|   
Gem annonce

To studentermedhjælpere til skemalægning og administrative opgaver

Administration + Efter- og videreuddannelser

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-08-2019
Er du interesseret i et alsidigt job som studentermedhjælper med en bred vifte af administrative opgaver - og er du serviceminded, systematisk og har flair for at skabe og bevare overblik i komplekse sammenhænge? Så er du måske en af vores to nye studentermedhjælpere i det administrative team i Sygeplejerskeuddannelsen.



Om Jobbet
Opgaverne vil primært handle om at understøtte det digitale skemalægningsarbejde på sygeplejerskeuddannelsen. Der vil også være andre opgaver som fx mødebooking, formidlingsopgaver, personaleadministrative opgaver og praktisk hjælp til undervisere og ledere. Desuden vil der være opgaver, der understøtter undervisningsplanlægning i vores digitale læringsplatform IntraPol. Du skal arbejde tæt sammen med den konsulent, der har ansvaret for bl.a. skemalægningsprocesser, men du kommer også til at få et samarbejde med resten af det administrative team. Din nærmeste leder bliver uddannelseslederen i enheden Tværgående Indsatser.



Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har flair for administrative opgaver, er serviceminded og god til at samarbejde
  • har gode IT-færdigheder og er hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer
  • er god til at skabe og bevare overblik i komplekse sammenhænge og er systematisk i din måde at arbejde på
  • har organisatorisk forståelse
  • er rutineret i brugen af Office-pakken samt brugen af Office 365
  • evner formidling godt - både mundtligt og skriftligt
  • kan jonglere med både mange små og færre store opgaver i en hektisk hverdag
  • er indstillet på gensidig fleksibilitet i forhold til arbejdstider.


Vi kan tilbyde:

  • Et job i en stor dynamisk organisation med mange gode kolleger
  • Vekslende opgaver og mange muligheder
  • Fleksible arbejdstider, der naturligvis tager hensyn til, at du er studerende
  • At du bliver en del af et velfungerende administrativt team med tæt sparring i forhold til opgaverne.


Om os
Sygeplejerskeuddannelsen i Københavns Professionshøjskole er landets største uddannelse med cirka 3500 studerende både i Hillerød og på Nørrebro. Vi er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, og er en stor organisation med mange og voksende uddannelses- og forskningsaktiviteter. Vi er en del af et dynamisk og ambitiøst uddannelsesmiljø på Københavns Professionshøjskole.



Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper og arbejdstiden er gennemsnitligt 8-12 timer pr. uge men med en del variation og gensidig fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstiden, så det kan passe ind i såvel dit studie og i vores hverdag. Forventet start i stillingen er den 1. september 2019 eller snarest derefter.

Du vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen er afhængig af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Din arbejdsplads vil primært være på Tagensvej 86, 2200 København N.



Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.



Læs mere om visionen og ambitionen for Københavns Professionshøjskole på www.kp.dk og om vores strategi.



For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Jonas Dannevang på jond@kp.dk eller uddannelsesleder Dorte Helving Rasmussen på dora@kp.dk.



Interesseret?
Send din ansøgning, CV og evt. relevante dokumenter senest onsdag den 21. august 2019 via linket i højre spalte. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.



Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Administration + Efter- og videreuddannelser

Adresse
2200 København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-08-2019
Udløber
21-08-2019
Kviknummer
LJA-74763234
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Ansøg nu
Job i virksomheden

Administration + Efter- og videreuddannelser

Administration + Efter- og videreuddannelser

Administration + Efter- og videreuddannelser

Del dette job

Virksomhedsinformation

Administration + Efter- og videreuddannelser

Adresse
Humletorvet 3
1799
København V
Tlf 41897043
Praktisk information
Indrykket
12-08-2019
Ansøgningsfrist
21-08-2019
Kviknummer
LJA-74763234
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Administration
Beliggenhed
Gem annonce
   |