Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vicedirektør, Rektorsekretariatet, KU

Københavns Universitet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-04-2021

Vi søger en dygtig leder til et dynamisk team, hvor den rettidige og kvalitetssikrede support til ledelsen af Danmarks største universitet er afgørende, og hvor stærke analytiske, politiske, strategiske og rådgivende kompetencer er i højsædet.

 

Vicedirektøren er sparringspartner for rektoratet og bestyrelsesformanden i det daglige arbejde og understøtter rektoratet i udvikling og implementering af nye langsigtede, strategiske nationale og internationale initiativer og i udvikling af en professionel og strategisk arbejdende organisation med veltilrettelagte og effektive beslutningsprocesser. Rektorsekretariatet er ligeledes sekretariat for KUs bestyrelse. Sekretariatet er en af otte enheder i KUs fællesadministration.

 

Vicedirektøren refererer til rektor og har ansvaret for den daglige ledelse af Rektorsekretariatet. Sekretariatet består af 28 medarbejdere, heraf to sektionschefer. Sekretariatet er inddelt i sektionerne: Jura og Forkontor samt Policy og Fora, herunder et internationalt team. Sekretariatet med vicedirektøren i spidsen indtager en central rolle i den administrative ledelse af universitetet. Vicedirektøren spiller en koordinerende rolle i Fællesadministrationen i tæt samarbejde med universitetsdirektøren og har en meget bred kontaktflade ud til fakulteterne og til offentlige, private, nationale og internationale samarbejdspartnere. Derfor er vicedirektørens tilgang til samarbejde afgørende, da det ofte er i et krydsfelt af mange interessenter, sagerne skal udarbejdes. I rektoratet såvel som i Fællesadministrationen hersker der en uformel omgangstone, et godt socialt sammenhold og vilje til samarbejde, om end lejlighedsvist tidspres kan udfordre. Vicedirektøren vil derfor træde ind i en organisation og en rolle, hvor kvaliteten skal sikres, også når tempoet er højt.

 

Du har fremragende strategiske og ledelsesmæssige kompetencer, politisk forståelse og stor indsigt i ledelsesbetjening på topledelsesniveau samt evne til at navigere og skabe sammenhæng i et landskab som universitetsområdet med mange samarbejdspartnere og interessenter. Du kan lede under inddragelse af sekretariatets chefgruppe og medarbejdere og formår at skabe løsninger til gavn for universitetets overordnede formål i kraft af dit overblik og din evne til at arbejde med de politiske og samfundsmæssige strømninger inden for uddannelse og forskning.

 

Dine faglige og personlige kompetencer omfatter desuden:

  • Flere års relevant ledererfaring fra en statslig myndighed/offentlig organisation, herunder bred erfaring med betjening af topledelseslaget.

  • Politisk tæft og manøvredygtighed eksternt som internt i en kompleks organisation.

  • Evne til at agere hurtigt med et kompetent og visionært blik for helheden og det langsigtede mål.

  • Høj arbejdskapacitet, stærk analytisk evne, personlig gennemslagskraft og initiativrig.

  • Udadvendt og trives med at have fingeren på pulsen og en stor daglig kontaktflade både internt og eksternt.

  • Evne til at uddelegere til kompetente vidensmedarbejdere/specialister.

  • Er idérig, kreativ og tillidsskabende, når der skal findes løsninger på komplekse problemer.

  • Akademisk uddannelse (fx cand.scient.pol. eller anden relevant baggrund).

 

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Ansættelsen er på åremål. 

 

Københavns Universitet har en omsætning på ca. 9 mia. kr. og ca. 10.000 ansatte og 40.000 studerende. Universitetet er blandt Europas førende med internationalt samarbejde over hele verden.

 

Du kan læse mere om stillingen i den udvidede job- og kravprofil.

 

Yderligere oplysninger om stillingen og rekrutteringsprocessen kan fås ved rektor Henrik C. Wegener på + 45 35 32 26 04 eller Mercuri Urval ved direktør Mie Heinfelt på telefon +45 2179 6509 eller partner Susanne Bentkjær på telefon +45 2125 2314

 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via linket på jobportal.ku.dk. Ansøgningsfristen udløber den 18. maj 2021.

 

Kontakt

Henrik C. Wegener

E-mail: hcw@adm.ku.dk

 

Info

Ansøgningsfrist: 18-05-2021

Ansættelsesdato:01-08-2021

Afdeling/Sted: Rektorsekretariatet

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Universitet

København
Danmark
Tlf
+45 35 33 28 28
Praktisk information
Oprettet
23-04-2021
Udløber
18-05-2021
Kviknummer
LJA-82002929
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Universitets- Og Hogskoleradet

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Universitet

Tlf: +45 35 33 28 28
Praktisk information
Indrykket
23-04-2021
Ansøgningsfrist
18-05-2021
Kviknummer
LJA-82002929
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed