Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udbudskonsulent til Fødevarestyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen

Glostrup, Storkøbenhavn

Indrykket
16-08-2022

Brænder du for at arbejde med udbud, og kan du kombinere det udbudsjuridiske med godt købmandskab? Vil du samtidig også have et spændende, selvstændigt og udfordrende job i et engageret og fagligt miljø? Så søg stillingen!

Om jobbet

Du får en spændende dagligdag, der spænder bredt fra mindre opgaver til større EU-udbud. Afhængig af din erfaring vil du vil blive ansvarlig for hele udbudsprocessen fra udfærdigelse af udbudsmateriale til den tildelte kontrakt er underskrevet. Du kan få masser af sparring med dine kompetente kolleger, din leder og vil selvstændigt kunne planlægge dine projekter.

Dine primære arbejdsopgaver består i at:

  • styre og gennemføre forskellige udbudsforretninger, SKI-tildelinger, EU-udbud, tilbudsindhentninger inden for varer, IT og tjenesteydelser
  • skabe juridisk og kommerciel sammenhæng og konsistens i udbudsmaterialet i samarbejde med andre enheder i Fødevarestyrelsen
  • udarbejde udbudsmaterialer og kontrakter samt udbudsjuridisk kvalitetssikring af kravspecifikationer
  • rådgive og give sparring om udbudsretlige og kontraktretlige spørgsmål til resten af Fødevarestyrelsen
  • sikre indgåelse af attraktive kontrakter på baggrund af dialog med markedet og brugere, så de understøtter Fødevarestyrelsens mål og indkøbsbehov
  • Ad hoc kontraktstyring, grønne indkøb og andre diverse opgaver

Hvad tilbyder vi dig?

I Fødevarestyrelsen arbejder vi for føden, fødevaresikkerheden og dyrevelfærden. Vi har et mål om at blive en af Danmarks bedste offentlige arbejdspladser.

Vi er ikke Danmarks største indkøbs- og udbudsafdeling, men til gengæld får du hos os mulighed for at arbejde med mange forskellige udbuds-og kontrakts relaterede opgaver og bliver en del af et energisk udbudsteam. Vi vægter samarbejde og fleksibilitet højt og har en uformel omgangstone det skal være sjovt at gå på arbejde!

Et job, hvor du i høj grad får mulighed for at præge indholdet, tilrettelægge arbejdsopgaverne og tage ansvar.

Vi arbejder selvfølgeligt hybridt med mulighed for hjemmearbejde.

Du får mulighed for at blive kompetenceudviklet gennem kurser og netværk både eksternt og internt i Fødevarestyrelsen.

Hvem er du?

Du har en videregående uddannelse som fx. cand.merc.jur. eller en anden relevant samfundsvidenskabelig uddannelse. Alternativt har du flere års erfaring fra en lignende stilling.

Du udviser ansvar for din udvikling og er proaktiv i din videndeling og sparring med kolleger.

Du formidler juridiske og kommercielle budskaber klart og præcist, ligesom du forstår organisationens indkøbsbehov i en udbudsjuridisk sammenhæng. Du er positiv og samarbejdsbevidst i forhold til dine kolleger. Du er dygtig til at formulere dig både i skrift og tale, og du besidder et godt drive til at få ting gennemført og til tiden.

Hvem er vi?

Fødevarestyrelsen hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi er ca. 1800 medarbejdere fordelt på 8 lokationer rundt om i landet samt på en række slagterier. Dit arbejdssted bliver på vores hovedkontor i Glostrup, hvor vi er ca. 650 mennesker.

Vi er en indkøbssektion i rivende udvikling med fokus på forretningen i form af god service og en professionel tilgang til indkøb, udbud og kontrakter. Tonen er uformel og vi lægger vægt på fleksible arbejdsforhold.  Udover indkøbsmål om at købe bedst, billigst og ansvarligt ind, har vi ambitiøse mål om at købe mere bæredygtigt og grønt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på gennemsnitligt 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende AC-overenskomst for akademikere i staten og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup - tæt på Glostrup Station.

Vi ønsker, at du begynder senest den 1. november 2022.

Din ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og andet relevant materiale online i vort rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 8. september 2022. 

Vi forventer at holde samtaler i uge 37/38.

Vil du gerne vide mere?

Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Simon Høtoft Nielsen på tlf. 72 27 66 05, hvis du gerne vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål generelt.

Du kan læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.   

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi arbejder for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sikre fødevarer og sunde dyr. Vi står bl.a. bag de velkendte smiley-kontroller i cafeer og restauranter, holder øje med dyrenes sundhed og velfærd og har ansvaret for de officielle kostråd til befolkningen. Vi er i alt ca. 1800 medarbejdere og tæller alt fra jurister, dyrlæger og it-specialister over tilsynsførende, laboranter og kontoransatte fordelt over hele landet. Mindst én ting har vi til fælles: Vi arbejder for føden.

Læs mere på www.fvst.dk/job

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen

Adresse 1
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-08-2022
Udløber
08-09-2022
Kviknummer
LJA-83936880
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen

Adresse
Stationsparken 31-33
2600
Glostrup
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-08-2022
Ansøgningsfrist
08-09-2022
Kviknummer
LJA-83936880
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed