Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger fuldmægtige til sagsbehandling til vores kontor i København.

Patienterstatningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
02-05-2019

Vi tilbyder et job som akademisk fuldmægtig, hvor du selvstændigt træffer afgørelser i patientskadesager. De områder, vi primært arbejder med, er lov om klage-og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, erstatningsansvarsloven og forvaltningsloven.

Du får mulighed for at arbejde med udfordrende medicinske problemstillinger i tæt tværfagligt samarbejde med førende speciallæger, og du vil med tiden kunne udvikle dig til en meget kompetent specialist i opgørelse af personskader.

Vores mange sager og specialer giver god mulighed for specialisering, herunder i vanskelige erstatningsopgørelser. Du vil derfor få rig mulighed for efter en periode at arbejde med tal og økonomi, hvis det har din særlige interesse.

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med konkrete sager om behandlings- og lægemiddelskader, idet dette vil blive din hovedopgave. Du skal sikre, at alle relevante oplysninger indgår i sagen, før du træffer din afgørelse.

Patienterstatningen beskæftiger ca. 85 akademiske sagsbehandlere, hvoraf de fleste er jurister. De behandler i samarbejde med vores kontorpersonale de ca. 11.000 anmeldelser om erstatning, vi får hvert år. 

De fleste af vores akademiske sagsbehandlere er jurister, men vi har også kandidater med anden samfundsvidenskabelig uddannelse end jura, f.eks. cand.scient.pol., cand.merc.jur., cand.scient.soc., eller cand.scient.adm. 

Vi modtager gerne ansøgninger fra nyuddannede. Du må dog også meget gerne have relevant erhvervserfaring. Du kan fx have sagsbehandlererfaring fra offentlig administration, eller du kan være socialrådgiver eller sygeplejerske med kandidatoverbygning eller erfaren advokatfuldmægtig/advokat.

Vi er meget opmærksomme på, at vores nyansatte kommer godt ind i området, og vi sørger for systematisk oplæring. Der er også gode muligheder for efteruddannelse.

Vi forventer, at du er fleksibel, effektiv og serviceminded. Vi tillægger det stor betydning, at du er fagligt velkvalificeret, beslutningsdygtig og kan gå i dialog med patienter, der ønsker erstatning.

Løn & ansættelsesforhold fastsættes i henhold til overenskomst for akademikere i KL mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Vi holder førstesamtaler i uge 22. Andensamtaler, hvor vi bl.a. anvender en personanalyse og en faglig case, vil blive afholdt i uge 24 og 25.

Der er ansøgningsfrist søndag den 19. maj 2019 kl. 23.00.

Del dette job

Kontakt
Patienterstatningen
Kalvebod Brygge 45
1560 København V
Tlf
33 12 43 43
Kontakt
Kalvebod Brygge 45
1560 København V
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
02-05-2019
Udløber
19-05-2019
Kviknummer
LJA-73006083
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Konsulent og rådgivning, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Patienterstatningen

Adresse
Kalvebod Brygge 45
1560
København V
Danmark
Tlf 33 12 43 43
Praktisk information
Oprettet
02-05-2019
Udløber
19-05-2019
Kviknummer
LJA-73006083
Jobtype
Fuldtid
Fag
Administration, Konsulent og rådgivning, Sundhed
Beliggenhed