Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udbudskonsulent til Fødevarestyrelsens indkøbssektion, Glostrup

Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen

Glostrup, Storkøbenhavn

Indrykket
13-10-2020

Brænder du for at arbejde med udbud og strategisk indkøb i en spændende organisation, hvor bæredygtighed er højt på dagsordenen? Vil du samtidig også have et spændende og udfordrende job i et engageret og fagligt uformelt miljø? Så søg denne stilling som udbudskonsulent.

 

Om jobbet

Som udbudskonsulent skal du drive og gennemføre EU-udbud, SKI-miniudbud og større konkurrenceudsættelser af indkøb i samarbejde med projektledere og brugere på tværs af hele Fødevarestyrelsen. Du kommer desuden til at fungere som konsulent for styrelsens øvrige enheder vedrørende spørgsmål om indkøb og udbud, herunder særligt rådgivning om udbudsregler og fortolkning af kontrakter.

 

Vi er ikke en stor indkøbssektion. Derfor prioriterer vi at hjælpe hinanden med de opgaver, der opstår sideløbende med længerevarende udbudsprojekter. Du får en vigtig opgave med at være med til at skabe en moderne og professionel indkøbsfunktion, som gennem samarbejde understøtter og udvikler organisationen.

 

Hvem er du?

Du har en kombineret kommerciel forretnings- og juridisk indsigt, så du er i stand til at varetage Fødevarestyrelsens overordnede indkøbsmål om at købe ind bedst, billigst og mest ansvarligt. Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks.  cand.merc.jur. eller en anden tilsvarende samfundsvidenskabelig uddannelse.

Det vil være en stor fordel, hvis du har mindst et par års erfaring med offentlige indkøb. Du formidler juridiske og kommercielle budskaber klart og præcist, ligesom du forstår organisationens indkøbsbehov i en udbudsjuridisk sammenhæng. Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst. Du er positiv samt samarbejdsbevidst i forhold til dine kolleger. Du er dygtig til at formulere dig både i skrift og tale, og du besidder et godt drive til at få ting gennemført. Det er et plus, hvis du har humor.

 

Hvem er vi?

Fødevarestyrelsen er en statslig organisation, med ca. 1.500 medarbejdere fordelt på 8 lokationer rundt om i landet samt på en række slagterier. Arbejdsstedet i denne stilling er vores hovedkontor i Glostrup, hvor vi er ca. 500 mennesker.

 

Indkøb er en del af sektionen Indkøb og betalinger. Vi er 8 medarbejdere og en sektionsleder. Vi er en sektion i rivende udvikling, der har fokus på forretningen i form af god service og en professionel tilgang til indkøb. Tonen er uformel, og vi lægger vægt på fleksible arbejdsforhold, og at det skal være sjovt at gå på arbejde. Indkøb og betalinger er organisatorisk placeret i enheden Kundeservice og forretningskommunikation som stab under direktøren. Vi er ansvarlige for hele Fødevarestyrelsens samlede indkøb, udbud og kontrakter, herunder fx IT, laboratorieudstyr, kommunikationskampagner og meget andet. Udover indkøbsmål om at købe bedst, billigst og ansvarligt ind, har vi et mål om at købe mere bæredygtigt og fortsat at kunne levere budgetmæssige besparelser til gavn for organisationen.

 

Hvad tilbyder vi dig?

  • Vi tilbyder dig et job i et fagligt spændende og udfordrende miljø med fokus på kvalitet, udvikling og høj faglighed.

  • Du får mulighed for at blive kompetenceudviklet gennem kurser og netværk.

  • Et job, hvor du i høj grad får mulighed for at præge indhold og ansvar.

  • Fleksible arbejdsforhold, hvor vi stræber efter en god balance mellem arbejde og privatliv, sparring og en uformel omgangstone med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdsopgaverne.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter AC-overenskomsten for akademikere i staten. Hvis man har de rette kvalifikationer kan man blive impliceret som specialkonsulent.   Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

 

Vi forventer, at du kan begynde til januar 2021. Arbejdsstedet er Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup. Vi ligger meget tæt på Glostrup Station.

 

Vil du gerne vide mere?

Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Simon Høtoft Nielsen på tlf. 72 27 66 05, hvis du gerne vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål.

 

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på www.mfvm.dk/job senest den 8. november 2020.

 

Vi forventer at holde samtaler den 19. november og 23. november 2020.

 

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Ansøgningsfrist:

08-11-2020

Arbejdssted:

Kundeservice og forretningskommunikation

 

Hjemmeside:

www.foedevarestyrelsen.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen

Adresse 1
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Danmark
Adresse 2
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-10-2020
Udløber
08-11-2020
Kviknummer
LJA-81267362
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Handel, indkøb og transport, Konsulent og rådgivning, Miljø og energi, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen

Adresse
Stationsparken 31-33
2600
Glostrup
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-10-2020
Ansøgningsfrist
08-11-2020
Kviknummer
LJA-81267362
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Handel, indkøb og transport, Konsulent og rådgivning, Miljø og energi, Strategi og udvikling
Beliggenhed