Vil du være med til at booste udviklingen af velfærdsopgaverne i kommunerne til gavn for både borgere og ansatte? Så har vi i Fremfærd omkring 30 projekter og en forgrenet politisk organisation, hvor du kan gøre en forskel.
Fremfærd er et samarbejde aftalt mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om at udvikle velfærdssamfundets kerneopgaver. Et fællesskab om at skabe gode løsninger til gavn for borgere, medarbejdere og ledere og give værdi for kommunerne.
Du får en nøglerolle med sekretariatsbetjening af det politiske arbejde i seks bestyrelser: planlægning og praktisk håndtering af beslutningsprocesser, møder, aktiviteter, økonomi mm. Og du får en rolle i at bistå projektlederne og udvikle projektledernetværket. Sammen med en sidestillet kollega skal du arbejde med stor selvstændighed og tage vare på alle opgaver i Fremfærds Sekretariat.
Søsterafdelingen Viden på Tværs (VPT) rummer et team på fire kommunikationsrådgivere og journalister, som du kommer til at arbejde tæt sammen med i forhold til udvikling, kommunikation og spredning af Fremfærds projekter. Fremfærd og VPT har fælles ledelse.
Hvem er du?
Du har sandsynligvis en relevant, akademisk uddannelse og vil gerne arbejde med udvikling. Og du kan godt lide det administrative arbejde, der er nødvendigt for at skabe struktur og sammenhæng i en vidt forgrenet organisation.
Er du interesseret, så send os dine svar på de fem nedenstående spørgsmål. Og vedlæg dit CV.
-
Fortæl om din erfaring med at arbejde i komplekse/politiske organisationer?
-
Fortæl om din erfaring med sekretariatsbetjening og drift? Skrive dagsordner, referater og håndtere økonomi?
-
Fortæl om din erfaring med at understøtte udviklingsprojekter?
-
Fortæl om din erfaring med at skabe og arbejde i tætte relationer på tværs af organisationer?
-
Hvorfor giver det mening for dig at være med til at finde svarene på velfærdssamfundets udfordringer?
Måske kan du mere af noget og mindre af andet. Er du den rigtige profil, så kan vi lære dig resten.
Startdato er hurtigst muligt. Jobbet er på 37 timer om ugen, og vi bor i Løngangsstræde 25, København K.
Ansøgningsfrist: 22. september. Send til sb@vpt.dk
Hvis du har spørgsmål, så ring til Søren Berg på 20533256.