Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger medarbejdere til udgående aktioner, kontrolarbejde og sagsbehandling hos Skattestyrelsen i Frederikssund

Skattestyrelsen

Frederikssund, Nordsjælland

Indrykket
30-07-2020

Har du en baggrund inden for skat, moms, regnskab eller revision, og kunne du tænke dig varierende arbejdsopgaver, hvor du både kommer med på udgående aktioner, foretager kontrolarbejde og varetager sagsbehandling? Så skal du måske være vores nye kollega i afdelingen Større Erhvervsvirksomheder i Skattestyrelsen.

Større Erhvervsvirksomheder er en landsdækkende afdeling, der bl.a. arbejder på at begrænse skattegabet på virksomhedsområdet, herunder sort økonomi. Arbejdet udføres ved hjælp af analyser, udvikling af metoder og forskellige former for kontrol.

Udgående aktioner, kontrolarbejde og sagsbehandling  
Vi søger nye kolleger til vores nye enhed i Frederikssund. Enheden bliver en del af det nye skattecenter i Frederikssund, og forventes at skulle bestå af 25 medarbejdere. Enheden skal primært bidrage til to projekter i Skattestyrelsen. Får du stillingen, bliver du tilknyttet projekt Sort Økonomi Virksomheder.

Projekt Sort Økonomi Virksomheder har til formål at sikre fair konkurrence gennem en indsats mod sort arbejde og sort økonomi i danske virksomheder inden for detail-, restaurations-, pizzeriabranchen med flere. 

Kontrol af borgere og virksomheder foregår bl.a. i samarbejde med andre myndigheder.

Kontrolopgaverne løses som udgangspunkt ved udgående besøg i virksomhederne, også uden for normal arbejdstid. Det efterfølgende kontrolarbejde indeholder bl.a. pålæg og opfølgning af logbøger samt egentlig regnskabsmæssig gennemgang, der ofte medfører reguleringer af moms, A-skat og skat. 

Din baggrund og kompetencer

  • Har eller er i gang med en uddannelse inden for skat, moms, regnskab eller revision eller tilsvarende. 
    Du kan også have opnået tilsvarende relevant faglighed, kvalifikationer eller kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. 
  • Er robust, fleksibel og har gennemslagskraft til brug for deltagelsen i udgående kontrolaktioner. 
  • Kan bevare overblikket når der er pres på, og yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt. 
  • Har gode kommunikationsevner og udtrykker sig klart i både skrift og tale, såvel i relationen med virksomhederne som internt i organisationen.
  • Er åben om egne udfordringer og villig til at lære nyt.
  • Drager nytte af såvel egne som kollegers kompetencer, herunder bede om input/hjælp fra en kollega/leder ved behov.


Vi tilbyder 
En spændende og afvekslende arbejdsdag, hvor fleksibilitet er en mulighed, så både arbejds- og familieliv kan hænge sammen. Du får muligheden for at være med til at opbygge en enhed og et skattecenter helt fra bunden. Der er lagt op til at skattecentret skal bestå af ca. 150 medarbejdere. 

Vi laver planer for et halvt år ad gangen, så du ved, hvornår du kan forvente at arbejde på andre tider af døgnet, herunder også eventuelt weekendarbejde. Der kan dog opstå akutte opgaver indimellem.

Vi sørger for, at du bliver introduceret til vores systemer og arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine kompetencer og behov. Vi sikrer, at der bliver lavet en plan for eventuel kompetenceudvikling, og der bliver også mulighed for efter- eller videreuddannelse. Introduktion til arbejdsopgaverne vil foregå i tæt samarbejde med kolleger fra andre enheder.

Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale via linket Søg stillingen senest den 17. august 2020. Der indkaldes til samtaler løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte funktionsleder Peter Svane på telefon 72 37 59 41 eller projektkoordinator Betina Strecker på telefon 72 38 24 97. 

Vi gør opmærksom på, at dette er et genopslag.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. 

Dit arbejdssted bliver indtil videre det nye skattecenter på Kilde Alle 16, 3600 Frederikssund, der åbner i løbet af efteråret 2020, ved tiltrædelse inden da vil arbejdsstedet midlertidigt være Helgeshøj Allé 9, 2630 Høje Taastrup.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest. 

Om Skattestyrelsen
Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om. 

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du bygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere. 

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skattestyrelsen

Adresse 1
Helgeshøj 9
2630 Taastrup
Danmark
Adresse 2
Helgeshøj 9
2630 Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-07-2020
Udløber
29-08-2020
Kviknummer
LJA-80760507
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skattestyrelsen

Adresse
Helgeshøj 9
2630
Taastrup
Danmark
Praktisk information
Indrykket
30-07-2020
Ansøgningsfrist
29-08-2020
Kviknummer
LJA-80760507
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed