Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

UNICEF Danmark søger en Emergency Coordinator

Unicef

København, Storkøbenhavn

Indrykket
30-10-2020

UNICEF er en af verdens største børneorganisationer, også når det kommer til hjælp til børn i humanitære situationer. UNICEF har humanitære indsatser over hele verden indenfor bl.a. ernæring, sundhed, uddannelse, rent vand, sanitet og hygiejne samt beskyttelse af børn. Verdens største humanitære varelager ligger i København hos UNICEF Supply Division.

UNICEF Danmark vil gerne styrke indsatsen og indsamlingen af midler til børn, der befinder sig midt i en humanitær katastrofe. Vi vil gerne i højere grad engagere os i akutte klimakatastrofer, og vi følger og ønsker fortsat at støtte op om den nuværende globale indsats mod coronavirus herunder forberedelserne til at få COVID-19 vaccinationsudstyr bragt sikkert ud til lande over hele verden.

UNICEF Danmark har igennem mange år samlet midler ind hos især private donorer. De seneste år er interessen for at støtte UNICEF Danmarks humanitære indsatser også vokset hos vores partnere. Der er derfor brug for at styrke videreformidlingen af UNICEFs humanitære arbejde og inddrage relevante og interesserede partnere som fonde, virksomheder og medlemsorganisationer m.fl.

Samtidig med at vi oplever en stigende interesse for UNICEFs humanitære arbejde, er vores behov for intern koordinering, support og rådgivning også vokset. Med en fornyet styrkelse af vores humanitære fokus og potentiale for yderligere fundraising er vi også i gang med at styrke vores tværgående klimaarbejde herunder en solid forståelse af UNICEFs respons og indsats i forbindelse med klimakatastrofer.

Arbejdsopgaver

  • Koordination af katastrofearbejdet for alle afdelinger i UNICEF Danmark inklusiv kontakt til UNICEFs globale relevante katastrofeenheder

  • Rådgivning og videreformidling af UNICEFs indsats i både de akutte og stille katastrofer herunder koblingen til langsigtede udviklingsindsatser nexus. Endvidere skal UNICEFs globale corona-indsats og arbejdet med vaccinen og udstyr videreformidles til alle relevante interessenter

  • Overblik over UNICEFs humanitære appeller kaldet: Humanitarian Action for Children (HAC

  • Udvikle en opdateret katastrofeplan, samt supportere Partnerskabsafdelingen og til dels vores Private afdeling med relevante foranalyser af deres muligheder for fundraising i forbindelse med humanitære katastrofer og UNICEFs indsats i den forbindelse

  • Ansvarlig for udvikling og klargøring af formater til brug for fundraising herunder rådgivning og support af key accounts og deres henvendelser til relevante partnere og donorer

  • Ansvarlig for generiske afrapporteringer på humanitære katastrofer herunder udvikling af et nyt format for live afrapporteringer fra tilgængelige katastrofeområder

  • Koordinere og udvikle inddragelsen af Verdenslageret hos UNICEF Supply Division og koordinere UNICEF Danmarks besøg herunder VIP og partnerbesøg

  • Koordinering af klima på-tværs gruppen, som er en tværgående arbejdsgruppe i UNICEF Danmark, der sikrer vidensdeling, udvikling af og retning for UNICEF Danmarks klima-indsats. I den forbindelse og når det er relevant - er det vigtigt at formidle klimavinklen i UNICEFs katastrofearbejde og beredskab

  • Input til Internationale Programmer og Public Affairs teamets faglige udvikling og løsning af ad hoc opgaver

 

Kvalifikationer

  • Et godt indblik i humanitært arbejde indenfor eksempelvis ernæring, sundhed, rent vand, uddannelse og beskyttelse af børn

  • 3-5 års erfaring med humanitært arbejde og helst fra en større international organisation, hvor du måske har arbejdet i felten i en periode

  • Erfaring med fundraising i forbindelse med akutte katastrofer og humanitært programarbejde

  • Erfaring med og interesse i klimaproblematikker og klimaindsatser gerne inden for klimakatastrofer eller eksempelvis bæredygtig energi

  • Fungerer godt i et til tider hektisk arbejdsmiljø og uden at miste overblikket, når katastrofen pludselig rammer ude i verden og UNICEF Danmark skal etablere en fælles indsats på meget kort tid

  • Du er en god facilitator, der formår at skabe effektive og solide arbejdsprocesser i forbindelse med koordinering af en hel organisations katastrofeindsamling

  • Dygtig til at yde rådgivning og support til forskellige afdelinger og typer af partnere og donorer

  • Gode skriftlige kompetencer på både dansk og engelsk er en nødvendighed

  • Gode samarbejdsevner, professionalisme, holdånd samt høj faglighed

 

Den ledige stilling som Emergency Coordinator i International Programmes & Public Affairs teamet er i vores Kommunikationsafdeling med reference til Head of International Programmes & Public Affairs. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen. Arbejdspladsen er på Rentemestervej 62, 1. 2400 København NV.

Ansøgningsfristen er d.22. november med start 1. januar, 2021. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Head of International Programmes & Public Affairs, Maria Dyrberg Dige på mail: mdyrberg@unicef.dk eller tlf. 29248211


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Unicef

Adresse 1
Rentemestervej 62, 1
2400 København N
Danmark
Adresse 2
Rentemestervej 62, 1
2400 København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-10-2020
Udløber
22-11-2020
Kviknummer
LJA-81328309
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Unicef

Adresse
Rentemestervej 62, 1
2400
København N
Danmark
Praktisk information
Indrykket
30-10-2020
Ansøgningsfrist
22-11-2020
Kviknummer
LJA-81328309
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Beliggenhed