Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udbudskonsulent (Category Manager) til Strategisk Indkøb i Region Midtjylland, Aarhus

Region Midtjylland

Aarhus, Østjylland

Indrykket
07-02-2025

Denne stilling giver dig mulighed for at arbejde med værdifulde og bæredygtige indkøb og udbud til gavn for patienter, medarbejdere og miljøet på en af Danmarks største offentlige arbejdspladser. Du kan samtidig være med til at sætte dit eget præg på strategien.

 

Vil du gerne arbejde med ovenstående, vil du passe godt ind i vores sektion Strategisk Indkøb, hvor vi søger en ny kollega til at gennemføre offentlige udbud med ansvar for egen kategori.

 

Du vil blive en del af Strategisk Indkøb i afdelingen Indkøb & Medicoteknik, som er den regionale fællesfunktion inden for både indkøb, logistik og medicoteknik i Region Midtjylland. Region Midtjylland køber årligt varer og tjenesteydelser for ca. 8 mia. kr., og det er vigtigt, at vi køber ansvarligt ind. I Strategisk Indkøb arbejder vi for at få mest mulig sundhed for pengene samtidig med, vi tager størst mulig hensyn til miljøet uden at gå på kompromis med behandlingskvaliteten.

 

Hos os vil du få mulighed for at forme fremtidens sundhedsvæsen gennem effektive og kvalitetsbevidste indkøb i tæt samspil med læger, sygeplejersker og andre dedikerede eksperter.

 

Arbejdsområde og ansvar

Du vil få det fulde ansvar for en eller flere kategorier af betydelig størrelse, som du selvstændigt vil udvikle, drive og optimere. Du får mulighed for at lægge det strategiske fundament i dine kategorier og medvirke til at skabe rammerne for effektive udbud og indkøb af varer og tjenesteydelser.

 

En bærende del af dit arbejde vil bestå i at drive udbudsprocesser inden for dine kategorier i tæt samarbejde med højt specialiserede brugergrupper, som bl.a. består af kliniske fagfolk fra regionens hospitaler og indkøbs- og lagerfunktioner samt øvrige brugere/eksperter, som ikke nødvendigvis kender til udbud. Det er afgørende, at du kan lide at arbejde sammen med mennesker og vil dialogen med de forskellige fagligheder, som du skal arbejde sammen med.

 

Du skal være i stand til at træffe balancerede forretningsmæssige beslutninger, hvor du sikrer tilfredse slutbrugere og overholdelse af lovgivningen, samtidig med at du sikrer det gode købmandsskab og derigennem skaber økonomiske resultater til fordel for mere sundhed. Du ser selvfølgelig muligheden i enhver modgang og har fokus på detaljen. Samtidig har du både drivkraft og gåpåmod til at levere udbud og projekter af høj kvalitet også når det skal gå stærkt.

 

Teamet

Du får en unik mulighed for at indgå i et helt fantastisk team af 13 højt specialiserede udbudskonsulenter/Category Managers med solid erfaring og meget stærke kompetencer inden for EU-udbud og indkøbsprojekter. Teamet består også af syv Category Controllers, fem udbudsjurister og også to konsulenter til at støtte og vejlede dig omkring det sundhedsfaglige aspekt af rollen.

 

Dine opgaver

  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af EU-udbud samt ansvar for de kommercielle og strategiske aspekter af processen

  • Projektledelse med ansvar for samarbejdet med brugergrupper og overholdelse af tidsplaner

  • Ansvar for tid, ressourcer og leverancer i udbudsprocessen

  • Udarbejdelse af kontrakter og samarbejdsaftaler

  • Udarbejdelse af behovs- og markedsanalyser

  • Implementering og markedsføring af aftaler internt i Region Midtjylland

Kvalifikationer

  • Relevant sundhedsfaglig eller merkantil uddannelse

  • Gerne 1-3 års erfaring med EU-udbud

  • Gerne erfaring med forskellige udbudsområder, herunder særligt det medicotekniske område

  • Gode samarbejdsevner overfor brugere og andre interessenter, herunder evne til at skabe netværk og kommunikere med forskellige faggrupper

  • Evne til at yde kompetent rådgivning overfor brugere og interessenter

  • I stand til at have flere udbud/projekter kørende samtidig

  • Struktureret og metodisk tilgang til opgaver

  • God gennemslagskraft også under pres

  • Evne til at koordinere, planlægge og have overblik

  • Initiativrig, engageret og med en ansvarsbevidst tilgang til opgaverne

Vi tilbyder

Du kommer til at arbejde et sted med mange spændende og varierede opgaver, dygtige kolleger og samarbejdspartnere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

 

Humor, trivsel og en uformel kultur vægtes højt på vores arbejdsplads. Det samme gør fleksibilitet, hvorfor der er en flekstidsordning, som gør det lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen. Der er også mulighed for at aftale hjemmearbejde.

 

Derudover tilbyder vi en god pensionsordning og et sundhedsudvalg, der løbende arrangerer forskellige sociale aktiviteter.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N.

 

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer inklusiv betalt frokostpause og med flekstidsordning.

 

Ansættelsen sker med reference til områdelederen for teamet af Category Managers.

 

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.

 

Det tilstræbes, at ansættelsen finder sted snarest muligt eller pr. 1. maj 2025.

 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

  • Områdeleder Kristina Aadal Lund

         Tlf. 4028 6082 / Mail Kristina.Aadal.Lund@rm.dk  

 

1. samtalerunde afholdes torsdag den 13. marts 2025, og en eventuel 2. samtalerunde afholdes mandag den 17. marts 2025.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er onsdag den 5. marts 2025.

 

Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem. Vælg det anførte link for at søge stillingen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Region Midtjylland

Adresse 1
Olof Palmes Alle 15
8200 Aarhus N
Danmark
Tlf
23841317
Adresse 2
Olof Palmes Alle 34
8200 Aarhus N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-02-2025
Udløber
05-03-2025
Kviknummer
LJA-85938935
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Salg og markedsføring, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Midtjylland

Adresse
Olof Palmes Alle 34
8200
Aarhus N
Danmark
Tlf: 23841317
Praktisk information
Indrykket
07-02-2025
Ansøgningsfrist
05-03-2025
Kviknummer
LJA-85938935
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Salg og markedsføring, Sundhed
Beliggenhed