Gem annonce

Vejdirektoratet søger en jurist med flair for digital forvaltning og lyst og evne til at samarbejde

Vejdirektoratet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-06-2019

Dine opgaver:

  • Du skal være tovholder og koordinator for forvaltningsretlige standarder, hvor du blandt andet skal udarbejde paradigmer for afgørelser på tværs af organisationen. 

  • Du skal LEANE processer og fremme digital forvaltning i samarbejde med vores IT-afdeling.

  • Du skal bistå vores team for erstatningssager i forhold til skader uden for kontrakt, retssager og forlig.

 

I dagligdagen vil du have en afvekslende og udadvendt funktion, da du vil have en løbende dialog og kontakt med kolleger med anden faglig baggrund og med advokater og forsikringsselskaber. Det er derfor vigtigt, at du trives med en bred kontaktflade og kan håndtere de forskellige tilgange til dialog, du møder i din hverdag, på en konstruktiv og løsningsorienteret måde.

 

Din profil:

Du er en dygtig jurist med selvstændigt drive, og du befinder dig godt med en bred opgaveportefølje med fokus på effektiv forvaltning og digitalisering. Du trives godt med at være tovholder på opgaver og projekter og du finder det interessant at sætte dig ind i et teknisk fagområde og omsætte juraen i praksis.  Du kan kommunikere kompliceret jura klart, tydeligt og venligt til andre faggrupper samtidig med, at du kan stå ved din faglighed, når det er nødvendigt.

 

Om os:

Vejdirektoratets juridiske afdeling består af 14 medarbejdere. Opgaver strækker sig fra regeludstedelse og fortolkning inden for vejlovgivningen og tilgrænsende regler til ministerbetjening, klagesagsbehandling og faktisk forvaltningsvirksomhed samt miljøforhold. Jura fungerer også som Vejdirektoratets husadvokat. Det vil sige, at juristerne skal kunne håndtere juridiske spørgsmål inden for en lang række juridiske discipliner og hurtigt kunne udlede de juridiske problemer ud af en konkret konfliktsituation. Endelig er vi ansvarlige for koordineringen af myndighedsarbejdet i Vejdirektoratet.

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår:

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

 

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Jura, hvor du ansættes i området for vejsektor og myndighed på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

 

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Therese Hvidberg-Hansen på telefon 61 93 06 10.

 

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest onsdag den 26. juni 2019. Vi planlægger at afholde samtaler i uge 27.

 

Søg stillingen ved at trykke på linket Søg stillingen eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

 

I Vejdirektoratet er vi med til at skabe fremtidens infrastruktur i Danmark. Vi er et stort hold af fagligt engagerede medarbejdere, der arbejder innovativt sammen med hele vejsektoren for at skabe de bedste løsninger, der kan få mennesker og varer nemt og sikkert frem.

 

Vi tager hånd om dagligdagens trafikale udfordringer, planlægger og styrer nogle af landets største og mest komplekse anlægsprojekter, mens vi har et vågent blik på morgendagens udvikling med fx selvkørende biler.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Praktisk information
Oprettet
11-06-2019
Udløber
26-06-2019
Kviknummer
LJA-74024200
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Vejdirektoratet

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-06-2019
Ansøgningsfrist
26-06-2019
Kviknummer
LJA-74024200
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura
Beliggenhed
Gem annonce