Gem annonce

Undervisningsministeriets departement søger en teamkoordinator til koncernstyring, udvikling og analyser

Undervisningsministeriet

Storkøbenhavn

Indrykket
07-06-2019

Vil du være med til at videreudvikle Undervisningsministeriets koncernstyring gennem etableringen af effektive styringsværktøjer, analyser og en god styringsrelation til ministeriets underliggende institutioner? Og er du fagligt stærk, handlekraftig og udviklingsorienteret? Så har du muligheden for at blive Undervisningsministeriets nye teamkoordinator på koncernstyringsområdet.

Om arbejdspladsen
Koncernstyringsteamet er en del af Budgetkontoret i Undervisningsministeriets departement. Budgetkontoret har ansvaret for en række centrale processer vedrørende blandt andet finanslov, budget- og bevillingssager, koncernstyring og -udvikling, koncernens interne økonomi med videre. Kontoret har endvidere ansvaret for den overordnede økonomi på folkeskoleområdet. Vi er 17 medarbejdere i Budgetkontoret, heraf 9 medarbejdere der arbejder med koncernøkonomi, -styring og -udvikling.

Om arbejdsopgaverne
Koncernstyringsteamet i Budgetkontoret er blandt andet ansvarlig for at videreudvikle Undervisningsministeriets koncernstyring og samtidig sikre et godt og effektivt samarbejde med Undervisningsministeriets underliggende institutioner. Der er to teamkoordinatorer, som i fællesskab har det faglige ansvar for koncernens økonomi og ministeriets styringsværktøjer og -processer med videre.

Som teamkoordinator for koncernstyringsteamet er det forventningen, at du:

  • Fungerer som den strategisk og fagligt ansvarlige i teamet, det vil sige sikrer en kontinuerlig høj faglighed, strategisk overblik og retning i opgaveløsningen

  • Sikrer udvikling og fremdrift i teamets opgaver, det vil sige, at nyeste viden om styring bringes i anvendelse, og at opgaver ledes og fordeles i henhold til ressourcer i teamet

  • Bidrager til målformulering, opgavestyring og koordinering i teamet, herunder identificerer udviklingspotentialer og hensigtsmæssige løsninger inden for ansvarsområder

  • Bidrager til at udvikle teamets faglighed gennem løbende feedback og faglig sparring

  • Er kulturskaber i forhold til teamsamarbejde, herunder også på tværs i afdelingen

Om dig
Vi lægger generelt vægt på, at du:

  • Brænder for styringsdagsordenen og for at identificere udviklingspotentialer og -løsninger

  • Har et stort drive, er handlekraftig og kan sikre fremdrift og høj kvalitet i dit og teamets arbejde

  • Har solid erfaring med styrings- og udviklingsopgaver fra andre statslige institutioner

  • Har nogle års erfaring med faglig ledelse eller teamledelse generelt

  • Har en samfundsvidenskabelig eller økonomisk kandidatuddannelse

Vi kan tilbyde et dynamisk, ambitiøst og attraktivt miljø med dygtige kollegaer og udfordrende opgaver. Vi har en uformel omgangstone og er gode til at have det sjovt sammen i dagligdagen og til sociale arrangementer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse hurtigst muligt.

Du bliver ansat som chefkonsulent efter fællesoverenskomst for akademikere i staten. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Marie Bech Nielsen på 3392 5255. Du kan også læse mere om Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk. 

Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest søndag den 23. juni 2019. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og indkalder derfor løbende til samtaler.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

I Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-06-2019
Udløber
23-06-2019
Kviknummer
LJA-73941566
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Ledelse, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København K
Danmark
Tlf 33 92 50 00
Praktisk information
Indrykket
07-06-2019
Ansøgningsfrist
23-06-2019
Kviknummer
LJA-73941566
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse, Ledelse, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce