Gem annonce

To kontorchefer til et ministerium i rivende udvikling

Kulturministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-11-2020

Er du en inspirerende leder, der kan stå i spidsen for at udvikle ny politik og løsninger på kulturområdet? Har du solid erfaring fra centraladministrationen og kendskab til de politiske beslutningsprocesser? Så er du måske vores nye kontorchef i en af vores to nye kontorer: Kunst og oplevelsesøkonomi og Kulturarv.

 

Kulturministeriets departementet har netop udarbejdet en ny strategi, som skal styrke Kulturministeriet som en drivende kraft for udviklingen af kulturpolitikken. Strategien udmønter sig bl.a. i mål om, at vi arbejder systematisk og analytisk med udvikling af politik og nye løsninger, at vi leverer gennemtænkte løsninger af høj faglig kvalitet baseret på viden og data om kulturområdet, og har et dybt kendskab til vores område og danskernes behov. Samtidig ønsker vi at være en attraktiv arbejdsplads med en aktiv personaleledelse, hvor vi tiltrækker og udvikler talenter.

 

Kulturministeriet spænder over et mangfoldigt felt; kunst, medier, film, idræt, ophavsret, højskoler, arkiver, kulturbevaring, kulturelle forbindelser med udlandet mv. I øjeblikket fokuserer ministeriet derudover især på støtte og genstart af kultur-, idræts- og foreningslivet mv. i lyset af COVID19.

 

Om stillingerne

Der er derfor tale om to kontorchefstillinger den ene inden for Kunst og oplevelsesøkonomi, og den anden inden for Kulturarv.

 

I kontoret for Kunst og Oplevelsesøkonomi vil du som kontorchef få ansvaret for blandt andet teater, kunst, musik, design, arkitektur, de kunstneriskeuddannelser og litteratur, hvor bl.a. politikudvikling og analyser inden for oplevelsesøkonomien, samt de fremtidige rammer for vores kunstneriske uddannelser, bliver et vigtigt omdrejningspunkt.

 

I kontoret for kulturarv vil du som kontorchef få ansvaret for blandt andet biblioteker, museer, arkæologi og arkiver. Kontoret vil i den kommende tid stå overfor flere større reformer og udviklingsprojekter.

 

For begge kontorer gælder, at de er en del af Kulturministeriets nye centerstruktur. Det indebærer blandt andet, at du som kontorchef vil indgå i et tæt chefsamarbejde med en anden kontorchef om at udvikle jeres områder samt skabe synergi og sammenhæng i organisationen. Der er i begge stillinger en stor grad af interessentinvolvering og samarbejde med aktører såvel inden for kulturområdet, som på tværs af ministerområder. Du vil som kontorchef få et bredt ansvarsområde, og du skal trives med en varieret hverdag i højt tempo.

 

Om dig

Du vil som kontorchef stå i spidsen for at formulere og implementere kontorets strategiske sigtelinjer. Du er ambitiøs og har et stort overblik. Du har vilje og styrke til at nå resultater i en hektisk og omskiftelig hverdag. Samtidig har du blik for og lyst til at arbejde aktivt med personaleledelse og har fokus på medarbejderudvikling.

 

Derudover forventer vi, at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse.

  • Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med kulturpolitik.

  • Har ledelseserfaring, gerne fra centraladministrationen.

  • Har solid erfaring med politiske processer og politikudvikling.

  • Er analytisk funderet og har erfaring med at omsætte analyse og data til politikudvikling.

  • Er initiativrig, udviklingsorienteret og har gennemslagskraft.

  • Har en åben og inddragende ledelsesstil kombineret med en god situationsfornemmelse.

  • Har gode samarbejdsevner og interesse for at indgå som central aktør i forskelligartede processer med mange interessenter.

  • Har personligt engagement, gennemslagskraft og beslutningskraft. 

Vi tilbyder

en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på at udvikle vores medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads med en aktiv personaleledelse. Kulturministeriet er en arbejdsplads med højt ambitionsniveau, og der bliver stillet høje krav til medarbejderne. Vi ønsker at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesvilkår vil ske på kontrakt jf. reglerne i rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er placeret i gruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelsen sker på åremål og efter gældende overenskomst. Der kan forhandles tillæg afhængig af kvalifikationer.

 

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

 

Yderligere oplysninger 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved at kontakte afdelingschef Steen Kyed på mail sky@kum.dk, tlf. 24 69 64 25 (kulturarv) eller afdelingschef Søren Lund på mail slu@kum.dk, tlf. 51 89 56 92 (kunst og oplevelsesøkonomi) eller departementschef Dorte Nøhr Andersen (sekretær Malene Kildegaard Klepper tlf. 41 39 39 54). Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-partner Lisette Sundien på telefon: 33 74 50 82 eller på mail: lsu@slks.dk   

 

Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk

 

Ansøgning 

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job senest den 6. december 2020. 

 

Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen Ansøg via link. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 50 og 51. 

 

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Kulturministeriet

Adresse 1
Nybrogade 2
1203 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-11-2020
Udløber
06-12-2020
Kviknummer
LJA-81407218
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Kulturministeriet

Adresse
Nybrogade 2
1203
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-11-2020
Ansøgningsfrist
06-12-2020
Kviknummer
LJA-81407218
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce