Movia

Movia,

København
10-04-2017

Udbuds- og kontraktchef til Movia

Kontakt

Movia

Gammel Køge Landevej 3
2500
Valby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
10-04-2017
Udløber:
30-04-2017
Kviknummer:
329655386
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Jura
Stillingsbetegnelse:
Kontraktchef
Erfaringer - I højere grad:
Ledelse
Sprog:
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du spille en central rolle som udbuds- og kontraktchef for Movia og være med til at fremme den kollektive trafik i Østdanmark? Kunne du tænke dig at få ansvar for udbud af bustrafik og flextrafik, samt stå i spidsen for at styrke og udvikle samarbejdet med Movias operatører?

 

Få en lederrolle i Danmarks største trafikselskab

Movia er et fælleskommunalt selskab, der har til opgave at rådgive kommuner og regioner om kollektiv trafik samt planlægge og udbyde den på deres vegne. Movias opgave er at gøre den kollektive transport mere attraktiv for borgerne og øge mobiliteten i samfundet. Med Movias forretningsplan skabes en mere udviklingsorienteret virksomhed, som proaktivt bidrager til helhedsløsninger for kommuner og regioner. Det skal bl.a. ske gennem effektive og nyskabende transportløsninger, der kan understøtte erhvervs og byudvikling.

 

Movias udbud- og kontraktområde er ansvarlig for udbud af bus- og flextrafik og kontraktindgåelse med valgte operatører. Vi søger en udbuds- og kontraktchef, der indgår i virksomhedens samlede ledergruppe og refererer til forretningschefen for Trafik og Planlægning.

 

Udvikle fremtidens kontrakter 

Movia er på vej ind i en periode med mange ændringer af bustrafikken, som betyder et øget behov for samarbejde med operatørerne og en større agilitet i driften. Desuden er miljødagsordenen meget aktuel hos kommuner og regioner, som i stigende grad ønsker en grøn omstilling i busdriften.

 

Som udbuds- og kontraktchef er din hovedopgave at sikre, at kommuner og regioner får mest mulig bus- og flextrafik for pengene, samt at der sikres et konkurrencepræget og attraktivt marked for operatørerne. Det sikres gennem løbende udvikling af kontrakterne og et godt samarbejde med Movias 18 private busoperatører, som kører de 445 buslinjer på Sjælland og Øerne, og en række større og mindre operatører på flextrafikområdet. Som udbuds- og kontraktchef er du ansvarlig for:

 

  • At sikre at operatørerne har produkter af høj kvalitet, og at det er attraktivt for dem at byde på Movias busruter.

  • Udbud af bustrafik og flextrafik kontraktafdelingen har både ansvaret for offentlige udbud og udbud efter forhandling med operatørerne.  

  • Løbende udvikling af kontrakterne igennem inddragelse af operatørernes viden og kompetencer, andre brancher samt nationalt og internationalt samarbejde.

  • At bidrage til at sikre et stabilt kommercielt operatørmarked.

 

 

Et andet ansvarsområde er forhandling og indgåelse af kontrakter med Movias operatører samt styrke og udvikle samarbejdet med dem på en lang række opgaver og projekter.

 

Indtag en nøglerolle med stor indflydelse

Du kan se frem til en særdeles udfordrende stilling med en betydelig berøringsflade internt i Movia og til Movias operatører samt interessenter på området. Du får direkte ledelsesansvar for ca. 9 medarbejdere.

 

Udbuds- og kontraktchef med gode samarbejds- og lederevner, relationsskabende og en positiv indstilling

 

  • Du har en relevant akademisk baggrund som fx. cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende og solid erfaring med udbud og kontrakter.

  • Du har ledelseserfaring og er vant til at indgå som faglig sparringspartner for dine medarbejdere.

  • Det er en klar fordel, hvis du er vant til at navigere i en politisk styret organisation,

  • Du er udadvendt og du formulerer dig på et højt niveau både skriftligt og mundtligt. 

  • Du er god til at samarbejde kan agere som integrator for både egne og tværgående opgaver i Movia

  • Du kan forstå og udfordre de kommercielle markeder for bus- og flextrafikoperatører

 

 

Som leder udøver du strategisk faglig ledelse og formidler ubesværet beslutninger på tværs af organisationen. Du leder gennem dine medarbejdere og via en åben og dialogbaseret ledelsesstil, etablerer og fastholder du stærke relationer både internt og eksternt. Som person er du robust, og du står ved dine beslutninger. Desuden er du på den ene side driftsorienteret med fokus på her-og-nu problemstillinger og samtidig, er du i stand til at planlægge på den lidt længere bane samt udvikle og omsætte strategier til handlingsplaner.

 

Er du interesseret?  

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt forretningschef Per Gellert på telefon 36 13 15 80 eller mail peg@moviatrafik.dk eller HR-chef Thomas Damgaard på telefon 36 13 15 00 eller mail td@moviatrafik.dk

 

Løn

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i kommuner og regioner samt Aftale om aflønning af chefer i kommuner og regioner.

 

Ansøgning

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2017 eller tidligere. 

Se Stillings- og personprofil for Kontraktchef på www.moviatrafik.dk/job.  

Søg stillingen via linket nederst på siden. Ansøgning, CV, eksamenspapirer og evt. anbefalinger vedlægges.

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Populære job

Politidirektør til Midt- og Vestsjællands Politi

Justitsministeriet
Frist: 
02-08-2017

Konsulent med flair for pensionsområdet og politik

Dansk Arbejdsgiverforening
Frist: 
10-08-2017

Analytisk stærk medarbejder til udvikling af ledelsesinformation

Moderniseringsstyrelsen
Frist: 
14-08-2017
Lignende job
Undervisningsministeriet
København, Storkøbenhavn
Frist:
26-07-2017
KEA, Københavns Erhvervsakademi
København, Storkøbenhavn
Frist:
18-08-2017