Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vicedirektør til Center for Ejendomme

Region Hovedstaden - Center for Ejendomme

Herlev, Storkøbenhavn

Indrykket
09-04-2024

Center for Ejendomme er en af landets største drifts- og bygherreorganisationer, der bygger, drifter og optimerer de fysiske rammer for hospitaler i Region Hovedstaden. Som vores nye vicedirektør for Byg og Drift kommer du til at være en del af direktionen i Center for Ejendomme, og du vil medvirke til at varetage en kompleks og samfundsnyttig opgave. Du får et stort råde- og beslutningsrum med respekt for de fastsatte rammer og mulighed for at bidrage på mange niveauer både internt og eksternt.

 

Om stillingen

Som vicedirektør kommer du til at spille en afgørende rolle i at videreudvikle den servicekultur og opmærksomhed på kunder og kollegaers behov, som centret konstant bestræber sig på at blive endnu bedre til. Du bliver ansvarlig for bygge- og renoveringsprojekter på eksisterende hospitaler samt for drift og byggerenovering. Du bliver leder for ca. 500 medarbejdere og kommer til at arbejde tæt sammen med kunder og kollegaer samt med eksterne samarbejdspartnere.

 

Mere konkret skal du:

  • bidrage til videreførelsen af den lagte strategi med fokus på at være den foretrukne samarbejdspartner for hospitaler og andre interessenter i Region Hovedstaden

  • varetage interessenthåndtering, netværk og samarbejder på mange niveauer, internt som eksternt

  • sikre en effektiv og stabil drift med høj kapacitetsudnyttelse

  • udøve god ledelse og gå foran for at sikre en arbejdsplads med trivsel og resultatskabelse

  • fortsætte indsatserne på bæredygtighedsområdet

  • opfylde mål for økonomi og ressourcer og sikre professionel styring

Om dig

Du har erfaringer fra byggesektoren eller facility management og god viden om byggeri, renovering og drift på direktørniveau.  Du brænder for at levere god service med kundernes/kollegaernes behov i fokus, og du er visionær og strategisk. Du har lyst og evner til at være en god og aktiv sparringspartner for de øvrige direktionsmedlemmer og til at medvirke til godt samarbejde og koordinering på tværs.

 

Desuden har du følgende kompetencer:

  • analytisk med evne til at holde mange bolde i luften og håndtere forventningspres fra mange sider

  • stærk økonomisk forståelse med erfaring fra styring af store budgetter

  • godt kendskab til bæredygtige processer og grøn opstilling

  • erfaring med at agere i en kompleks virkelighed og have en vis erfaring med at rådgive en politisk ledelse

  • god til at kommunikere og formidle budskaber til mange forskellige målgrupper

Vi lægger også stor vægt på, at du er en synlig og dygtig leder og samarbejdspartner, der er dialog-orienteret og går forrest. Du har erfaring som personaleleder gennem minimum 10 år og har ledet en organisation af en betydelig størrelse gennem ledelse af ledere. Du er god til at motivere og skabe gejst med et fast blik på både drift og udvikling.

 

Uddannelsesmæssig er du formentligt ingeniør eller har anden relevant teknisk eller forretningsmæssig videregående uddannelse. Det er en fordel, hvis du har suppleret med en lederuddannelse. Du skal også gerne have erfaring med planlægningssystemer og digital udvikling, gerne SAP på brugerniveau, Power BI og Dalux.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Den samlede kompensation forhandles individuelt med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring. Du vil modtage pension i henhold til gældende overenskomst. 

 

Arbejdsstedet er Stationsalléen 42 i Herlev.

 

Om os

Center for Ejendomme samarbejder med cirka 850 medarbejdere. Sammen varetager vi regionens ejendomsportefølje på cirka 2,5 millioner kvadratmeter fordelt på mere end 80 lokationer med alt fra smukke og fredede ejendomme til nye, moderne rammer i nybyggeri.

 

Hovedopgaven for Center for Ejendomme er at skabe, drive og optimere hospitalernes fysiske rammer, så patienter, pårørende og medarbejdere føler sig trygge og godt modtaget og behandlet. Vi sikrer de bedste rammer nu og skaber endnu bedre rammer til fremtiden.

 

På tværs af byggeri, logistik og drift, tænker vi altid den grønne omstilling ind. Vi skaber i disse år store CO2- og energibesparende forandringer på vores hospitaler, så vi går en grønnere fremtid i møde.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo på telefon: 38666401 eller på mail: mogens.kornbo@regionh.dk, eller partner i Holmgaard Management, Britta Borch Egevang på telefon:  70266144 eller på mail bbe@holmgaardmanagement.dk, der kan også kan sende dig en udførlig virksomhedsbeskrivelse og kandidatprofil.

 

Ansættelsesprocedure

Ansøgningsfrist er 1. maj 2024. Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så vent ikke med at søge stillingen. Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, religion eller seksualitet.

 

Vi ser frem til et eventuelt fremtidigt samarbejde med dig.

 

Fakta

Jobtype

Øvrig ledelse

Ledende akademikere

Leder

Arbejdssted

Koncerncentre

Arbejdstid

37 t/u

Jobnummer

255648

Ansøgningsfrist

01-05-2024

Kontakt os

Mogens Kornbo

Direktør

Phone 38666401

Mobile phone 38666401

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Region Hovedstaden - Center for Ejendomme

Adresse 1
Stationsalléen 42, 2.
2730 Herlev
Danmark
Adresse 2
Lyskær 13 A
2730 Herlev
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-04-2024
Udløber
01-05-2024
Kviknummer
LJA-85425700
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Hovedstaden - Center for Ejendomme

Adresse
Lyskær 13 A
2730
Herlev
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-04-2024
Ansøgningsfrist
01-05-2024
Kviknummer
LJA-85425700
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed