Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vicedirektør til Energistyrelsen

Energistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
02-06-2021

Vil du være med til at sætte retning og understøtte den grønne omstilling med både solid politisk rådgivning og stærke ledelseskompetencer? Vil du stå i spidsen for en organisation i vækst og pt. mere end 700 engagerede medarbejdere, en økonomi på 10 mia. kr. og en global rolle i forhold til bl.a. CO2 reduktioner? Så er denne unikke stilling måske din.

Om jobbet

Energiaftale 2018, Klimaloven 2019, Klimaaftale for industri og erhverv 2020 samt aftalen om Energiøer 2021 har øget Energistyrelsens politiske kompleksitet og centrale rolle i arbejdet med den grønne omstilling. Der stilles derfor store krav til ledelseskapacitet herunder evner og erfaring med implementering af politiske aftaler, forhandlinger med private og offentlige aktører samt politikudvikling på højt niveau.

Vicedirektøren indgår i en velfungerende og strategisk orienteret direktion, der varetager spændende, udfordrende og komplekse ledelsesmæssige opgaver på nationalt og internationalt plan. Direktionens 4 medlemmer har det overordnede ansvar for Energistyrelsens ledelse, økonomi, drift samt faglige og organisatoriske udvikling. Vicedirektøren refererer til direktøren og deltager aktivt i styrelsens udvikling, bidrager til den strategiske ledelse og prioritering og engagerer sig i at sikre et velfungerende og professionelt samarbejde mellem styrelsens centre og enheder samt med departementet, resten af koncernen og styrelsens interessenter.

Energistyrelsen arbejder fokuseret med strategisk ledelsesudvikling, og som vicedirektør har du ansvar for at udvikle og styrke ledelsen i dine centre med afsæt i styrelsens værdier og ledelsesdimensioner. Ambitionerne er høje og engagementet stort. Vi har 31 kompetente chefer fordelt på i alt 9 centre, som refererer til direktionen. Organisatorisk vil du få ansvaret for Center for tele, Center for energieffektivisering og dele af Center for energiadministration, som er placeret i Esbjerg samt vores juraenhed. Du vil således have det direkte ledelsesansvar for ca. 7 enhedschefer.

Om dig

Det er afgørende, at du tillidsfuldt og nysgerrigt formår at skabe gode relationer og følgeskab, så motivation og trivsel kendetegner organisationen og medarbejdernes virke. Du skal bidrage konstruktivt i det tætte og åbne samspil i direktionen og skabe sammenhængskraft og signalere tydelighed i hele organisationen. Du har et stærkt tværgående organisatorisk blik, som du formår at bringe i spil i dit daglige virke samt i direktionen som ledelseskollektiv.

Vi lægger vægt på, at du er en dygtig leder med en stærk og relevant faglig profil. Vi forventer, at du har:

  • stærke analytiske og strategiske kompetencer

  • et godt overblik og en inspirerende ledelsesstil

  • evnen til at motivere og lede gennem ledere

  • betydelig ledelseserfaring og erfaring med politiske beslutningsprocesser

  • gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser og med interessenter

  • lyst og evner til at kommunikere og formidle komplekse sager også i pressen

  • erfaring fra centraladministrationen og et politisk miljø.

 

Du skal have forståelse for og mestre, at de politiske prioriteringer omsættes til bæredygtige løsninger og synlige forandringer, hvilket kræver en strategisk stærk profil, gode implementeringsevner og udpræget politisk tæft. Kendskab til klima og energiområdet vil naturligvis være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Det er til gengæld et krav, at du kan se dig selv og din ledelsesstil i vores fire værdier: nysgerrighed, faglighed, fremtidsansvar og holdånd.

Om os

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 700 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og har siden 23. november 2007 været en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Energistyrelsen har i dag en afdeling i både København og i Esbjerg.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker som vicedirektør i lr 38 (løngruppe 2) i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten, og lønnen udgør årligt netto ca. 1.000.000 kr. ekskl. pension. Ansættelsen vil ske på åremålsvilkår, jf. principperne i aftale om åremålsansættelse, og tiltrædelse er pr. 1. august 2021 eller snarest derefter.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås hos direktør Kristoffer Böttzauw, tlf. 2527 5643 eller krb@ens.dk.

Yderligere oplysninger som f.eks. Energistyrelsens mål- og resultatkontrakt samt organisationsdiagram kan hentes her.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan opnås sikkerhedsgodkendelse.

Sådan søger du

Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest tirsdag den 15. juni 2021, kl. 12:00, dansk tid.

Første samtaler forventes afholdt mandag den 21. juni og anden samtaler forventes afholdt fredag den 25. juni 2021.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at deltage i et testforløb i forbindelse med rekrutteringen.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Energistyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark
Tlf
33 92 67 00
Adresse 2
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-06-2021
Udløber
15-06-2021
Kviknummer
LJA-82192040
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Grønlands Selvstyre, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Del dette job

Virksomhedsinformation

Energistyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Tlf: 33 92 67 00
Praktisk information
Indrykket
02-06-2021
Ansøgningsfrist
15-06-2021
Kviknummer
LJA-82192040
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed