Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udbudsjurist til Klima, Energi- og Forsyningsministeriets Koncernindkøb

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-05-2022

Vil du være en del af et ministerie, hvor klimaet står øverst på dagsorden? Vil du bidrage til at sikre råderummet til den grønne omstilling? I koncernindkøb skal vi sikre effektive, grønne og professionelle indkøb.

I koncernindkøb leverer vi professionel juridisk og kommerciel rådgivning. Vi varetager fælles udbud på tværs af ministeriet og yder konkret udbudsbistand til ministeriets 8 institutioner. Vi understøtter ministeriet med kontraktstyring og kontraktrådgivning, og vi bidrager med indkøbsanalyser og vejleder i brugen af både statslige indkøbsaftaler og SKI-aftaler.

Vi deltager i tværoffentlige fora for indkøb, herunder det statslige arbejde med grønne indkøb og fremme af regeringens grønne indkøbsstrategi.

Som udbudsjurist i Energi- Forsynings- og Klimaministeriet vil du kunne komme til at beskæftige dig med indkøb inden for områder som energibesparelser, klimahåndtering, aktiviteter i Arktis samt IT-og data-infrastruktur, du kommer med andre ord, godt rundt i maskinrummet for den grønne omstilling.

Dine opgaver:

Din primære opgave er sammen med dine kollegaer i indkøbsfunktionen at yde juridisk sparring og rådgivning til ministeriets institutioner om indkøb og kontrakter.

Dine opgaver vil være:

  • Konkret juridisk og kommerciel bistand til ministeriets institutioner i forbindelse med lokale indkøb og udbud
  • Tovholder for udbudsprocessen i ministeriet herunder markedsafdækning, leverandørdialog mv.
  • Udarbejde indkøbsanalyser og bidrage med beslutningsoplæg til ministeriets ledelsesfora om blandt andet mulige effektiviseringer af indkøb og tiltag til øget compliance.

Gennem din opgavevaretagelse skal du bidrage til at udbrede bedste praksis inden for indkøb og udbud i ministeriet. Sammen med dine kollegaer understøtter du den fortsatte udvikling af effektive, grønne og professionelle indkøb i ministeriet.

Om dig

Du har en juridisk uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur. Du har erfaring med offentligt indkøb, it-ret, kontrakter og rådgivning, men dette er ikke et krav. Derudover kan du genkende dig selv i følgende:

  • Du er selvstændig og struktureret i din tilgang til din opgaveløsning og formår at sætte retning på egne opgaver
  • Du har en pragmatisk tilgang i din juridisk faglige rådgivning og sætter en ære i at se muligheder frem for begrænsninger
  • Du er god til at tænke i helheder og trives med at have mange forskellige opgaver

Vi forventer at du har organisatorisk og strategisk tæft og kan begå dig på alle niveauer i en organisation og at du trives med samarbejde. Det er en selvfølgelighed at du skriver ubesværet om kompliceret stof på en letforståelig måde.

Vi tilbyder

Vi er et stærkt fagligt team af 7 personer, som i dag består af to udbudsjurister, en contract manager, en grøn indkøber, en koncernindkøber samt en funktionsleder som også er koncernindkøbschef. Fælles for os er, at vi værdsætter hinandens styrker og brænder for at yde professionel rådgivning. Vi har en uformel omgangstone og vægter fællesskabet højt i hverdagen.

Teamet hjælper hele ministerområdet og er organisatorisk en del af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE). SDFE er en drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt. SDFE fokuserer særligt på mulighederne for at sætte data i spil i forhold til den grønne omstilling af det danske samfund. Det er styrelsens mål at identificere og modne nye måder at dataunderstøtte klimaindsatsen.

Vi har spændende og udviklende opgaver i et engageret og velfungerende team med fokus på videndeling og samarbejde på tværs. Vi giver dig en grundig oplæring, og du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt både gennem opgaverne, kurser og faglige netværk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som AC-fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Tiltrædelse 1. august 2022 eller snarest muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Sara Facklamm på telefon 2342 8143 eller koncernindkøbschef Michelle Priess på telefon 6139 5166.

Ansøgning

Du søger stillingen online via linket "SØG JOB". Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 29. maj 2022. Samtaler forventes afholdt den 8. og 13. juni 2022.

Ansøgningsfrist: 29-05-2022

Arbejdssted: København NV

Hjemmeside: http://sdfe.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Adresse 1
Rentemestervej 8
2400 København NV
Danmark
Adresse 2
NULL
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-05-2022
Udløber
29-05-2022
Kviknummer
LJA-83605575
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Adresse
Rentemestervej 8
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
12-05-2022
Ansøgningsfrist
29-05-2022
Kviknummer
LJA-83605575
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed