Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underdirektør til Forretningsudvikling

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn

Indrykket
02-06-2021

Vil du være med til at implementere moderne, velfungerende og driftssikre it-systemer til Danmarks skatteforvaltning? Så er du måske den nye underdirektør til Forretningsudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.  

 

Som den ene af tre underdirektører i Forretningsudvikling står du i spidsen for at omsætte og implementere effektive forretningsprocesser, så de kan implementeres i it-systemerne og driften. Du vil få det samlede porteføljeansvar for boligområdet, herunder at lede og drive igangværende analyse- og udviklingsprojekter rettet mod implementeringen af boligforliget 2017.

 

Boligområdet består af en række projekter og programmer med forskellig organisatorisk forankring i styrelsen. Som porteføljeansvarlig har du det overordnede ansvar for at projekterne lykkes, samt at de indfrier de fælles, politisk fastsatte mål. Dette indebærer bl.a. skarpt fokus på projekt- og leverandørstyring, men også et tæt samarbejde med især Skattestyrelsen.

 

Du får mulighed for at udvikle din ledelseskarriere og samtidigt gøre en meningsfuld forskel i samfundets helt centrale IT-maskinrum.

 

Du bevæger dig i din dagligdag i et spændingsfelt mellem strategi, forretning, lovgivning, processer, it-understøttelse og implementering, og du omsætter din viden og dit engagement til tydelig ledelse af medarbejdere og ledere. Du får energi af at drive dine opgaver fremad og sætter pris på at lykkes med dine opgaver gennem andre.

 

Du refererer til fagdirektøren for Forretningsudvikling og får et tæt samarbejde både med de to andre underdirektører i fagdirektørområdet samt med fagdirektøren for It-udvikling og it-underdirektører, der varetager det tekniske ansvar for udviklingen. 

 

Forventninger til den kommende underdirektør

Vi lægger vægt på, at du kan:

  • levere resultater i form af projekter gennemført inden for tid, scope og økonomi

  • skabe overblik og håndtere komplekse problemstillinger

  • være en inspirerende og troværdig leder, der kan motivere og sætte klare mål   

  • udvise naturlig autoritet og gennemslagskraft   

  • navigere i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed 

  • indgå som leder i en agil leveranceorganisation med høje krav til transparens og forudsigelighed

  • skabe stærke relationer både internt og eksternt og har gode kommunikative evner 

Derudover er det afgørende, at du har erfaring med at stå i spidsen for en kompleks udviklingsprojektportefølje.

 

Forretningsudvikling dit fagområde

Miljøet i Forretningsudvikling er præget af en uformel og dynamisk atmosfære, og til daglig dyrkes det kollegiale fællesskab med fokus på trivsel og personlig udvikling. Vi har et stærkt ledelsesteam, der samarbejder på tværs af fagområdet med helheden for øje. Vi understøtter, udfordrer og trækker på hinandens kompetencer. Du får en leder, der mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og en positiv tilgang er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles. 

 

Din baggrund

Du har solid erfaring med strategisk ledelse og gerne fra lignende udviklingsfunktioner med ansvar for større udviklingsopgaver. Det vil også være en styrke, hvis du har erfaring med ledelse af ledere i en kompleks organisation.

 

Desuden er det en fordel, hvis du har indsigt i it-området, procesarbejde og gennemførelsen af større forandringsprojekter.

 

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen arbejder vi agilt og derfor er erfaring med agil it-udvikling og kendskab til SAFe-rammeværket i relation til store it-projekter også en fordel. Endelig er det en fordel, hvis du har erfaring med lovforenklingsarbejde i relation til it-udviklingsprojekter.

 

Som leder er du synlig og inspirerende, du sætter klare mål og kan drive dit område fremad på en motiverende facon. Vi lægger vægt på, at du kan skabe overblik, håndtere komplekse problemstillinger, og at du kan balancere hensyn til transparens i projekternes fremdrift, med de agile principper om uddelegering af ansvar. Endeligt har du politisk tæft og kan navigere og trives i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed.

 

Som person er du godt forankret, og du håndterer de udfordringer, du møder, med personligt overskud.

 

Løn, ansættelsesvilkår og tiltrædelse

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 2, svarende til lønramme 38. Stillingen forventes besat på åremål. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.  

 

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.  

 

Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg og Nybrovej 116, 2800 Kgs. Lyngby.  

 

Ansøgning

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 8. august 2021. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 32 og 2. samtaler i uge 33.

 

I forbindelse med 2. samtale vil der være en test, hvor vi samarbejder med konsulentfirmaet Mercuri Urval A/S, og vi vil evt. gøre brug af en faglig case.

 

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Niels Zachariassen på telefon 72388912.

 

Tiltrædelse den 1. oktober 2021 eller snarest muligt.   

 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Adresse 1
Osvald Helmuths Vej 4
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-06-2021
Udløber
08-08-2021
Kviknummer
LJA-82192548
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Ledelse, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Adresse
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-06-2021
Ansøgningsfrist
08-08-2021
Kviknummer
LJA-82192548
Jobtype
Fuldtid
Kategori
IT, web og teknologi, Ledelse, Strategi og udvikling
Beliggenhed