Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingsorienterede AC'ere

Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-10-2021

Er du i starten af din karriere, fagligt ambitiøs og sulten efter at dygtiggøre dig? Har du lyst til at arbejde med ledelsessupport, data, økonomistyring eller formidling? Og kan du lide at samarbejde på tværs og med mange forskellige kollegaer? Så er du måske en af de nye kollegaer, vi søger.

 

De administrative afdelinger på Københavns Professionshøjskole (KP) arbejder med at styrke rammerne for fremragende undervisning. Det gør vi i et tæt samarbejde med uddannelserne gennem en helhedsorienteret tilgang baseret på effektiv og sikker drift, enkle løsninger og høj faglighed. Vi søger lige nu 4 ACere med lyst til at arbejde med ledelsessupport og strategiske projekter. 

 

Hos os vil du få mulighed for at udvikle dig indenfor et bredt spænd af opgaver. I takt med at dit kendskab til vores store uddannelsesorganisation øges, vil du efter 1-2 år kunne skifte til et andet spændende arbejdsområde, hvis du har lyst til det. I dialog med din nærmeste leder vil du aftale din videre karrierevej i KP. Vi vægter kollegasparring og din udvikling højt, og du vil få en mentor, som kan hjælpe dig med at komme godt ind i din nye stilling.

 

Om jobbet

Du vil skulle varetage opgaver så som:

  • Ledelsessupport, bl.a. sparringspartner i forhold til f.eks. økonomi, forberedelse af møder og udarbejdelse af kommunikation til samarbejdspartnere mv.

  • Indgå i tværgående projekter og indsatser rettet mod studerende eller medarbejdere

  • Udarbejdelse af analyser på baggrund af økonomi- og sektordata

  • Udarbejdelse af indstillinger, business cases for nye ideer og afrapportering til ledelsen

  • Formidling af analyseresultater så de kan understøtte politiske og forretningsmæssige beslutninger.

 

De ledige stillinger er i vores afdelinger i Ressourceområdet, der arbejder med Økonomi, Studieservice, Facility Management samt Ledelses- og Kommunikationsafdelingen. KPs administrative områder indeholder desuden HR, Bibliotek og IT samt flere administrative sekretariater, der er tæt knyttet til vores uddannelser.

 

Tyngden i dine opgaver vil afspejle den afdeling, du starter i, samt din personlige og faglige profil.

 

Vi har fokus på og giver rum til faglig udvikling, og vi arbejder agilt og sparrer med hinanden i forhold til opgaveløsningen. I dagligdagen er der mulighed for en stor grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, og vi holder en uformel omgangstone.

 

Om dig 

For at lykkes i stillingen, skal du have lyst til at samarbejde med medarbejdere og ledere i forskellige dele og på forskellige niveauer i organisationen.

 

Vi lægger vægt på, at du

  • brænder for at tilegne dig brede kompetencer inden for ledelsessupport

  • har stor lyst til at dygtiggøre dig i en stor kompleks organisation

  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner og holder af at samarbejde med alle niveauer i organisationen

  • har analytisk flair og gerne god talforståelse

  • er initiativrig, imødekommende og nysgerrig

  • har en relevant videregående uddannelse inden for f.eks. samfundsvidenskab eller økonomi.

 

Du kan være nyuddannet eller have nogle års erhvervserfaring. Du kan se dig selv arbejde i flere forskellige afdelinger, hvor ledelsesstøtte er fællesnævneren. Vigtigst af alt er, at du brænder for at udvikle dig og prøve kræfter med at arbejde med forskellige typer af opgaver og i forskellige dele af det administrative område.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Vi forventer, at du kan starte senest den 1. januar 2022. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du vil blive indplaceret som fuldmægtig og have fleksibel arbejdstid.

 

Det primære arbejdssted er Campus Carlsberg, København V, men der vil også være aktiviteter på KPs øvrige adresser på bl.a. Nørrebro, Frederiksberg og Hillerød.  

  

Vil du vide mere?

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning Fælles om fremragende undervisning på www.kp.dk. Se også KPs film "Er det dig?"

 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte HR-udviklingskonsulent Pia Møller på telefon 2429 6303.

 

Interesseret? 

Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser senest torsdag den 4. november 2021.

 

Vi screener ansøgninger løbende og forventer at holde samtaler (evt. med en case) i ugerne 46-47. 

 

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

 

Ansøgningsfrist

04-11-2021

 

Tiltrædelsesdato

01-01-2022

 

Kategori

Administration

 

Arbejdssted

København

 

Hjemmeside

https://www.kp.dk

 

Kontakt

Pia Møller

HR-udviklingskonsulent

E-mail

2429 6303

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg

Adresse 1
Humletorvet 3
1799 København V
Danmark
Web
Adresse 2
Humletorvet 3
1799 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-10-2021
Udløber
04-11-2021
Kviknummer
LJA-82816638
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg

Adresse
Humletorvet 3
1799
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-10-2021
Ansøgningsfrist
04-11-2021
Kviknummer
LJA-82816638
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Strategi og udvikling
Beliggenhed