Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To ledere til Institut for Socialrådgiveruddannelse

Københavns Professionshøjskole

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
01-12-2022

Vil du arbejde i et spændende fagligt miljø og være med til at udvikle socialrådgiveruddannelsen? Har du ledelseserfaring og kendskab til det sociale område? Så er du måske en af de kommende ledere til Institut for Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP).

 

Om jobbet

Instituttet er opnormeret på ledelsessiden samtidig med, at en af vores uddannelsesledere har valgt at søge over i en ny stilling. Vi slår derfor to stillinger op, hvilket giver mulighed for at sammensætte en ny institutledelse med afsæt i kommende ansøgeres profiler. Vi opfordrer derfor ansøgere med erfaring inden for det sociale område til at søge, hvad enten den kommer fra beskæftigelses-, udsatte voksne eller børne- og familieområdet.

 

Faglig ledelse og et godt arbejdsmiljø

Vi ønsker to uddannelsesledere, der kan engagere og understøtte et stærkt arbejdsfællesskab omkring uddannelsen, hvor der er tydelige mål for opgaverne og samarbejdet, og hvor den enkelte medarbejder har gode muligheder for at udvikle sig. Du kan stå fast på ledelsesmæssige beslutninger og prioriteringer, og du formår at skabe følgeskab blandt underviserne.

 

Daglig drift og kvalitetssikring af uddannelsen

Som uddannelsesleder har du ansvar for at sikre kvaliteten og den daglige drift af uddannelsen, herunder at skabe sammenhæng mellem undervisning, forskning og professionens praksis. Det kræver godt kendskab til socialt arbejde som praksisfelt og en stor interesse for uddannelsen. For at løse den opgave er samarbejde og dialog både internt i instituttet og på tværs i Københavns Professionshøjskole og med vores studerende og samarbejdspartnere afgørende.

 

Udvikling af uddannelsen

Som uddannelsesleder skal du medvirke til udviklingen af uddannelsen i tæt samarbejde med dine uddannelseslederkollegaer, uddannelsens undervisere, docenter, forskningslederen og institutchefen og med inddragelse af de studerende og relevante samarbejdspartnere. Dit specifikke faglige ledelsesansvar vil afhænge af din profil og erfaring.

 

Din profil

Der kan være flere indgange til jobbet som leder. Vi ønsker en uddannelsesleder, der kan stille sig i spidsen for strategiske udviklingsprojekter, der sikrer socialrådgiveruddannelsens fortsatte relevans og kvalitet. Samtidig skal du have flair for planlægning, logistik og løbende opfølgning, så hverdagen kommer til at hænge godt sammen for undervisere og studerende. Det betyder, at du har:

  • relevant ledelseserfaring

  • godt kendskab til socialt arbejdes praksis

  • interesse for uddannelsesdrift og udvikling

  • en relevant akademisk uddannelse på master eller kandidatniveau.

 

Om Instituttet

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor engagementet i vores kerneopgave at uddanne dygtige socialrådgivere er stort. Instituttet har 75 undervisere/forskere, 5 docenter, et sekretariat med 6 medarbejdere og en ledergruppe bestående af en institutchef og tre uddannelsesledere samt en forskningsleder. Du vil referere til institutchefen. Ud fra din profil og ønsker vil du få ansvar for en selvstændig del af socialrådgiveruddannelsen. Hver af de tre uddannelsesledere har personaleansvar for ca. 25 medarbejdere, der samlet set er fordelt i 7 underviserteams.

 

Om KP

På KP har vi en vision om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Vi mener, at myndige professionelle er nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste opgaver. Vi arbejder bl.a. på at styrke studiekulturen, så vores studerende bliver dygtige medarbejdere, der med de rette kompetencer kan bidrage til velfærdssamfundet.

 

Du bliver en del af KPs samlede ledelsesfællesskab. Sammen varetager vi én af velfærdssamfundets allervigtigste opgaver, hvor vi ikke blot uddanner myndige fagprofessionelle, men også er med til at præge dagsordenerne for professionerne.

 

På Københavns Professionshøjskole er ambitionen, at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som som uddannelsesleder med start den 1. februar 2023 eller snarest muligt.

 

Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingerne er faste stillinger uden højeste arbejdstid.

 

Dit primære arbejdssted er på Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg. Der vil forekomme aktiviteter på vores øvrige lokationer i København.

 

Den ene af stillingerne er et genopslag.

 

Vil du vide mere?

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning Fælles om fremragende undervisning på www.kp.dk.

 

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutchef Helle Rode Johansen på tlf.: +45 51632690.

 

Interesseret?

Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 15-12-2022.

 

Vi forventer at afholde samtaler mellem den 16. og 21. december 2022.

 

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

 

Jobtype:

Fastansættelse

 

Frist:

15-12-2022

 

Tiltrædelse:

1. februar 2023 eller snarest muligt

 

Arbejdstid:

Fuldtid

 

Kontaktperson:

Helle Rode Johansen

Institutchef

HLJO@kp.dk

+45 51632690

 

Lokation:

Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Professionshøjskole

Adresse 1
Kronprinsesse Sofies Vej 35
2000 Frederiksberg
Danmark
Tlf
+4551632690
Adresse 2
Kronprinsesse Sofies Vej 35
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
01-12-2022
Udløber
15-12-2022
Kviknummer
LJA-84302809
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Ledelse, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Professionshøjskole

Adresse
Kronprinsesse Sofies Vej 35
2000
Frederiksberg
Danmark
Tlf: +4551632690
Praktisk information
Indrykket
01-12-2022
Ansøgningsfrist
15-12-2022
Kviknummer
LJA-84302809
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Ledelse, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed