Gem annonce

Underdirektør til Opkrævningsområdet i Økonomi i Skattestyrelsen - København

Skattestyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-09-2020

Er du handlekraftig med stærkt strategisk fokus, og har du evnerne til både at dykke ned i et fagligt specialiseret område samtidig med, at du sætter retning for implementering af politiske beslutninger? Vi søger en stærk underdirektør til afdelingen Opkrævningsprocesser og projekter i Økonomi, hvor det er afgørende, at du kan kombinere høj faglighed med politisk tæft og et solidt fokus på strategi. Opkrævningsområdet i Skattestyrelsen er i gang med en omfattende forandringsproces og der skal leveres skarpe og fokuserede beslutningsgrundlag på et område i hastig udvikling.

 

Ledelse med fokus på korrekt og effektiv opkrævning

I afdelingen Opkrævningsprocesser- og projekter har vi det overordnede ansvar for korrekt og effektiv opkrævning af de ca. 1.000 milliarder kr., der årligt betales i skatter og afgifter. Skattestyrelsen er i en stor og spændende forandringsproces, som indebærer en opprioritering af opkrævningsområdet. Du kommer derfor til at have ansvar for en afdeling, som er i gang med en udviklingsproces. Afdelingen består af ca. 60 engagerede medarbejdere og tre dygtige kontorchefer.

 

Du er som underdirektør med til at understøtte Skatteforvaltningens samlede opkrævningsproces, og du vil dermed bidrage direkte til Skattestyrelsens vision om, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Samtidig får du ansvaret for forretningsprocesserne på opkrævningsområdet, rammerne for en omfattende oprydningsopgave samt større udviklingsprocesser.

 

Afdelingens opgaver

Afdelingens vigtigste opgave er at sikre hensigtsmæssige og stabile opkrævningsprocesser med fokus på bl.a. gældende lovgivning og tilgængelighed for borgere og virksomheder. Opkrævningsprocessen dækker samtlige skattearter og er således kendetegnet ved stor kompleksitet. Vi forventer derfor, at du kan sparre med kontorchefer om såvel faglige som processuelle spørgsmål, og at du kan udvikle initiativer, strategier, politikker og metoder, der styrker sammenhæng mellem driftsopgaverne, det strategiske og det politiske niveau.

 

Dine centrale opgaver vil være at:

  • sætte dagsordenen og være retningsangivende i afdelingen

  • gøre det nemt for virksomheder og borgere at betale deres skatter og afgifter til tiden på et juridisk komplekst fagområde

  • levere fagligt underbyggede beslutningsgrundlag for lovgivning og politiske initiativer

  • være ansvarlig for at bidrage til systemudvikling på opkrævningsområdet

  • sikre involvering af relevante interne og eksterne interessenter, bl.a. gennem samarbejde med departementet samt styrelser på og uden for Skatteministeriets område

  • sikre faglig, strategisk og koordinerende ledelse, herunder bidrage til fastsættelse af mål og udvikling på tværs af organisationen.

 

Du refererer til Økonomidirektøren i Skattestyrelsen og bliver en del af den øvrige ledelse i Skattestyrelsen. Du får personaleansvaret for de tre kontorchefer i afdelingen. I ledergruppen forventes det, at du bidrager til sparring omkring den samlede opgaveløsning og ledelsesopgave i fagområdet Økonomi.

 

Faglig og tillidsfuld ledelse

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse suppleret med solid ledelseserfaring i forhold til ledelse af medarbejdere. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af ledere og skatteområdet. Det afgørende for os er imidlertid, at du er engageret i underdirektøropgaven og formår at lede en gruppe motiverede og selvstændige kontorchefer i en specialiseret afdeling.

 

 Du skal have øje for den specialiserede faglighed i afdelingen, og du skal formå at oversætte den skattefaglige og tekniske kompleksitet til et strategisk og politisk niveau. Du evner at kommunikere tydeligt til resten af omverdenen om et komplekst område. Din ledelsesstil skaber resultater gennem faglighed, samarbejde og tillid. Dine samarbejdspartnere beskriver dig som diplomatisk og imødekommende med fokus på helhedsorienterede løsninger, men samtidig som tydelig, retningssættende og forhandlingsstærk. Du stiller spørgsmål, tænker nyt og udfordrer, så vi hele tiden bliver bedre.

 

Vi lægger derudover vægt på, at du har følgende kompetencer:

  • solid ledelseserfaring med implementering og eksekvering af strategier, som med succes er omsat til konkrete handlinger og resultater.

  • vilje og evne til at skabe resultater og forbedringer gennem samarbejde og faglighed.

  • politisk tæft og stærke kommunikative evner, som kan sikre gennemsigtighed i forhold til Skattestyrelsens arbejde og resultater, både i forhold til borgere og virksomheder og det politiske niveau.

 

Vi kan tilbyde:

  • En udviklende opgave, hvor du får ansvaret for et bredt og komplekst område i Skattestyrelsen.

  • Faglige og ledelsesmæssige udfordringer i et professionelt, kreativt og dynamisk miljø i en organisation med en ambitiøs dagsorden.

  • En levende og travl arbejdsplads, hvor arbejdsdagen er fyldt af samarbejde med dygtige og fagligt stærke medarbejdere og chefer, og hvor humor, dedikation og ambitioner er en naturlig del af hverdagen.

 

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket Søg stillingen senest den 30. september 2020.

 

Vi har planlagt at holde første runde samtaler den 6. og 7. oktober. Hvis du går videre, skal du sætte tid af til en personlighedsanalyse og en logisk test i uge 42. Anden runde samtale er planlagt til at afholdes den 19. oktober 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret underdirektør på området, Johanne Lykke Aggergaard på telefon 25 26 41 65 eller økonomidirektør Thomas Lund Kristensen på telefon 28 14 02 56.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen forventes klassificeret i lønramme 38/løngruppe 2. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes besat på åremål.

 

Du skal være indstillet på, at ansættelse eventuelt sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

 

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse i Skatteministeriet er betinget af tilfredsstillende straffeattest og referencer.

 

Arbejdsstedet vil indtil videre være Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

 

Tiltrædelse er hurtigst muligt eller fra 1. december 2020.

 

Om Skattestyrelsen

Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

 

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

 

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skattestyrelsen

Adresse
Hannemanns Allé 25
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-09-2020
Udløber
30-09-2020
Kviknummer
LJA-81071251
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Statens Administration Hjørring

Børne- og Undervisningsministeriet

Syddjurs Kommune

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skattestyrelsen

Adresse
Hannemanns Allé 25
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-09-2020
Ansøgningsfrist
30-09-2020
Kviknummer
LJA-81071251
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce