Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Velfærdsdirektør - Sundhed og Omsorg samt Børn og Familie

Mariagerfjord Kommune

Himmerland

Mariagerfjord, Nordjylland

Indrykket
15-06-2020

Søger du en brændende platform, hvor du kan høste ros for at fixe problemerne i en fart, så er det ikke Mariagerfjord, du skal gå efter. For i Mariagerfjord Kommune er der styr på tingene. Økonomien er sund, strukturen er bæredygtig, og arbejdsmiljøet er godt. Det politiske arbejdsklima er i særklasse godt, og det smitter af på hele organisationen. En ny velfærdsdirektør kan derfor både regne med plads til udvikling og forventning om udvikling.

Der er brug for det lange perspektiv, når kommunens velfærd skal rykkes fra virkelig god til endnu bedre. Meget ligger i hænderne på dig, som får stillingen: Hvis du investerer ikke bare din tid og din kunnen, men også din personlighed, dine værdier og dit gode humør i arbejdet, så vil du blive en værdsat og vigtig aktør i det gode samspil mellem politikere og administration, og du vil kunne regne med opbakning, både når du sikrer driften, og når du finder nye veje frem.

Mariagerfjord er en attraktiv kommune med 42.000 indbyggere, en decentral struktur, god trafikal tilgængelighed og en fantastisk natur. Det er en æressag for kommunen at kunne tilbyde borgerne god velfærd, herunder virkelig gode skoler og dagtilbud.

Efteråret 2020 bliver skelsættende for den administrative topledelse, for med ny kommunaldirektør og ny velfærdsdirektør er der udskiftning på halvdelen af pladserne, og direktionen vil skulle samle sig på ny og udvikle sin helt egen formel for sublim ledelse.

Velfærdsområdet er kæmpestort. Det handler om mennesker - børn, unge, voksne og ældre. Nettodriftsbudgettet er på 1,7 mia. kr. årligt, og ca. 3.500 fagprofessionelle medarbejdere (2.400 omregnet til fuldtid) gør en dedikeret arbejdsindsats på områderne Dagtilbud og Skole, Familie, Handicap samt Sundhed og Ældre. Bredden forpligter til helhedstænkning. Udadvendt samarbejde er også afgørende, fx samarbejde med kommunens andre sektorer, civilsamfund, praksislæger, regionen osv.

Mariagerfjord lægger vægt på, at den nye velfærdsdirektør har dyb indsigt i samspillet mellem politik og administration og dyb indsigt i velfærdsområdernes mange fagligheder. Den nye direktør skal satse på at lære sin organisation godt at kende. Derudover er ansøgernes ledelsesmæssige kompetencer naturligvis noget af det, som politikerne, lederne og medarbejderne i indstillingsudvalget vil interessere sig meget for, når der skal vælges ansøgere til første samtalerunde straks efter sommerferien.

Du kan få mere at vide om kommunen på 
www.mariagerfjord.dk, og du kan læse mere om stillingen i denne uddybende job- og personprofil .

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mariagerfjord Kommunes fungerende kommunaldirektør for interne anliggender, økonomidirektør Kim Jakobsen, tlf. 9711 3070 og kommende kommunaldirektør Anne Velling, tlf. 2484 2432 samt chefkonsulenter i Genitor, Jesper Lund Madsen, tlf. 2289 8525 og Lisbeth Binderup, tlf. 2049 5140.

Ansøgningsfristen er fredag den 31. juli 2020.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Mariagerfjord Kommune

Adresse 1
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-06-2020
Udløber
31-07-2020
Kviknummer
LJA-80451825
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

IT-Universitetet i København

Del dette job

Virksomhedsinformation

Mariagerfjord Kommune

Adresse
Nordre Kajgade 1
9500
Hobro
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-06-2020
Ansøgningsfrist
31-07-2020
Kviknummer
LJA-80451825
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed