Gem annonce

Udviklingschef - Psykiatrisk Center Nordsjælland - Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-04-2021

Psykiatrisk Center Nordsjælland har fokus på at skabe værdi for patienterne og løbende udvikling af medarbejdere og organisation. Centret arbejder recoveryorienteret og er kendt for et højt fagligt niveau i behandling og pleje med et patientinddragende perspektiv. Centret søger en udviklingschef, som vil være med til at sætte mål og retning på centrets aktiviteter og som repræsenterer en helhedsorienteret og tværorganisatorisk tilgang til ledelsesopgaven. Udviklingschefen bliver del af et fagligt ambitiøst center i udvikling og en centerledelse med en demokratisk og inddragende tilgang til ledelse og samarbejde.

Opgaven

Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af universitetshospitalet Region Hovedstadens Psykiatri og varetager behandlingen af voksne med psykisk sygdom i Nordsjælland. Centret arbejder med en bred vifte af behandlingstilbud under indlæggelse og ambulant behandling herunder opsøgende og fleksible ambulante indsatser. Centret varetager desuden uddannelse, forskning og udvikling af det psykiatriske fagområde.

Som en del af centerledelsen skal udviklingschefen medvirke til at udvikle centret, udarbejde årsaftaler og omsætte de politiske og strategiske målsætninger til handling og værdi for patienterne.

Psykiatrisk Center Nordsjælland har for nyligt gennemført en reorganisering og består nu af to organisatoriske søjler en overvejende ambulant søjle og en søjle for døgnafsnit. Den nye udviklingschef udgør sammen med en klinikchef den nærmeste ledelse for døgnafsnittene inklusiv akutmodtagelsen. En aktuel og vigtig opgave er implementering af den nye organisationsstruktur med fokus på at sikre sammenhængende patientforløb og en helhedsorienteret indsats på tværs af ambulatorier og døgnafsnit.

Udviklingschefen har ansvar for:

  • At sætte mål og retning for centrets sengeafsnit, akutmodtagelsen og det mindre ældrepsykiatriske ambulatorium og bistå dem i deres daglige arbejde med at sikre effektiv og velkoordineret behandling af patienterne.

  • At patientforløb forløber effektivt og sikkert på tværs af søjler, matrikler og andre strukturer i samarbejde med centrets ledelse og medarbejdere.

  • At være med at sikre rammerne for effektiv drift, økonomistyring og prioritering af ressourcer.

  • At nå de aftalte mål og resultater til tiden gennem veltilrettelagte processer, nødvendig struktur samt styring og handling.

  • At sikre at centrets behandling tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov, inddrager pårørende og netværk og er tæt koordineret med kommunale tilbud og det nære sundhedsvæsen.

  • At understøtte centrets tværfaglige forskningsaktivitet gennem en forståelse for og formidling forsknings- og udviklingsmiljøers værdi for patientbehandlingen og centrets attraktion og image.

  • At sikre et godt udviklings- og læringsmiljø for ledere og medarbejdere og en god, tryg og velfungerende arbejdsplads.

  • At sikre konstant fokus på faglig og organisatorisk udvikling og et højt tværfagligt kompetenceniveau for alle faggrupper og medarbejdere i centret og en samtidig sikker drift.

  • At arbejde strategisk og målrettet med rekruttering af nye ledere og medarbejdere, især indenfor plejen.

 

Ledelsesopgaverne udføres på tre matrikler i Nordsjælland.

Personen

Udviklingschefen skal evne at lede i en kompleks organisation og i et center med stærke fagprofessioner samt være med til at videreudvikle en kultur båret af værdier som medindflydelse og samskabelse.

Der søges en udviklingschef, som er strategisk tænkende og visionær, og som kan fungere som bindeled mellem politiske og administrative beslutninger og den kliniske virkelighed med patienterne. Udviklingschefen skal have stærke kompetencer indenfor organisering og strukturering af processer og indenfor effektiv beslutningstagning.

Den nye udviklingschef skal fungere som rollemodel for det gode tværfaglige og tværsektorielle samspil og et velfungerende arbejdsmiljø. Udviklingschefen skal have en respektfuld kommunikationsform, der både er tydelig, og som samtidig signalerer tillid, åbenhed, lydhørhed og vilje til dialog.

Det forventes, at udviklingschefen:

  • Har en sundhedsfaglig baggrund, fx som sygeplejerske.

  • Har opnået indgående kendskab til og erfaring med ledelse i hospitalsvæsenet.

  • Har interesse i at bringe høj klinisk kvalitet ind i en løbende forbedrings- og sikkerhedskultur.

  • Har indsigt i de faglige og organisatoriske muligheder og udfordringer indenfor psykiatrien i bred forstand samt kendskab til sundhedsvæsenet generelt, herunder især hospitalsvæsenet og udviklingen af det nære sundhedsvæsen

  • Har erfaring med samarbejde på tværs af interessenter og faggrupper.

 

Se mere i stillings- og personprofilen på Psykiatrisk Center Nordsjælland og www.muusmann.com.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerchef Henrik Søltoft-Jensen, henrik.soeltoft-jensen@regionh.dk tlf. 27 62 48 35, Klinikchef Thomas Tellier thomas.tellier@regionh.dk tlf. 40 25 88 69, Udviklingschef Jacob Vagner Madsen Jacob.Vagner.Madsen@regionh.dk tlf. 20 45 29 18 eller partner i MUUSMANN A/S Mia Fruergaard tlf. 21 29 70 79.

Ansøgning

Søg stillingen på muusmann.com/stillinger.

Ansøgningsfrist: Søndag den 16. maj 2021

Tiltrædelse: Snarest muligt.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Region Hovedstadens Psykiatri

Adresse 1
Kristineberg 3
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-04-2021
Udløber
16-05-2021
Kviknummer
LJA-82030262
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Hovedstadens Psykiatri

Adresse
Kristineberg 3
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
29-04-2021
Ansøgningsfrist
16-05-2021
Kviknummer
LJA-82030262
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce