økonomi, skibsteknik, policy mm. Kontoret er ansvarlig for styrelsens klimaindsats på national-, EU- og internationalt niveau. Derudover deltager kontoret i det internationale samarbejde Zero-Emission Shipping Mission.

 

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver.

 

Om ansættelsen

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. april 2024. Ansættelsen sker på overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Ansættelsen vil være på fuldmægtigniveau eller afhængig af dine kompetencer på specialkonsulentniveau.

 

Bemærk venligst, at arbejdspladsen er placeret i Korsør. Søfartsstyrelsen er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi arbejder uafhængigt at tid og sted.

 

Har du lyst til at søge?

Søg via knappen Søg stilling eller via vores hjemmeside: www.sfsjob.dk. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 14. februar 2024.

 

Vi forventer at afholde første samtalerunde den 20. februar og anden samtalerunde den 23. februar. Der kan forventes anvendt tests i rekrutteringsprocessen.

 

Vil du vide mere?

Du kan få flere informationer om stillingen ved at kontakte kontorchef, Jakob Haugaard på 41 73 38 80. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-partner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61. Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk

 

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Ansøgningsfrist

14-02-2024

 

Stillingstype

AC-fuldmægtig

 

Hjemmeside

www.sofartsstyrelsen.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Søfartsstyrelsen

Adresse 1
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør
Danmark
Tlf
72 19 60 00
Adresse 2
Caspar Brands Plads 9
42220 Korsør
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-01-2024
Udløber
14-02-2024
Kviknummer
LJA-85289073
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Kommunikation og medier, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Søfartsstyrelsen

Adresse
Caspar Brands Plads 9
42220
Korsør
Danmark
Tlf: 72 19 60 00
Praktisk information
Indrykket
29-01-2024
Ansøgningsfrist
14-02-2024
Kviknummer
LJA-85289073
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Kommunikation og medier, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed