Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udbudskonsulent til Indkøbs- og Udbudsteam

Skanderborg Kommune

Skanderborg, Østjylland

Indrykket
30-04-2019

Skanderborg Kommunes Indkøbs- og Udbudsteam søger en ny kollega, der brænder for at drive indkøbs- og udbudsprocesser, også når disse bliver komplekse.

 

Skanderborg Kommunes Indkøbs- og Udbudsteam er organisatorisk placeret i staben Økonomi, Innovation og IT. Geografisk sidder vi i Skanderborg Kommunes administrationsbygning på Skanderborg Fælled (5 min. kørsel fra E45). Du vil indgå i et team med tre andre udbudskonsulenter, en e-handelsmedarbejder/controller og en indkøbschef.

 

Vi har en travl hverdag, hvor vi varetager alle facetter af udbud og drift af aftaler - samt mange andre opgaver. Den gode, men frie og humoristiske tone samt trygheden ved hinanden hersker side om side med en høj arbejdsmoral og en faglig stolthed.

 

Arbejdsområder

I arbejdet som udbudskonsulent får du mulighed for at sætte dit præg på gennemførelsen af projekter på områder med stor bevågenhed.

 

Dine primære opgaver bliver, at

 

  • gennemføre EU-udbud - fra den indledende markedsdialog til kontraktindgåelse.

  • være projektleder for - eller deltager i - EU-udbud, herunder også for Jysk Fællesindkøb.

  • udarbejde paradigmer for frivillige aftaler og implementere/drifte disse.

  • deltage i projektgrupper under Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

  • rådgive om udbudsretlige og aftaleretlige problemstillinger på tværs af organisationen.

  • implementere aftaler, varetage kontraktstyring, afholde opfølgningsmøder, kontrollere aftaleloyalitet m.v.

  • udarbejde gevinstrealiseringer.

  • indgå i arbejdet med at videreudvikle og fremtidssikre Indkøbs- og Udbudsteamets arbejdsgange og processer.

 

 

Din profil

har personlig gennemslagskraft og en opsøgende og vedholdende tilgang til opgaverne, også i en omskiftelig hverdag. Du er energisk, udadvendt og serviceminded, og du har - i kraft af din personlighed - en naturlig lyst og evne til at bidrage til Indkøbs- og Udbudsteamets trivsel og faglige udvikling.

 

Vi forventer, at du

 

  • har et relevant uddannelsesmæssigt fundament, eks. cand.merc.jur. eller cand.jur., eller anden videregående uddannelse, eventuelt kombineret med erfaring inden for offentlig konkurrenceudsættelse. Er du nyuddannet, kan du også komme i betragtning. Det er dine faglige kompetencer og din personlighed, der er vigtigst for os.

  • trives med at arbejde selvstændigt og med at arbejde med opgaver under stor bevågenhed fra såvel interne som eksterne interessenter.

  • har god analytisk sans og gode kommunikative egenskaber både skriftligt og mundtligt.

  • generelt har stærke it-kompetencer og især er fortrolig med Excel.

 

 

Ansættelse

Der tale om en fastansættelse i en fuldtidsstilling. Vi ønsker som udgangspunkt - stillingen besat pr. 1. august 2019.

 

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

 

Der vil være mulighed for videreuddannelse og personlig udvikling i stillingen.

 

Yderligere oplysninger

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Indkøbschef Chris Jacobsen på tlf. 51 82 10 30 / 87 94 70 40.

 

Ansøgningsfrist

Mandag den 3. juni 2019.

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 17. juni 2019.

 

I Skanderborg Kommune er vi et stærkt og bæredygtigt arbejdsfællesskab, hvor vi fletter vores fagligheder sammen om den fælles kerneopgave.

 

- Når mennesker møder mennesker, opstår fællesskaber, og dermed skabes grundlaget for, at vi kan skabe udvikling sammen.

Del dette job

Kontakt

Skanderborg Kommune

Adresse 1
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Danmark
Adresse 2
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-04-2019
Udløber
03-06-2019
Kviknummer
LJA-72927833
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Jura, Konsulent og rådgivning, Politik og samfund, Økonomi og regnskab
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skanderborg Kommune

Adresse
Skanderborg Fælled 1
8660
Skanderborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
30-04-2019
Ansøgningsfrist
03-06-2019
Kviknummer
LJA-72927833
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse, Jura, Konsulent og rådgivning, Politik og samfund, Økonomi og regnskab
Beliggenhed