Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underdirektør til Danmarks største indtægtsregnskab i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen

Horsens, Østjylland

Indrykket
17-02-2021

Har du mod på at stå i spidsen for en udfordrende og kompleks, men vigtig samfundsopgave? Så har vi et karrierejob for dig, der er kompetent og motiveret til at gå forrest i arbejdet med at styrke regnskabsaflæggelsen og sikre et korrekt indtægtsregnskab i staten. Vi søger en stærk underdirektør til afdelingen Regnskab 38 i Økonomi i Skattestyrelsen. Du skal kunne videreformidle komplicerede regnskabsmæssige problemstillinger og levere fokuserede beslutningsgrundlag samtidig med, at du sætter retningen for afdelingens opgaveløsning. Du får mulighed for at arbejde tæt på Skattestyrelsens topledelse og bliver en aktiv sparringspartner for Skattestyrelsens økonomidirektør.

Din nye afdeling:  Regnskab 38

Du får ansvar for afdelingen Regnskab 38, der foruden dig som underdirektør består af fire kontorchefer, en funktionsleder og i alt ca. 65 medarbejdere. Du vil referere direkte til økonomidirektøren og blive et aktivt medlem af økonomidirektørens ledergruppe.

Afdelingens vigtigste opgave er at sikre, at statens indtægtsregnskab for Finanslovens 38, Skatter og Afgifter aflægges korrekt. Der er tale om et regnskab i størrelsesordenen 1.000 milliarder kroner hvert år. Processen for regnskabsaflæggelsen har i de seneste år været inde i en positiv udvikling. Det er således væsentligt, at der også fremadrettet stræbes efter, at Skattestyrelsen i stadigt højere grad kan leve op til de højeste faglige standarder for at sikre korrekte regnskaber. 

Du vil få ansvaret for følgende centrale opgaver:

  • Rammesætning af regnskabsopgaven og aflæggelse af årsregnskab for statens indtægtsregnskab for Finanslovens 38, herunder aflæggelse af perioderegnskaber og månedlig rapportering

  • Fastsætte og beskrive anvendt regnskabspraksis, herunder anvendte periodiseringsprincipper mv.

  • Fastsætte rammerne for regnskabsaflæggelse over for EU, herunder udarbejde vejledninger og beregninger mv.

  • Monitorering af ind- og udbetalinger og ind- og udbetalingsmønstre samt igangsættelse og udvikling af modeller for dataanalyse på regnskabs- og ind- og udbetalingsområdet

  • Igangsættelse og understøtte projekter og større opgaver for at udvikle forretningsgange og systemunderstøttelse på regnskabsområdet, inklusiv de store it-udviklingsprogrammer på Skatteministeriets område

 

Ledelse med fokus på forretningsudvikling og regnskab

Du vil løbende skulle afrapportere til Skattestyrelsens direktion om den regnskabsmæssige udvikling, ligesom du vil have ansvar for samarbejdet med og leverancer til eksterne parter, herunder Skatteministeriets departementet, andre styrelser både i og uden for Skatteministeriet, Rigsrevisionen mv. Skatteministeriet står desuden overfor at skulle udvikle en række it-systemer, og her vil de regnskabsfaglige input fra dig og din afdeling være helt centrale.

Du kommer til at arbejde tæt på Skattestyrelsens topledelse, ikke mindst Skattestyrelsens økonomidirektør, som du vil have en tæt dialog og sparring med.

Vores kommende underdirektør er faglig stærk og en dygtig leder

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, og du kan have kombineret din videregående uddannelse med fx en HD i Regnskab og Økonomistyring eller tilsvarende. Det er nødvendigt, at du har solid erfaring med personaleledelse, og det er et ekstra plus, hvis du har erfaring med ledelse af ledere og skatteområdet. Det afgørende for os er imidlertid, at du er engageret i underdirektøropgaven og formår at sætte retning og lede en gruppe selvstændige og motiverede ledere i en specialiseret afdeling. Herudover vil ledelsesuddannelse være en fordel. Det er desuden vigtigt, at du har:

  • Væsentlig ledelseserfaring med gode resultater 

  • Regnskabserfaring, herunder indsigt i statens regnskabsregler eller forudsætninger for hurtigt at tilegne dig dette  

  • Vilje og evne til at skabe resultater og forbedringer

  • Stor analytisk kapacitet, som du evner at bruge i praksis

  • Høj grad af selvstændighed, ansvarsfølelse og robusthed

  • En sikker hånd i forhold til at sikre gode og rettidige leverancer fra afdelingen

  • Stor forståelse for regnskabets interessenter og stærke samarbejdsevner 

 

Vi kan tilbyde:

  • En udviklende opgave, hvor du får ansvaret for et bredt og komplekst område i Skattestyrelsen

  • Mulighed for at sætte afgørende aftryk på regnskabsdelen i udviklingen af nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen over de næste mange år

  • Faglige og ledelsesmæssige udfordringer i et professionelt, kreativt og dynamisk miljø i en organisation med en ambitiøs dagsorden

  • En levende og travl arbejdsplads, hvor arbejdsdagen er fyldt af samarbejde med dygtige og fagligt stærke medarbejdere og chefer, og hvor humor, dedikation og ambitioner er en naturlig del af hverdagen

 

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket søg stillingen senest 24. februar 2021.

Vi har planlagt at holde første runde virtuelle samtaler den 4. marts 2021. Hvis du går videre, skal du sætte tid af til en personlighedsanalyse og en logisk test i uge 10. Vi samarbejder med konsulentfirmaet Mercuri Urval A/S vedr. tests. Der vil efterfølgende blive afholdt både en anden og en tredje samtale.

Yderligere oplysninger omkring stillingen og rekrutteringsforløbet kan fås ved kontakt til økonomidirektør Thomas Lund Kristensen på tlf.: 28 14 02 56 eller konstitueret underdirektør Martin Klindt Kofoed på tlf.: 26 18 70 81. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 2, svarende til lønramme 38. Stillingen forventes besat på åremål.

I stillingen må forventes løbende rejseaktivitet til Skattestyrelsens øvrige afdelinger mv.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Grønlandsvej 5, 8700 Horsens. Tiltrædelse pr. 1. maj 2021 eller snarest derefter.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest og referencer. Du skal være indstillet på, at ansættelse eventuel sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

Skattestyrelsen

Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden  

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere. 

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skattestyrelsen

Adresse 1
Grønlandsvej 5
8700 Horsens
Danmark
Adresse 2
Grønlandsvej 5
8700 Horsens
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-02-2021
Udløber
24-02-2021
Kviknummer
LJA-81728922
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skattestyrelsen

Adresse
Grønlandsvej 5
8700
Horsens
Danmark
Praktisk information
Indrykket
17-02-2021
Ansøgningsfrist
24-02-2021
Kviknummer
LJA-81728922
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed