Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger medarbejdere til udgående aktioner, kontrolarbejde og sagsbehandling i projekt Social Dumping hos Skattestyrelsen i Frederikssund

Skattestyrelsen

Frederikssund, Nordsjælland

Indrykket
30-07-2020

Har du en baggrund inden for skat, moms, regnskab eller revision, og kunne du tænke dig varierende arbejdsopgaver, hvor du både kommer med på udgående aktioner, foretager kontrolarbejde og varetager sagsbehandling? Så skal du måske være vores nye kollega i afdelingen Større Erhvervsvirksomheder i Skattestyrelsen.


Større Erhvervsvirksomheder er en landsdækkende afdeling, der bl.a. arbejder på at begrænse skattegabet på virksomhedsområdet, herunder sort økonomi. Arbejdet udføres ved hjælp af analyser, forskellige former for kontrol og udvikling af nye arbejdsmetoder.

Du bliver ansat i en af Større Erhvervsvirksomheders nye enheder i det nye skattecenter i Frederikssund. Vi forventer at ansætte 25 medarbejdere til din enhed, hvoraf de 10 skal arbejde i projektet Social dumping. De øvrige kolleger skal arbejde med projektet Sort Økonomi Virksomheder.


Udgående aktioner, kontrolarbejde og sagsbehandling
Projekt Social Dumping er et projekt med stort politisk fokus og offentlig interesse, og har til formål at skabe ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Skattestyrelsens opgave i dette er at sikre, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere betaler den korrekte skat og afgift, når de har aktiviteter i Danmark.

Kontrolopgaverne løses som udgangspunkt ved bl.a. deltagelse i udgående kontrolaktioner og kontroller i forskellige brancher. Det efterfølgende kontrolarbejde omfatter fx vurdering af skatte- og momsmæssige forhold for udenlandske personer og virksomheder, der har aktiviteter i Danmark samt egentlig regnskabsmæssig gennemgang, der ofte medfører reguleringer af moms, A-skat og indkomstskat. Kontrolindsatsen foregår bl.a. i tæt samarbejde med Arbejdstilsynet og Politiet.


Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du har eller er i gang med en uddannelse inden for skat, moms, regnskab eller revision eller tilsvarende. Du kan også have opnået tilsvarende relevant faglighed, kvalifikationer eller kompetencer gennem dit erhvervsarbejde.

Som person er det vigtigt, at du er robust, fleksibel og har gennemslagskraft til brug for deltagelsen i udgående kontrolaktioner og den efterfølgende sagsbehandling. Du skal kunne bevare overblikket når der er pres på, og yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.

Det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner og udtrykker dig klart i både skrift og tale, såvel i relationen med virksomhederne som internt i organisationen. Du er åben om egne udfordringer og villig til at lære nyt. Derudover drager du god nytte af såvel dine egne som kollegers kompetencer, herunder beder om input/sparring/hjælp fra en kollega eller en leder ved behov.


Vi tilbyder 
En spændende og afvekslende arbejdsdag, hvor fleksibilitet er en mulighed, så både arbejds- og familieliv kan hænge sammen. Du får muligheden for at være med til at opbygge en enhed og et skattecenter helt fra bunden. Der er lagt op til at skattecentret skal bestå af ca. 150 medarbejdere. 

Vi laver planer for et halvt år ad gangen, så du ved, hvornår du kan forvente at arbejde på andre tider af døgnet, herunder også eventuelt weekendarbejde. Der kan dog opstå akutte opgaver indimellem.

Vi sørger for, at du bliver introduceret til vores systemer og arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine kompetencer og behov. Vi sikrer, at der bliver lavet en plan for eventuel kompetenceudvikling, og der bliver også mulighed for efter- eller videreuddannelse. Introduktion til arbejdsopgaverne vil foregå i tæt samarbejde med kolleger fra andre enheder.


Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale via linket Søg stillingen 17. august 2020. Vi forventer at indkalde til samtaler løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne i Større Erhvervsvirksomheder i Frederikssund, kan du kontakte funktionsleder Ernst O. Nielsen på telefon 72 38 99 01 eller funktionsleder Peter Svane på telefon 72 37 59 41.

Vi gør opmærksom på, at dette er et genopslag.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre det nye skattecenter på Kilde Alle 16, 3600 Frederikssund, der åbner i løbet af efteråret 2020, ved tiltrædelse inden da vil arbejdsstedet midlertidigt være Helgeshøj Allé 9, 2630 Høje Taastrup.

Der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelse.


Om Skattestyrelsen
Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om. 

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du bygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.


Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skattestyrelsen

Adresse 1
Helgeshøj 9
2630 Taastrup
Danmark
Adresse 2
Helgeshøj 9
2630 Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-07-2020
Udløber
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80760510
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skattestyrelsen

Adresse
Helgeshøj 9
2630
Taastrup
Danmark
Praktisk information
Indrykket
30-07-2020
Ansøgningsfrist
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80760510
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed