Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingschef/direktør for CSR og bæredygtighed på Femern-projektet

Femern A/S

København, Storkøbenhavn

Indrykket
27-02-2020

Fagafdelingerne i Femern A/S arbejder målrettet med CSR og bæredygtighed på højt niveau i forhold til vores mange entreprenørkontrakter og de omfattende myndighedstilladelser i både Danmark og Tyskland.

I takt med at Femern-projektet bevæger sig ind i anlægsfasen, ønsker vi at styrke det tværgående arbejde med styring, rapportering og kommunikation af vores grønne og sociale indsatsområder. Vi er ambitiøse og der er heldigvis også store forventninger til os.

Vi søger derfor en udviklingschef eller udviklingsdirektør - alt efter kandidatens profil - der i samarbejde med topledelsen i Femern A/S skal drive og videreudvikle det strategiske arbejde med CSR og bæredygtighed.

Om Femern A/S

Femern A/S er det selskab, som står for planlægningen, byggeriet og driften af Femern Bælt-tunnelen. Femern A/S er en del af den statsejede Sund & Bælt-koncern sammen med de faste forbindelser over Øresund og Storebælt.

Du kommer til at arbejde i et internationalt miljø, men vi har også en klar lokal forankring på Lolland, hvor vores største arbejdsplads ligger. Femern A/S er bygherre for tunnelen, som vi udfører i samarbejde med internationale entreprenørkonsortier og rådgivere.

Vi består af dybt engagerede medarbejdere med dansk, tysk eller anden international baggrund. Vi har kontorer i Berlin, Hamburg, Burg, Rødbyhavn og København.

Du kan læse mere om Femern A/S og om Femern Bælt-projektet på www.femern.dk.

Dine opgaver omfatter

Du vil i samarbejde med den øvrige topledelse og vores dygtige fageksperter i teknisk afdeling, myndighedsafdelingen, finansafdelingen og kommunikationsafdelingen arbejde med at drive og videreudvikle den strategiske CSR- og bæredygtighedsindsats i forhold til styring, rapportering og kommunikation af vores mål og aktiviteter i byggeriet af verdens længste sænketunnel.

Med igangsættelsen af de store fysiske anlægsaktiviteter går Femern Bælt-projektet ind i næste fase med stort fokus på løn- og arbejdsforhold, uddannelseskrav, et sikkert arbejdsmiljø, samt klima og miljøhensyn som væsentlige elementer i selskabets CSR-indsats. Det er alle sammen kerneområder for Femern A/S og fokusområder for dit arbejde.

Dine opgaver bliver helt konkret at styre og videreudvikle arbejdet med at sikre overblik og indsigt samt skabe et tydeligt beslutningsgrundlag til brug for de mange stakeholders såvel internt som eksternt. Dine opgaver omfatter bl.a. at:

  • Sikre en fortsat klar strategisk planlægning i tæt samarbejde med ledelsen

  • Understøtte en rettidig og kontinuerlig opfølgning på indsatsen

  • Understøtte en klar og kommunikérbar rapportering i bred forstand

 

Internt i organisationen kommer du til at samarbejde bredt med bl.a. ingeniørerne i teknisk afdeling om vores tilsyn med overholdelsen af kravene i de store anlægskontrakter, journalisterne i kommunikationsafdelingen om informationen til offentligheden om projektet og økonomifolkene i finansafdelingen om afrapportering i årsrapporterne. Det bliver en hovedopgave at udvikle professionelle styringsværktøjer og sikre sammenhæng i styringen.

Hvem er du?

Vi søger en udviklingschef/direktør der både har god politisk forståelse og strategisk udsyn. Du er eminent til at drive projekter i mål og kommunikere klart om resultaterne.

Du er ambitiøs, god til at samarbejde og en udpræget afslutter. Du sætter en ære i at tage ansvar og levere resultater af høj kvalitet. Du samarbejder godt på alle niveauer i og uden for organisationen.

Det er vigtigt, at du som person kan bevare et køligt overblik uanset den situation du står i.

Du har minimum 5 års erhvervserfaring med relevante opgaver. Du har talent og ambitioner for ledelse og udvikling. Uddannelsesmæssigt er du måske djøffer med teknisk indsigt eller naturvidenskabeligt uddannet med en bredere interesse for samfundsforhold og tværfaglige processer.

Du tilbydes

Som udviklingschef/direktør i Femern A/S bliver du en del af et statsejet bygherreselskab, og du får erfaring med styringsdelen af et unikt megaprojekt som Femern Bælt-forbindelsen.

Du vil opleve en organisation, der hele tiden er under forandring i takt med, at projektet udvikles, og du vil have en udfordrende og alsidig arbejdsdag med en stor kontaktflade i og uden for organisationen. En organisation som er karakteriseret ved en uformel omgangstone og engagerede medarbejdere.

Du tilbydes en lønpakke efter kvalifikationer, samt sundhedsforsikring og andre personalegoder. En vis rejseaktivitet skal påregnes.

Tjenestested er København.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Kasper Bekker på 33 41 44 12 eller kbe@femern.dk.

Upload din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:

Løbende


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Femern A/S

Adresse 1
Vestre Søgade 10
1601 København V
Danmark
Adresse 2
Vestre Søgade 10
1601 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-02-2020
Udløber
28-03-2020
Kviknummer
LJA-79535128
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Femern A/S

Adresse
Vestre Søgade 10
1601
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
27-02-2020
Ansøgningsfrist
28-03-2020
Kviknummer
LJA-79535128
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Ledelse, Strategi og udvikling
Beliggenhed