Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Trives du med tværgående opgaver, har du politisk tæft, er analytisk og synes du at data og GIS er vigtigt? Hvidovre Kommune søger en teamleder til GIS og Data

Hvidovre Kommune

Hvidovre, Storkøbenhavn

Indrykket
19-08-2019

Kan du se værdien i solide data og GIS? Har du erfaring med ledelse af et team, politisk betjening, at koordinere oplæg og tilføre værdi til ledelsesbeslutninger i samarbejde med andre? Er du en haj til analyser og er du dygtig til at skrive? Så bliv vores nye kollega i Center for Plan og Miljø i Hvidovre Kommune.

 

En spændende og travl hverdag

 

Som leder af GIS- og Datateamet skal du bruge dine kompetencer til forskellige opgaver i krydsfeltet mellem politik, administration, drift og udvikling. Du vil arbejde tæt på centerchefen og den øvrige ledelsesgruppe i Center for Plan og Miljø.

 

Du får ansvaret for seks medarbejdere og er faglig leder så opgaveporteføljen i teamet bliver prioriteret og fordelt. Teamet arbejder især med GIS, digitalisering, adresser og BBR. Teamet varetager også en række tværgående opgaver i Center for Plan og Miljø. Du vil få det faglige ansvar og skal sikre en effektiv og ordentlig sagsbehandling, og du skal dels løse tværgående administrative opgaver. De administrative opgaver omfatter blandt andet arbejde med velbelyste og kortfattede dagsordener til politiske møder, at styrke vores brug af GIS og andre digitale løsninger samt projektledelse for større og mindre administrative projekter i Center for Plan og Miljø.

 

Du kommer til en organisation, der lægger vægt på åbenhed og ordentlighed, og som tager ordet samarbejde seriøst. Hele kommunen samarbejder på kryds og tværs. Gennem arbejdet i Center for Plan og Miljø vil du blive involveret i omverdenen, når du skal samarbejde med borgere og virksomhedsejere for at realisere deres drømme og visioner. Samarbejde er naturligvis også nøgleordet, når du skal løse tværgående administrative opgaver og finde gode løsninger med kolleger i andre dele af kommunen. Du motiveres derfor af at bringe orden og struktur ind i en ofte uforudsigelig hverdag.

 

Alt efter dine kompetencer vil dine opgaver bl.a. være:

 

  • Leder af GIS og Data teamet, såvel fagligt som personalemæssigt

  • Udarbejde, koordinere og kvalitetssikre beslutningsoplæg og forelæggelser til fagområdets ledelse, direktion og politikere.

  • Bidrage til besvarelse af spørgsmål fra politikere og anden politikerbetjening.

  • Koordinering af høringer og viden, fx om ny lovgivning mv.

  • Styrke ledelsesinformation og tværgående projekter

  • Styringsopgaver, ikke mindst på geodataområdet og ejendomsdataområdet.

  • Andre planlægnings-, udviklings-, økonomi og HR-opgaver afhængig af kompetencer og interesser.

 

 

Kvalitetsbevidste og fleksible ildsjæl

 

Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient. adm., cand. jur., cand. oecon., cand. polit. eller lignende baggrund. Vi søger en leder, der helst har erfaring fra en kommune eller anden offentlig organisation.

 

I alle tilfælde lægger vi vægt på, at du:

 

  • Er analytisk, evner at sætte dig ind i kompliceret stof og kan identificere politiske muligheder og problemer.

  • Er skriftlig stærk og skriver i et letforståeligt sprog uden fejl.

  • Bevarer overblikket og har øje for detaljen, også når der er mange opgaver og korte frister.

  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt med opgaverne.

  • Er åben over for at arbejde med forskelligartede og nye opgaver.

  • Er god til at samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel og får tingene til at glide med godt humør.

 

 

Vi tilbyder:

 

  • Et center, der har ambitioner om at udvikle fremtidens offentlige service

  • Indflydelse på og ansvar for den fremtidige udvikling af GIS og Datateamet

  • Gode muligheder for samarbejde og faglig sparring med andre såvel interne som eksterne partnere

  • En arbejdsplads med spændende udfordringer tæt på borgeren, politikerne og erhvervslivet

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

 

Det er en fuldtidsstilling med ansættelse fra den 1. november 2019. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansøgningsfristen er den 15. september 2019. Vi holder 1. og eventuelt 2. samtalerunde i uge 38 og uge 39. Der kan inddrages test i ansættelsesforløbet.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Plan og Miljø Anja Whittard Dalberg, tlf. 3639 3560, leder af Miljø Charlotte Münter på tlf. 3639 3586 eller leder af Plan Henrik Nielsen på tlf. 3639 3561.


Del dette job

Kontakt

Hvidovre Kommune

Adresse 1
Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-08-2019
Udløber
15-09-2019
Kviknummer
LJA-74946015
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Politik, kultur og samfund, Politik, kultur og samfund, Finans, økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Hvidovre Kommune

Adresse
Hvidovrevej 278
2650
Hvidovre
Danmark
Praktisk information
Indrykket
19-08-2019
Ansøgningsfrist
15-09-2019
Kviknummer
LJA-74946015
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Politik, kultur og samfund, Politik, kultur og samfund, Finans, økonomi og regnskab
Beliggenhed