Gem annonce

Uddannelsesleder til socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg

København, Storkøbenhavn

Indrykket
25-10-2024

Københavns Professionshøjskole (KP) søger en engageret og fagligt funderet uddannelsesleder til socialrådgiveruddannelsen. Vi leder efter en person, der brænder for at sætte retning for den faglige, didaktiske og pædagogiske drift og udvikling af uddannelsen.

 

Vi går en spændende tid i møde. Ved årsskiftet flytter vi ud i et større campusmiljø på Carlsberg samtidig med, at vi på bagkant af den netop udmeldte uddannelsesreform ser frem til muligheden for at styrke socialrådgiveruddannelsen og udvikle nye og mere fleksible uddannelsesformater. Reformen er i høj grad i tråd med KPs nye strategi, hvor vi på socialrådgiveruddannelsen har særligt fokus på stærke studiefællesskaber, differentierede undervisningsformer, livslang læring og brobygning til ungdomsuddannelserne. Ambitioner der forudsætter stærke arbejdsfællesskaber og et tæt samarbejde ledelse og medarbejdere imellem.

 

Om jobbet

Vi kan tilbyde et spændende job, hvor du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i højsædet. Du vil få stor indflydelse på uddannelsens retning og arbejde med dedikerede teams og partnere fra praksisfeltet.

 

Vi søger en uddannelsesleder, der kan holde fokus på strategiske mål og samtidigt arbejde systematisk og struktureret med planlægning og daglige driftsopgaver uden at miste overblikket. Som uddannelsesleder vil du få personaleansvar for cirka 25 dygtige undervisere. Du bliver samtidig en del af et ledelsesteam, der består af tre uddannelsesledere, en forskningsleder og en institutchef, som du refererer til. Du vil spille en central rolle i samarbejdet med undervisere, forløbsansvarlige, docenter, studerende, vores administration og aftagerfeltet for at sikre, at vi leverer uddannelser af højeste kvalitet.

 

Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

  • Ledelse og facilitering af den faglige og pædagogiske udvikling

  • Sikring af en stabil og effektiv drift af uddannelsesaktiviteter på grund- og videreuddannelsen

  • Samarbejde med undervisere, forløbsansvarlige og docenter om lektionsplaner og pædagogiske tiltag

  • Inddragelse af de studerende i kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen

  • Tæt samarbejde med praksis/aftagerfeltet for at sikre relevans og kvalitet

  • Bidrag til strategisk udvikling af uddannelsen i tæt samarbejde med vores omverden og den øvrige ledelse på KP.

Vi søger dig, som:

  • har en stærk faglig baggrund, gerne med erfaring fra socialt arbejde

  • har en uddannelse på kandidat- eller masterniveau

  • har ledelseserfaring, gerne fra uddannelsessektoren

  • er passioneret omkring at skabe rammer for høj faglig kvalitet i undervisningen og uddannelsernes drift

  • er dygtig til at samarbejde på tværs af faglige miljøer og i dialog med eksterne samarbejdspartnere

  • har lyst til at lede og understøtte den daglige drift samtidig med, at du har fokus på langsigtet udvikling.

 

Om Institut for Socialrådgiveruddannelse

Institut for Socialrådgiveruddannelse har et velintegreret og omfattende forsknings- og udviklingsmiljø, der har fokus på praksisnære og professionsrettede projekter med relevans for uddannelsen og for praksis. Derudover indgår vi i et tæt samarbejde med vores videreuddannelse, der bl.a. udbyder forskellige diplomuddannelser og rekvirerede forløb på det sociale område. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor engagementet i vores kerneopgave - at uddanne dygtige socialrådgivere - er stort! Vi er en fleksibel arbejdsplads med gode og meget dygtige kolleger og et stærkt og bredt arbejdsfællesskab. Vi udbyder tre studieretninger med hver sin toning: Den klassiske studieretning, den interkulturelle/ internationale studieretning og studieretningen med fokus på tværprofessionelt samarbejde omkring tidlig indsats.

 

Om KP

Du bliver en del af KPs samlede ledelsesfællesskab. Sammen varetager vi én af velfærdssamfundets allervigtigste opgaver, hvor vi ikke blot uddanner myndige fagprofessionelle, men også er med til at præge dagsordenerne for professionerne.

 

På Københavns Professionshøjskole er ambitionen, at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som uddannelsesleder med start den 1. februar 2025.

 

Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.

 

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.

 

Vil du vide mere?

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

 

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutchef Helle Rode Johansen på tlf.: +45 51632690.

 

Interesseret?

Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 17-11-2024.

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 48 og 49. Der vil indgå personlighedstest i forbindelse med samtalerne. 

 

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

 

Jobtype:

Fastansættelse

 

Frist:

17-11-2024

 

Tiltrædelse:

1. februar 2025

 

Arbejdstid:

Fuldtid

 

Kontaktperson:

Helle Rode Johansen

Institutchef

HLJO@kp.dk

+45 51632690

 

Lokation:

Humletorvet 3, 1799 København V

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg

Adresse
Humletorvet 3
1799 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-10-2024
Udløber
17-11-2024
Kviknummer
LJA-85765566
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg

Adresse
Humletorvet 3
1799
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
25-10-2024
Ansøgningsfrist
17-11-2024
Kviknummer
LJA-85765566
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Forskning og undervisning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce