Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To metodestærke studentermedhjælpere til Afdeling for Evaluering i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning

Københavns Kommune

Storkøbenhavn

Indrykket
14-01-2020

Vil du være med til at undersøge, hvad der virker og skaber værdi for borgerne? Så søg jobbet som studentermedhjælper i Danmarks største kommune.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) har ca. 35.000 brugere og 8.000 ansatte, så det arbejde vi udfører i forvaltningen, har betydning for mange mennesker. I Afdeling for Evaluering er vi fem medarbejdere, der arbejder med evalueringer, analyser og brugerundersøgelser. Afdelingens arbejde indgår aktivt i beslutningsgrundlaget for forvaltningens tiltag. Vi gennemfører evalueringer af både større, strategiske tiltag og indsatser men også mindre udviklingstiltag fx ved ibrugtagning af nye velfærdsteknologier. Vi yder rådgivning og sparring til alle enheder i forvaltningen. Vores evalueringer er med til at sikre, at beslutninger om indsatser er baseret på viden om, hvad der virker i praksis.

Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være at understøtte arbejdet med udarbejdelse af evalueringer og brugerundersøgelser i samarbejde med en af vores konsulenter i Afdeling for Evaluering. Her vil det være vigtigt, at du har stærke samfundsvidenskabelige metodiske og analytiske kompetencer samt gåpåmod til selvstændigt at planlægge og gennemføre interviews, udarbejde surveys eller analysere og formidle resultatet af vores undersøgelser. Dine arbejdsopgaver vil være en veksling mellem planlægningsmæssige, metodiske og analytiske opgaver og vil indebære samarbejde med en bred vifte af interessenter i organisationen.

Den ideelle kandidat
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, fx sociologi eller folkesundhedsvidenskab. Du har formentlig gennemført de første to år af uddannelsen og har mindst et til to år tilbage.

Derudover forestiller vi os, at du

  • har en skarp analytisk sans og stærke samfundsvidenskabelige metodiske kompetencer

  • har et godt kendskab til og erfaring med kvantitative og kvalitative metoder, herunder særligt interview og spørgeskemaundersøgelser

  • selvstændigt kan gennemføre interview med fx borgere

  • er god til at samarbejde, tage ansvar og formulere dig både skriftligt og mundtligt

  • er imødekommende og serviceminded

Det er en fordel, hvis du har kendskab til sundheds- og omsorgsområdet samt kendskab til evalueringsmetoder, men det er ikke en forudsætning.

Dine personlige kompetencer 

  • Du trives med en alsidig hverdag og er samtidig god til at prioritere

  • Du arbejder selvstændigt, er initiativrig, nytænkende og har et højt drive 

  • Du kan arbejde i et miljø med mange interessenter

  • Du er god til at samarbejde og skabe relationer

 

Vi tilbyder

  • selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver

  • et godt og uformelt arbejdsmiljø

  • en bred samarbejdsflade, hvor du vil bistå kollegaer med en stærk erfaringsbase inden for evaluering, analyse og databehandling

Om Afdeling for evaluering
Afdeling for Evaluering (AE) er en del af Center for Innovation og Evaluering i SUFs Centralforvaltning. Afdelingen har kontor på Henrik Pontopiddansvej i København N. AE er en tværgående afdeling, der bidrager til at SUF kan arbejde vidensbaseret med udviklingen af organisationens indsatser og udviklingsprojekter. Afdelingen udfører bl.a. evalueringer, analyser og effektmålinger af SUFs indsatser. I afdelingen er vi en leder og fem medarbejdere med samfundsvidenskabelig baggrund.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen og vi er fleksible i forhold til dit studie.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte evalueringskonsulent Sara Suhr Jekes på 2370 5416 eller afdelingsleder Max Mølgaard Miiller på 2361 6269.

Søg via nedenstående link senest mandag den 3. februar 2020

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 12. februar og torsdag den 13. februar 2020.

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune

Adresse 1
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Adresse 1
Sjællandsgade 40
2200 København N
Danmark
Adresse 2
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
2200 København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-01-2020
Udløber
03-02-2020
Kviknummer
LJA-78890962
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration
Ansøg nu
Lignende job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

IT-Universitetet i København

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
2200
København N
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-01-2020
Ansøgningsfrist
03-02-2020
Kviknummer
LJA-78890962
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Kontor og administration
Beliggenhed